Kære dig.

Mange tak for dit brev. Det er meget modigt af dig at fortælle så ærligt og åbent om din opvækst. Ligesom du selv beskriver, lyder det også som om, at du har haft en meget svær opvækst og at du har haft og stadig har rigtig mange ting at kæmpe med. Selvom du har fået at vide, at du er på rette vej, lyder det rigtig svært, at du inderst inde føler dig mindre værd. Det vil altid sætte dybe spor i dem, der har oplevet at blive udsat for vold og misbrug i løbet af deres opvækst. Så det er bestemt ikke mærkeligt eller unormalt, at du føler dig mindre værd inderst inde, efter alt det, du har oplevet. 

Det er godt at høre, at det kan glæde dig, at dem i dit lægehus oplever, at du altid smiler, og er venlig og tillidsfuld. Det er vigtigt at holde fast i, at du rent faktisk kan udvise at være det, også selvom du ikke altid selv oplever, at det er sådan du er. Men samtidig må det også være svært, at når du er sammen med andre, bliver flov og tænker over, om de vil synes at du er ulækker og at det er din egen skyld, at du har været igennem de ting, som du har. Til det vil jeg gerne understrege, at det bestemt ikke er din skyld, at du har været udsat for både psykisk vold og er blevet misbrugt seksuelt. Det må være rigtig hårdt, at din mor slet ikke forholder sig til, at du blev seksuelt misbrugt af din far. Du har bestemt ikke noget at skamme dig over og du er ligesp meget værd som alle andre. Men det er meget almindeligt, at mange ofre for vold bebrejder sig selv. De tænker, at de selv er ude om det. Men husk: det er aldrig din skyld. Det er den, der udøver volden, der har et problem. Og så er det lige meget, hvad de selv fortæller. Det er vigtigt at huske på. For netop skyldfølelsen og skammen kan faktisk være en af de ting, der gør det svært for dig at handle eller tro på dig selv. Ikke desto mindre er det vigtigt, at du rækker ud, så du kan få hjælp. Hvilket du både gør ved at skrive herind og ved fremover at skulle snakke med en psykolog.

Der er desværre alt for mange børn og unge som lever i familier med en voldelig mor eller far. I dit tilfælde også din bror. Jeg vil gerne slå fast, at vold altid er ulovligt og forkert! Og det er uanset om volden er af psykisk eller fysisk karakter, eller om der er tale om seksuelt overgereb. Derfor er det også rigtig vigtigt og godt, at du har søgt hjælp hos en psykolog. Det her er nemlig ikke noget, som du hverken kan eller skal klare helt selv. Jeg forstår godt, at ventetiden til at snakke med en psykolog er svær og lang. Forhåbentlig vil det hjælpe dig at få snakket med en "udefra" omkring alle de ting du har oplevet og været udsat for af din mor, far og bror med psykisk vold, ydmygelser og seksuelt misbrug. Ud fra det du skriver, lyder det som om, at du har taget flere vigtige skridt i forhold til, at tingene kan blive bedre og det er super godt.

Hvis du har yderligere spørgsmål eller andre ting som du gerne vil vende kan du kontakte Bryd Tavsheden, som hjælper personer, der er udsat eller har været udsat for fysisk eller psykisk vold. Du kan både skrive et brevkassespørgsmål, chatte, ringe eller få en personlig anonym samtale (i København) hos Bryd Tavsheden her. Du er også altid velkommen til at skrive i vores 1-1 chat, hvor vi sidder klar til at lytte, snakke og rådgive om hvad end du har brug for at snakke om.

Jeg håber, at du kunne bruge mit svar.

De bedste hilsner fra

Gro.