Kære du,

Mange tak for dit spørgsmål i brevkassen. Det er så godt, at du kommer herind og deler, hvordan du har det. Jeg kan godt forstå, at du står i en svær situation og har brug for at snakke med nogen.

Det er nogle store tanker og følelser at gå rundt med alene, og jeg forstår godt, at det fylder rigtig meget for dig. Jeg er ked af at høre, at det fylder så meget, at du sommetider ikke har lyst til at leve mere. Sådan skal det ikke være, og derfor er det super godt, at du her fortæller højt om hvordan du har det og søger noget hjælp. Det er første skridt på vejen til at få det bedre.

Sådan som jeg læser dit brev, lyder det ikke til, at du egentlig er i tvivl om, at du føler dig som en dreng/mand og gerne vil leve sådan. Det lyder også til at det har været sådan meget længe, og at du er tilpas med et maskulint udtryk. Når det er sagt, så behøver man ikke føle sig som det modsatte køn indeni, selvom man f.eks. godt kan lide herretøj eller ikke bruger makeup. Vores stil og måde at udtrykke os på (både vores personlighed og vores kønsidentitet) er blevet mere og mere flydende, og der begynder også at komme en større accept af, at det er mere flydende og en ting, man kan være nysgerrig på og kreativ med. Heldigvis, men mange oplever at der er et stykke vej igen for at blive accepteret for den de er. Derfor kan det være rigtig svært at springe ud som det modsatte køn eller måske at føle, at det egentlig er helt okay. Og det kan også være svært "bare" at lege med forskellige udtryk af køn. Især hvis man, ligesom dig, har oplevet at blive set ned på for ikke at være feminin/maskulin nok eller sat i en boks, som man ikke selv har valgt. Det kan styrke en følelse af, at man ikke er god nok, eller at man er forkert. Det er du ikke. Du er ligesom, du skal være. Jeg kan se, at du er 21 år, og det lyder til, at du har følt dig diskrimineret siden du var barn, og jeg håber, at du undervejs har fundet modet til at få sagt fra, når det sker, for det er ikke okay, og du har lov til at være dig selv uden at blive generet eller diskrimineret, uanset hvordan du så end er dig selv.

Du kan bedst selv mærke, hvor du er henne i din proces lige nu. Måske er du klar til at der virkelig skal ske noget, eller måske har du brug for at snakke lidt mere med nogen om det, evt. for at være sikker på, at det er det her du vil, hvilket er helt okay. Jeg vil klart anbefale dig at tage fat i LGBT+ (http://lgbt.dk/), som rådgiver omkring det at være transkønnet. Hvis du vil gerne igang med at udredes for transkønnethed, kan du rette henvendelse til egen læge som kan henvise dig til Sexologisk klinik. Hvis du gerne vil læse mere om forløbet, kan du klikke her (https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/information-til-praksis/nordjyllan...). Derudover vil jeg også anbefale dig at snakke med nogen som er tæt på dig. Det kan være en ven eller veninde, og måske er det rarest, hvis det er en ven ud fra det du fortæller og de tidligere oplevelser, du har haft med at snakke med piger. Når man åbner op og fortæller om sit inderste og møder omsorg og at blive lyttet til gør det det lettere at bære det, som er svært. Og du har brug for noget støtte og omsorg i den situation du er i lige nu. Du skriver ikke noget om, hvordan du har det med dine forældre (eller en anden i din familie), men det kunne også være et sted at starte, hvis du har på fornemmelsen, at de kan hjælpe dig lige nu. Hvis det er svært at starte en snak om dine følelser og tanker, kan du overveje at skrive et brev eller vise det, du har skrevet her i brevkassen, hvor du har formuleret det rigtig flot.

Du skriver, at der er nogen omkring dig som mistænker, at du har ADHD. Både piger og drenge kan have ADHD, men der kan være forskel i måden det kommer til udtryk på. Hvis du selv har en mistanke om, at du har ADHD og du oplever belastende symptomer, så tænker jeg, at du skal tage fat i din egen læge, som så kan hjælpe dig med at det videre forløb. Det kan også være at nogle af de symptomer, som andre har lagt mærke til bunder i, at du har det svært med at identificere dig som en pige, og at du ikke er glad for sådan, som du lever lige nu. Det er svært for mig at vurdere, og hvis du har lyst til det og stadig har kontakt til nogle af dem, som har sagt det her til dig, kan du overveje at spørge dem om, hvorfor de tænker det, hvis du gerne selv vil vide det og er nysgerrig.

Jeg håber, at mit svar har givet dig nogle bud på, hvor du kan starte med at finde nogen at snakke med. Du er på en stor rejse, og du må tage den ét skridt ad gangen. Husk at det allervigtigste er at være lykkelig i sit eget liv, og så er det ikke så vigtigt hvad andre tænker og tror. Det handler mere om dem end det handler om dig, og du har lov til at være lige præcis den, du er. Jeg ønsker dig alt det bedste herfra.

Venlige hilsner

Jeanette