Kærester og corona

brevkassespørgsmål

Kærester og corona

Hejsa

Jeg skriver ind fordi jeg har et dilemma jeg føler jeg har brug for at snakke med nogen om. Jeg har denne her ubehag inde i kroppen som tit rammer, hvor det oftest føles som en hånd om hjerte. Når jeg får denne følelse har jeg rigtige ubehagelige tanker om min kæreste. Mig og min kæreste har været sammen i 2 år og jeg elsker ham rigtig højt og han har aldrig gjort noget forkert. Men jeg bliver noglegange ramt af en følelse af om jeg stadig skal være sammen med ham. Jeg tænker selv til dels at jeg forbinder det med at have en kæreste med at føle sig fanget, men jeg ved inderst inde godt selv at grunden til jeg føler mig fanget skyldes alle disse corona restiktioner og dermed giver det mig ingen frihedsfølelse. Jeg kan ikke finde hoved og hale i mine følelser, og jeg ved inderst inde at jeg elsker ham så det gør mig bange når jeg får disse tanker om min kæreste. Kan ikke selv forstå hvorfor jeg vælger at tænke sådan om ham, når jeg godt ved at det er restriktionerne der begrænser mig. Derfor er min hverdag meget ensartet og der sker ikke så meget, hvilket gør jeg keder mig og alt hvad jeg laver er sammen med min kæreste, fordi jeg ikke kan være sammen med andre. Han går på universitet og har en normal rutine og sin studiegruppe som han omgåes, hvor jeg modsat har sabbatår og et specielt arbejde der gør jeg arbejder ret sjældent. Min hverdag er stort set den samme og jeg ser de samme få mennesker. Savner noget nyt input i mit liv, og tror netop også det er derfor jeg tit får den følelse af ikke at skulle være sammen med min kæreste, fordi så sker der noget nyt. Men igen, jeg ved jo inderst inde at jeg elsker kan så forstår ikke hvorfor jeg laver den forbindelse.

Håber det hele giver meing

Svar:

Kære du.

Dit spørgsmål giver rigtig god mening. Og jeg kan godt forstå, at du er forvirret over de her tanker og følelser du får i forhold til, om du stadig skal være sammen med din kæreste, eller om det bare skyldes alle begrænsningerne fra coronarestriktionerne.

Coronarestriktioner eller ej, så er det helt normalt at man kan tvivle på ens forhold, også selvom man elsker den anden person rigtig højt. Og særligt når man har været sammen lidt længere tid, hvor man kender hinanden godt, og det er ikke så nyt og spændende som i starten. Det er helt okay at have den slags tanker, og det kan også være godt, at man begynder at tænke over ens forhold, og om man stadig er glad. For det betyder at du stopper op og mærker efter, om du er der, hvor du gerne vil være, og det er en rigtig god og sund ting at gøre. Nogle gange vokser man simpelthen fra hinanden i et forhold, selvom man stadig elsker hinanden. Og andre gange har man behov for bare at være alene uden en kæreste. Det er dog vigtigt at sige, at det slet ikke er sikkert, at det er det, der er på spil for dig lige nu. Men det vigtigt at du ved, at det er normalt og helt okay at tvivle.

Det er svært at sige, om de her følelser, du får og har om at føle sig fanget, skyldes alle de begrænsninger, der er ved coronarestriktionerne, eller om det er reelt tvivl på jeres forhold, som du skal undersøge nærmere. Jeg synes, at du beskriver, hvordan du har det, meget fint. Det giver god mening, at du oplever at føle dig fanget, når du ikke kan gøre de ting, du plejer, og ikke ser så mange andre mennesker eller får nye input, og generelt laver det samme hverdag. Selvom rutiner er gode, så er vi også flokdyr, og det er naturligt for os at være sammen med andre mennesker. Og mange får også energi af at være ude og opleve noget nyt, så jeg tænker også at det er meget naturligt, at du føler dig fanget, fordi du ikke får opfyldt nogle naturlige behov, som du har.

Det nemmeste at gøre ift. hvordan du har det, ville være at give det lidt tid efter restriktionerne bliver lempet, så du kan mærke, om du stadig har følelsen af at være fanget, efter du har fået lidt af din normale hverdag tilbage, eller om den langsomt forsvinder. Men det er ikke til at sige i hvor lang tid vi skal leve med restriktionerne endnu, så måske du kan prøve at lægge mærke til, hvornår den her følelse af at være fanget kommer. Er det generelt i hverdagen, er det måden din kæreste er på, er det på bestemte dage osv osv. Det kan måske give en idé om det er noget der kommer, når du er sammen med din kæreste, eller om den også kommer ovenpå en hård dag, hvor du ikke har kunnet gøre de ting, du gerne ville. Du kan også prøve at tænke over, og måske skrive ned, hvad der ville give dig glæde i din hverdag. Og der skal du bare tænke stort, og ikke i forhold til hvordan vores samfund ser ud lige nu. Er der stadig plads til din kæreste der? Eller er han fraværende i den hverdag? Ved at gå mere ned i de følelser du har, og virkelig tænke over dem og lægge mærke til når de kommer, kan hjælpe dig med at finde ud af, om det handler om din kæreste og forhold, eller om det er en reaktion på vores begrænsende liv lige nu.

Jeg tænker også på, om det kunne være en idé at tale med din kæreste om, hvordan han har det i jeres forhold, eller måske bare generelt. Måske har han også oplevet at have det på samme måde, selvom hans hverdag virker lidt mere normal ud fra det, du beskriver. Det er nogle store tanker, som du går med, som kan være rart at dele med en anden. Du behøver måske ikke fortælle ham, at du tvivler på jeres forhold, men bare at du på det seneste har følt dig fanget, og så kan I tage snakken derfra? Det kan også være, du skal prøve at snakke med en veninde eller familiemedlem, hvis du ikke er helt klart til eller har lyst til at tale med din kæreste om det.

Så for at samle lidt op; husk på det er normalt at tvivle på ens forhold. Nogle gange er det bare midlertidig, som går over igen, og andre gange skal man handle på den tvivl. Ofte er det tiden, der kan vise det. Men det kan også hjælpe at dykke lidt ned i ens følelser, og lægge mærke til, om der er sammenhæng med konkrete handlinger og situationer og de følelser, man har.

Jeg håber, at du kan bruge mine tanker til noget.

De bedste hilsner
Laura