Kønsorgan på dreng

brevkassespørgsmål

Kønsorgan på dreng

brevkassespørgsmål af
Mikkel
14 år
Oprettet 1 måned 1 uge siden

Hej jeg er en dreng på 14 der lige har 2 spørgsmål jeg gerne ville spørge ham. Har søgt over alt på nette for svar men kan ik finde et sådan rigtigt. 

 

-første spørgsmål- Det er fordi jeg har længe gået og tænkt over om jeg skal barbere mig dernede. Det har jeg nu besluttet mig for at jeg vil da hårene er blevet lige lange nok, men problemet er at jeg ik ved hvordan jeg gør. Jeg har en skraber klar og parat men hvordan barbere man? Skal jeg tage skraberen helt ned til huden ved hårene og skrabe eller skal jeg holde den 1 cm over eller hvad? Skal jeg tilte den lidt en speciel vej? Jeg er ret forvirret over hvordan man gør det så man nok ik skær sig:)

 

-spørgsmål 2- jeg har fundet ud af at jeg har forhudsforsnævring. Jeg har googlet omkring operation og alt der skal ske, men de nævner lokalbedøvelse er en mulighed. Det jeg så er i tvivl om er hvor de skal stikke for at bedøve? Tænker umiddelbart det vil gøre sindssygt nas at få en nål i penisskaftet eller penishoved eller hvor de nu skal prikke? Ved i evt hvor de skal gøre det ved lokalbedøvelse?:) 

Svar: 

Hej Mikkel,

Det er 2 gode spørgsmål, du stiller. Lad mig springe lige ud i det.

Det er meget forskelligt, hvordan man ønsker, at ens kønsbehåring skal være. Nogen lader det gro helt naturligt og barberer det ikke, andre trimmer det, og nogen barberer sig helt glat. Alle dele er helt normalt, og det er helt op til én selv, hvad man har det bedst med. Du kan læse meget mere om intimbarbering lige her på Sexliniens hjemmeside, og ellers kommer mine bedste råd lige her:

1. Før du går igang med at barbere dig er der et par ting, som er gode at have styr på. Først og fremmest skal skraberen være helt ren - ikke noget med at genbruge - da det kan give risiko for infektioner/irritation i huden. Brug barberskum eller gel, og sørg for at blødgøre huden i det område du gerne vil barbere med varmt vand og vask evt. med sæbe også for at gøre huden ren, inden du begynder at skrabe hårene væk. Hvis du ønsker at trimme hårene, så de ikke er så lange, men ikke ønsker at fjerne dem helt, vil jeg anbefale, at du bruger en saks eller en trimmer (barbermaskine). En skraber er bedst til en glattere barbering.

2. Når du skal til at bruge skraberen, er det vigtigt at være forsigtig. Huden omkring kønsorganerne er meget blød, tynd og følsom. Brug lansomme og bløde bevægelser og undgå at presse skraberen for hårdt mod huden. Det er bedst at barbere med hårene, da det mindsker risikoen for knopper og indgroede hår. Det er ikke sikkert, at det giver en helt tæt barbering, men det er klart det mest skånsomme.

3. Sørg for at vaske dig bagefter så evt. bakterier ikke kommer ind i små rifter eller sår fra barberingen. Hvis du har glatbarberet dig, så vil det komme til at klø og måske svie lidt, når hårene begynder at gro ud igen. For at undgå for meget irritation af huden, kan du bruge en beroligende (og så naturlig som muligt - gerne noget med Aloe Vera) aftershave gel eller mild fugtighedscreme. Jo oftere man barberer sig, jo mere følsom bliver huden, og det er en god idé at holde en lille pause mellem hver gang.

 

Du skriver, at du har fundet ud af, at du har forhudsforsnævring. Det er ikke klart for mig, om det er noget du er kommet frem til via Google, eller om du har været forbi lægen. Hvis du ikke har været forbi en læge endnu, så er det på tide at komme afsted. Og du kan helt sikkert også spørge lægen omkring operation og bedøvelse. Før en evt. operation vil du få noget information omkring selve indgrebet, og der vil også ofte være et telefonnummer/kontaktperson, som man kan henvende sig til, hvis man har nogle spørgsmål. Jeg er ikke uddannet læge, og kan derfor ikke afklare for dig, hvor lokalbedøvelsen præcist bliver lagt. Dog tænker jeg, at det uanset hvorhenne, du skal stikkes, er rart at vide, at du bliver bedøvet. Det er en mindre smerte end at skulle klare den uden.

Jeg ønsker dig alt det bedste herfra.

Venlige hilsner

Jeanette

Jeanettes billede
Jeanette fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2017 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Insafe- & Daphne program