kan man sige noget til nogen?

brevkassespørgsmål

kan man sige noget til nogen?

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 6 år 3 måneder siden

Det er fordi jeg kaster op flere gange om dagen. Men jeg taber mig ikke af det og derfor er der nok heller ikke nogen der har fundet ud af det. Jeg kan ikke forælle ret meget om det for så er det alt for nemt at finde ud af hvem jeg er og det er jeg ikke klar til. Men jeg ved at jeg har brug for hjælp det ved jeg godt nu. For det straterede med slankekur og det var fint men nu har jeg det bare af helvedes til over det og jeg taber mig jo ikke. Er bange for at jeg er ved at få en spiseforstyelse men hvad sker der hvis jeg skal have hjælp? Min læge er også min mor og far læge og siger han det så til dem? Siger min lærer det videre? Vil ikke sige hvad for en skole jeg går på ;) Kan man sige det til nogen der ikke bar siger det videre med det samme?

Svar: 

Hej med dig,

Først og fremmest, hvor er det dejligt du skriver, det er jeg rigtig glad for, for spiseforstyrrelser, og det er sådan en, du er gået hen og har fået dig, er noget, som det er rigtig godt at få talt med nogen om, så du kan få et helt stille og roligt forhold til mad og det at spise igen.

Der er en del unge – både piger og drenge, der kommer til at lide af en spiseforstyrrelse i en periode i deres liv, som du selv skriver, så kan det sagtens starte med en slankekur, og så tage overhånd, og blive tvangshandlinger, noget man bare må gøre hver dag, feks. kaste sin mad op.

Jeg synes du i første omgang skal kontakte center for spiseforstyrrelser i Risskov (tlf. 78 47 30 00) eller Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade (LMS) – der er mulighed for telefon eller mail rådgivning og du kan sagtens være anonym – det er professionelle behandler der rådgiver, og der er jeg sikker på, du vil være i gode hænder. De har tlf. 21 37 01 93 og mail buc.spiseforstyrrelse@rm.dk

På et tidspunkt ville det være rigtig godt, at tale med dine forældre om det, du er kun 14 år, så du er stadig ret ung, og dine forældre vil helt sikkert kunne hjælpe dig, jeg bliver lidt i tvivl om, om både din mor og far er læger, eller om du evt. kan tale med en anden læge, da det lyder som om, din spiseforstyrrelse er et af de problemer du går og tumler med helt alene.

Du er meget velkommen til at skrive her igen, men du kan også bruge vores chat, som du finder under Odder Kommune Chat, hvor du om torsdagen kan chatte helt anonymt med en rådgiver fra kommunen.

Bedste hilsner og mange tanker

 

Ane

OdderAnes billede
Ane fra SSP i Odder har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program