Hejsa,

Hvor er jeg glad for at du skriver, for det er lyder som om det er virkeligt hårdt at være dig ligenu.

Allerførst vil jeg gerne sige til dig at du absolut ikke er alene om at have den slags tanker. Faktisk har over 90% af alle mennesker indimellem det man kalder tvangstanker, det er bare ikke noget vi taler så meget om. Tvangstanker kan handle om alle mulige ting, men det er typisk ubehagelige tanker om f.eks. at skade sig selv eller andre, som bare dukker op inde i hovedet uden at man ønsker det.

Tvangstanker er ikke farlige, og de betyder slet ikke at man faktisk har lyst til at gøre det man tænker på. Faktisk er det ofte sådan, at tankerne handler om det fuldkommen modsatte af hvad man har lyst til. De fleste mennesker glemmer hurtigt ubehagelige tanker igen og derfor fylder de ikke så meget. Men hvis man i forvejen har det svært, kan man blive meget forskrækket over tankerne, og så har de det desværre med at vende tilbage og fylde meget. Du kan tænke det sådan, at hvis du først er blevet bange for en tanke, så tager din hjerne det som signal om at der er noget som er farligt, og så går den i gang med at fokusere rigtig meget på de ubehagelige tanker. Lidt som hvis du bliver forskrækket over en lyd i mørket, så giver du dig til at lytte rigtig godt efter andre lyde for at være sikker på at der ikke er noget farligt.

Selvom det er almindeligt med ubehagelige tanker og tankerne ikke er farlige, kan de alligevel godt være rigtig skræmmende. Og de kan få dig til at tro at der er noget helt galt med dig. Det er alt for meget at klare alene, så derfor tror jeg også det er vigtigt at du taler med nogen om hvordan du har det, så du kan få hjælp. Du skriver at du også har selvskadet og prøvet at dræbe dig selv, og det er jeg rigtig ked af at høre, for der er rigtig god hjælp derude, og du kan helt sikkert få det godt igen!

Det kan godt være svært at fortælle andre som sådan nogle svære ting, men du har allerede taget det første skridt ved at skrive til os, så jeg er sikker på at du godt kan klare det! Når du skal fortælle det er det en god ide at vælge en voksen som du stoler på. Det kan f.eks. være dine forældre eller en anden voksen du kender godt. Hvis du er bange for at de ikke forstår det, kan du også tale med en voksen i skolen som du godt kan lide. De har mødt rigtig mange børn og teenagere, og de kender andre der har været igennem noget af det samme som dig.

Hvis det er svært at få det sagt kan du måske starte med at skrive det ned i en besked, sådan som du har gjort her. Så slipper du for at sige det højt i første omgang. Mindhelper har lavet nogle fine råd til hvordan man taler med sine forældre om svære ting, dem kan du også bruge til at komme i gang: https://mindhelper.dk/faa-hjaelp/snakke-foraeldre-svaere-ting/

Jeg kan godt forstå hvis det er svært at forestille sig nu, men jeg er sikker på at du kan få styr på tankerne og din selvskade, hvis bare du får lidt hjælp. Skriv  endelig igen hvis du får brug for det.

Mange hilsner,
Marie