jeg tænnder på drenge og ikke piger

brevkassespørgsmål

jeg tænnder på drenge og ikke piger

brevkassespørgsmål af
sebastian
13 år
Oprettet 1 år 4 måneder siden

Jeg har et spørgsmål om hvorfor jeg tænder på drenge nå jeg godt kan lide piger få nå jeg ser man og kvine så tænder jeg ikke såden rigtig men nå jeg ser man og man så tænder jeg helt hved du hvorfor jeg gør det

Svar: 

Hej Sebastian

Jeg kan godt forstå du undrer dig og er lidt forvirret over der du oplever. Hvem man bliver tiltrukket af, og seksuel orientering er en kompleks og individuel del af ens identitet. For nogle er det helt lige til, fordi de med sikkerhed ved hvem og hvad de er tiltrukket af. Virkelig mange er usikre, fordi de måske oplever at have blandede følelser.  

Det lyder som om du oplever en forskellig grad af tiltrækning til både piger og drenge. Det er vigtigt at forstå, at seksuel orientering ikke er noget, man kan kontrollere eller ændre med vilje. Det er en naturlig del af, hvem man er som person. Mennesker kan være tiltrukket af forskellige køn på forskellige måder også på forskellige tidspunkter i livet. 

Din oplevelse af at blive tiltrukket af drenge, selvom du også kan lide piger, er ikke unormal. Måske finder du, med tiden, ud af at du biseksuel, hvilket vil sige at du seksuelt og følelsesmæssigt tænder på begge køn. Når du taler om at du bliver tændt af at se mænd sammen, går jeg ud fra du mener at du ser porno. Og når du ser straight porno med en kvinde og en mand, så tænder det dig ikke specielt. Det tænder dig til gengæld når du ser Gay porno med to mænd. 

Du skriver at du godt kan lide piger, og jeg forstår det sådan at du tænker på piger, hvis du tænker på en kæreste? Derfor undrer det dig, at du bliver tændt seksuelt af at se Gay porno, men jeg tænker egentligt det er meget almindeligt. Når man kommer i puberteten sker der en masse forandringer i kroppen, og man begynder at udvikle både sin personlighed og seksualitet. For rigtig mange er det "en rejse" eller en proces der sagtens kan betyde at man er nysgerrig på mange forskellige ting. Jeg kan ikke sige hvorfor du tænder på gay porn, eller præcis hvad det betyder. Jeg kan bare sige at det ikke betyder at der er noget galt med dig, og at det du oplever er meget almindeligt. Hvad det så præcis betyder for dig, er nok noget du med tiden bliver klogere på. 

Måske finder du med tiden ud af at du faktisk er til begge køn, og identificerer dig som biseksuel. Måske ændrer det her dig med tiden, så du tænder på noget helt andet om et år, fem år osv. Igen er det vigtigt at understrege, at der ikke er noget galt med at have have det sådan her. Accept af dig selv og dine følelser er en vigtig del af at udvikle en positiv selvfølelse og et sundt forhold til din egen identitet. Vær åben over for dine følelser, og giv dig selv tid. Så er jeg sikker på at du hen af vejen bliver klogere på hvad det her betyder for dig.

Mange hilsner Pedro 

Pedros billede
Pedro fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program