Min ven
Min ven
Min ven er ude i noget lort. Han ryger ret meget hash me nu er han begyndt med alt mulig andet lort. Han har prøvet mdma flere gange og han er total fucked når han gør det. Han har nogen ting derhjemme og jeg tror det er derfor han gør det. Er seriøs bange for at han er ved at blive narkoman men jeg ved ikke hvordan jeg skal hjælpe ham. Han taler aldrig til mig hvis jeg siger noget til hans forældre og tror heller ikke det hjælper pga det derhjemme. Tror ikke hans forældre er sådan nogen der snakker og hjælper så meget. Men bliver nødt til at gøre noget. Jeg er seriøs bange for at han dør en eller anden dag. Jeg ved ikke ret meget om mdmam men har læst om det på nettet og det er jo pisse farligt. Jeg er bange for at han dør af det. Men hvad gør jeg lige. Jeg har sagt til ham at han skal stoppe men han siger jeg ikke skal blande mig og at han har styr på det. Det har han ikke. Han er min bedste ven fra folkeskolen og jeg kan ikke bare lade ham rådne væk på det her lort. Men hvad skal jeg gøre. Kan man ringe til nogen der kan hjælpe ham. Nok helst noen der ikke ringer til hans forældre?
Hej med dig, der bekymrer dig om din ven.
Du er da bare en super god ven at have, hvor er det cool at du tænker på, hvordan din ven har det, og hvad du kan gøre for at hjælpe ham, og du har helt ret, hjælp skal han have, ud fra det du skriver, det er alt for meget at tumle rundt med som ung, og stoffer er aldrig løsningen på noget.
Jeg synes, du i første omgang skal tage kontakt til de seje lokale ungerådgivere, der sidder og rådgiver unge om netop stoffer, problemer hjemme og andre ting som mange unge dealer med.
Jeg ved godt, det er din ven, der har problemerne, men rådgiverne kan hjælpe dig til en måde, at få din ven til at lytte på, måske endda I sammen kan komme ned og sige hej til en rådgiver, så er det ikke så skræmmende for din ven, som at skulle tage af sted alene, noget som han heller ikke lyder til, at være klar til.
Men det er ud i fremtiden, lige nu og her synes jeg du skal ringe på tlf. xx xx xx xx, Ditte, der er rådgiveren med det nummer, rådgivere mest unge under 18 år, så hun ved vildt meget om hvordan man bedst hjælper, du skal ikke være nervøs for at ringe, hun er vant til at tale om alle mulige problemer, hvis du vil kan du være helt anonym i dit opkald, men skal din ven have noget hjælp, så skal I på et tidspunkt have talt om, hvad I så gør.
Jeg synes du skal starte der, du har allerede prøvet at tale en masse med din ven, men det kan godt lyde som om, der skal nogen professionelle voksne ind over, så din ven kan få et liv uden stoffer – giv Ditte et ring, hun kan altid fanges mellem kl. 10.00-14.00, og hey gid alle have en ven som dig, godt gået :)
Skriv endelig igen, hvis du bliver i tvivl om noget – eller brug vores anonyme digitale rådgivning, torsdage mellem kl. 19.00-21.00 – så finder vi ud af det.
Bedste hilsner
Ane