Kære Sarah. 

Jeg kan godt forstå din frustation, og det er selvfølgelig ikke godt, at du får det dårligt og mister appetitten, når du er hjemme og sammen med dine forældre. Du nævner selv, at du ikke har lyst til at bo hjemme længere, og at du gerne vil i en plejefamilie. Uanset om man kommer i pleje, på institution eller måske flytter hjemmefra, før man er 18 år, så går det igennem socialforvaltningen i din kommune, hvilket vil sige, at du skal tage kontakt dertil og fortælle dem, om hvordan det kan være, at du ikke vil bo hjemme længere. Der vil så blive taget kontakt til dine forældre, og det vil blive undersøgt, om der er problemer hjemme, som gør, at det er bedre, at du bliver fjernet, eller at du flytter hjemmefra. Når socialforvaltningen har lavet deres vurdering, så beslutter de, om det er bedst, at du ikke længere bor hjemme. Hvis de vurderer, at det er bedst at du ikke længere bor hjemme, så kan det så ske både uden og med dine forældres samtykke, og resultatet kan som sagt både være en plejefamilie, institution eller at du flytter hjemmefra. Det mest sandsynlige da du er 17 år vil være institution eller at flytte hjemmefra, men igen er det op til din kommunes socialforvaltning. Du har dog fulstændig ret i, at det kan tage ret lang tid at lave en sådan undersøgelse, helt op til 4 måneder. 

Som du altså kan fornemme, så er det en omstændig proces, der kan tage ret lang tid. Derfor tænker jeg også, at det vil være allerbedst, hvis det første du gør, det er at snakke med dine forældre, om hvordan du har det. Jeg kan godt forstå, at det måske ikke lyder som det allersjoveste at skulle fortælle ens forældre, at man ikke har det godt derhjemme, men måske I sammen kan finde ud af hvad, det er, der gør, at du synes at det er svært derhjemme, og så finde en måde at gøre det bedre på? Du fortæller, at du har været på efterskole, og at du virkelig har udviklet dig, mens du har været afsted, og det er jo helt fantastisk at høre. Men det kan også gøre det svært at komme hjem igen. Mange oplever efter et år på efterskole med så relativt meget frihed og plads, at så er det svært at komme hjem og falde ind i de gamle rammer, fordi man ikke længere selv er den samme. Det er helt normalt, og helt okay, men det kræver nogle gange lidt arbejde at komme hjem igen og at få tingene til at fungere. Ofte er det i hvert fald vigtigt at få snakket om det, fordi det ikke er sikkert, at man tænker over, at der er sket en ændring. Det kan også være at måden tingene fungerer på hjemme har ændret sig, mens du har været på efterskole, og igen kan det være rart at få tingene snakket igennem, så alle parter er med på, hvordan landet ligger. Det kan også være, at I ved at snakke om tingene finder frem til at løsningen er, at det måske er bedre, at du for eksempel flytter hjemmefra, men så er det noget, I er enige om. Det kan også være at I ikke kan blive enige, men så tænker jeg stadig, at du har givet det en chance, og at du har forsøgt at løse det, hvilket kan være rigtigt fremover i forhold til at forsøge at sikre, at dit forhold til din forældre i hvert fald ikke bliver værre. Og det tænker jeg er rigtig vigtigt, fordi selv hvis det ender med at du flytter hjemmefra, så vil dine forældre stadig bestemme over dig, indtil du bliver 18, og derfor er det altså stadig vigtigt, at man kan snakke om tingene, også selvom man måske ikke altid er enige. 

Du skriver at I skal i sommerhus snart, og jeg tænker at det måske kunne være fint, hvis du kan sætte dig ned med dine forældre og snakke med dem, inden I tager afsted, for så kan sommerhusturen måske være en god mulighed for at mærke efter, om det kan komme til at fungere fint nok igen, og hvad der skal til for, at det bliver bedre. Så kan I måske evaluere lidt på det i løbet af ugen, og når I kommer hjem igen, og se hvor I står, og om tingene er blevet bedre eller i hvert fald er på vej til at blive det. Jeg tænker i hvert fald, at det vil være bedre for jer alle, hvis I kan finde en måde at få tingene til at fungere derhjemme i stedet for at socialforvaltningen skal indover, så giv det en chance inden og se om I ikke kan løse det. Jeg tror i hvert fald helt sikkert, at dine forældre gerne vil løse det, men lige nu ved de som du siger ikke engang, at du har det sådan her, så de ved slet ikke, at der er noget problem. Du skriver, at de måske burde regner det ud, fordi du undgår dem, men omvendt kan det også være at de af respekt for dig, bare giver dig den plads, som de tror du trænger til. Nogle gange går man bare forkert af hinanden, og misforstår de signaler vi sender, og derfor er det så vigtigt at snakke om tingene, så man arbejder ud fra det samme udgangspunkt. 

Jeg håber, at du har mod på at prøve at snakke med dine forældre, om hvordan du har det, og se om I ikke kan finde en løsning i fællesskab. Jeg tror i hvert fald, at det er forsøget værd, men var det her ikke det svar, du søgte, så er du velkommen til at skrive herinde igen eller måske komme forbi vores chat og få en snak en dag. 

Mange positive tanker fra Amanda