Sex til puttefest

brevkassespørgsmål

Sex til puttefest

brevkassespørgsmål af
Clara
17 år
Oprettet 1 år 4 måneder siden

Hej, jeg var til min puttefest i fredags, jeg endte med at blive alt for fuld, og havde sex med en dreng, han havde kondom på i starten. Det gik op for mig i går han ikke havde kondom på til sidst. I dag fandt jeg så udad kondomet stadigvæk var inde i mig. Er det normalt? Er der stor chance for jeg er blevet gravid? Hvad skal jeg gøre?

Svar: 

Kære Clara.

Super at du skriver herind med din tvivl om, om du kan være blevet gravid.

Når du siger, at du fandt ud af, at kondomet stadig var inde i dig, så går jeg ud fra at det er fordi at du har fundet det inde i dig og har fået det ud. Det er nemlig vigtigt at få det ud, da det ikke er så godt at have et kondom til at være inde i en. Jeg ved ikke hvor ofte det sker, at et kondom falder af inde i pigen/kvinden, mens man har sex. Det er ikke unormalt at det sker, men jeg tror ikke at det er noget som sker ofte. Der er større risiko for at det sker, hvis kondomet ikke helt passer i størrelsen til penis, så det glider af. Det kan være svært at forudse og opdage, så det er ikke noget du skal føle dig skyldig over.

I forhold til, om du kan være blevet gravid, så vil jeg mene, at der er en vis sandsynlighed for, at det kan være sket. Hvis kondomet nu måske er faldet af i starten af jeres samleje eller inden han er kommet, så er risikoen større. Det er altid sådan at man skal ramme "rigtigt" ift. ægløsning, for at blive gravid, men det kan være svært at forudsige lige hvornår det rigtige tidspunkt ift. ægløsning lige er. Derfor tænker jeg, at det vil være en god idé, at tage en graviditetstest, for at få det afklaret. Du kan enten vælge at købe en graviditetstest selv og tage derhjemme, eller du kan få taget en ved lægen. Jeg tror ikke at chancen for at du er gravid er stor, men det er vigtigt lige at få det tjekket.

Jeg håber at du har kunne bruge mit svar, og så krydser jeg fingre for at du ikke er blevet gravid.

De bedste hilsner.

Freja

Frejas billede
Freja fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program