Ked af mit navn

brevkassespørgsmål

Ked af mit navn

brevkassespørgsmål af
Anonym
16 år
Oprettet 1 år 7 måneder siden

Hej. Jeg skriver til jer, da jeg er meget ked af mit navn. Jeg har et meget specielt og unikt navn, som mange aldrig har hørt før. Alle mennesker jeg møder kan derfor ikke finde ud af at udtale det rigtigt, hvilket går mig meget på. Hver gang jeg møder nye mennesker, stiller folk de samme spørgsmål, som fx: er du så dansker? hvor kommer dit navn fra? hvordan staver man til det? eller, kan man overhoved hedde det? Jeg har dog også fået kommentarere på, at det er smukt navn, fordi det er så unikt. Men jeg har til gænggæld også fået rigtig mange trælse kommentarere. Jeg har fornemt at folk har grint at min navn, og har snakket i krogene om det. Det har jeg bestemt kunne mærke nu hvor jeg har gået på efterskole, og har derfor mødt rigtig mange mennesker. Og jeg ved at langt de fleste elever og nogle lærere på min skole, stadig ikke ved hvordan man udtaler det. Jeg kan bare mærke at jeg er blevet træt af at gå og rette alle, fordi de siger det forkert igen og igen. Og jeg kan bestemt ikke magte de samme dumme spørgsmål jeg får smidt i hovedet en gang til, når jeg snart skal begynde på gymnsiet efter sommerferien. Jeg føler mig på en måde anderledes og det er en af mine største usikkerheder, så jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Jeg har også snakket lidt med mine forældre om det, men jeg ved heller ikke om jeg har lyst til at skfite navn, fordi det føler jeg også bare er lidt skræmmende.

Svar: 

Hej du.

Det med dit navn fylder en hel del for dig. Det er virkelig tydeligt at høre. Og især den del med, at du er træt af de ting, der følger med. Det lyder til at det bliver irriterende for dig at skulle få de samme reaktioner og svare på de samme spørgsmål hver gang, du præsenterer dig. Og tvivlen om, om folk snakker var din ryg. Hvilket er helt forståeligt.

Sådan noget er bare træls at være i tvivl om. Der ligger meget i det med et navn og også de særlige navne, som er meget mere end bare, hvordan bogstaverne er sat sammen. Dem, som har givet navnet har haft nogle tanker med det. Det er med til at fortælle en historie om dig. Og det kan man vende og dreje på mange måder.

Nogle vil tænke, at de er stolte af at skille sig og andre vil helst ikke gøre det. Nogle vil se det unikke i et særligt navn og sætte pris på det og andre ser mere på reaktioner/meninger hos andre.

Uanset hvad, så er det selvfølgelig rart at have det godt med sit navn, så man ikke bliver trist, hver gang, man præsenterer sig. Hvis du bliver ved med at være ked af det, så er der jo muligheden for at skifte navn, det kan du overveje. Eller måske få et andet fornavn og så stadig beholde dit navn som mellemnavn.

Det er noget, du selv skal mærke efter, om du vil. Du kan selv gøre det, når du bliver 18 og indtil da skal dine forældre gøre det for dig. Jeg sender dig lige et held og lykke med, hvad du så end vælger.

Og håber, du kommer til at blive glad for den beslutning, du ender med at tage.

Varme tanker fra Mai

Mais billede
Mai har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program