Forelsket.

brevkassespørgsmål

Forelsket.

brevkassespørgsmål af
Peter
19 år
Oprettet 2 år 8 måneder siden

Hejsa.

De sidste 3-4 år har jeg været forelsket i en pige på min alder. Jeg syntes hun er sød, smuk og bare generalt en sindsyg dejligt person. 

Problemet er at hun har været kærester med min bedste ven, lige siden jeg lærte hende at kende. Nu er min ven og hende ikke længere kærester, og jeg er begyndt virkelig at kunne mærke noget hvergang jeg tænker på hende. Min situration er svær. Hun er i 2g på Gymnasiet i Roskilde og jeg starter selv i værnepligten i Haderslev. Vi har aldrig rigtigt været "venner" hvis man kan sige det. Vi har arbejde samme sted i et par år, og der har vi også snakket sammen osv. Jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal gøre. Jeg har prøvet at være hjælpsom over for hende, uden hun har lagt mærke til det tror jeg. 

Jeg kan mærke jeg gerne ville mere med hende, men på sammen tid ved jeg ikke om hun ville det. Nu grundet de valg jeg har truffet, kommer jeg ikke til at se hende rigtig, fordi vi er 2 steder i Danmark. 

Jeg er bare rigtig frustrerede og deprimerede fordi jeg ikke rigtig hvad der er op og ned lige nu.

Hilsen en frustrerede dreng. 

Svar: 

Hej! Mange tak for dit spørgsmål! 

Jeg forstår godt, at du er frusteret over at være forelsket i en person uden at vide, om det er gengældt eller ej. Ud fra din besked lyder det til, at hun har en helt særlig betydning for dig, især når du har haft følelser for hende i mange år. 

Du skriver, at du har prøvet at vise hende opmærksomhed ved at være lidt ekstra hjælpsom. Jeg kommer til at tænke på, om du har gjort det imens de har været kærester? Grunden til at jeg nævner dette er, at hun måske ikke har haft øje på andre i den periode. Nu hvor hun er blevet single, så kan der måske være en større sandsynlighed for, at hun er på udkig igen? 

Du skriver ligeledes, at du er itvivl om hun har lagt mærke til dig. Hvis du har mod på det, så kan du forsøge at skrive en besked til hende og se, hvilken reaktion du får tilbage? Du kan eksempelvis skrive om noget du ved I har tilfælles, eller du kan være mere direkte og spørge ind til, hvordan hun har det? Måske har hun også lagt mærke til dig? Det kan også være, at hun ikke har lagt mærke til dig. Så kan det være, at din besked kan være med til at få hendes øjne op for dig, men det kan også være, at hun ikke er interesseret. Det er ikke særligt sjovt at få en afvisning, men så kan du få afklaring omkring, om hvordan hun har, så du slipper for at skulle gå og spekulere over det. Og uanset om hun er interesseret eller ej, så har du i hvert fald gjort et forsøg, hvilket du kan være stolt af. Det kan enten føre til noget godt og dejligt eller give dig mulighed for at komme videre.

Jeg ønsker dig held og lykke i din færd med at finde kærligheden! 

Mange hilsner fra

Mathilde fra Cyberhus

 

cyberhusmathildes billede
Mathilde fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program