Kære M

Lad mig starte med at sige, at jeg synes, at du fortjener kæmpe stor ros og masser af highfives, for at du faktisk virkelig prøver, og at du gerne vil stoppe med at pjække. Det kræver altså noget at indse og at indrømme, at det man gør måske ikke er helt smart eller logisk, men det kræver endnu mere, at man selv forsøger at ændre det på, så jeg synes virkelig, at du er sej. Jeg er ked af at høre, at du ikke helt har fundet vejen endnu, men jeg synes stadig, at det er så fedt at høre, at du prøver, og at du er motiveret for at finde en løsning. Det er bare så vigtigt!

I forhold til hvad du kan gøre, som måske kan hjælpe, så tænker jeg på, at det lyder som om, at du forsøger at gå all-in fra start. At du har besluttet dig for at fra nu af, så skal du ikke pjække mere, og selvom det ville være virkelig fedt, hvis det kunne lade sig gøre, så tænker jeg også, at det måske er svært. Du skriver, at du har pjækket i 2 år nu, og jeg tænker, at det på den måde måske kan være blevet lidt en "vane" og vaner kan være svære bare at bryde med. Derfor tænker jeg, om det måske kan være en idé at dele dit mål om at stoppe med at pjække op i nogle mindre trin, som du så kan arbejde dig igennem? For eksempel kunne det måske være at starte med at sige, at målet for næste uge er at pjække maks 3 gange, eller hvad der nu er realistisk i forhold til, hvor meget du pjækker nu? Når det så er lykkedes i noget tid og du føler dig klar, så kan du måske gøre det mindre og sige maks 2 gange om ugen? Og måske skridtet efter det er at sige, at nu er målet at møde ind i skole hver dag og maks gå hjem 3 gange på en uge og så videre? Jeg håber, at det giver mening. 

Jeg tænker også, om det kan være en idé at få lidt hjælp af andre. Måske du f.eks. kan aftale med nogle veninde, at I følges i skole? Jeg tænker, at det på den måde kan være lidt ligesom folk, der aftaler at løbe sammen med en anden, fordi det så er lettere at komme afsted, fordi man ikke vil "svigte" den anden. Det kan også være, at det kunne hjælpe at have en "gulerod" i slutningen af dagen, som du kun må få, hvis du er blevet i skolen hele dagen. F.eks. at du kun må tage til en fritidsaktivitet, hvis du er blevet i skolen hele dagen eller lignende. Min tanke med det er, at nogle gange så er det nok at være motiveret til at gøre noget for vores egen skyld, men andre gange så har vi brug for, at der også er en mere materiel belønning, så måske det kunne gøre det lettere her i starten, hvis du havde begge dele? Altså både lysten til at komme afsted, men også en form for belønning, hvis du gør det.

Ud fra dit spørgsmål så er jeg lidt i tvivl om, hvor meget du har talt med din mor og andre voksne omkring det her med at pjække. Ved de voksne godt, at du faktisk prøver at lade være? Hvis ikke så tænker jeg, at det kunne være en rigtig fin idé at fortælle dem det, så din mor f.eks. kan støtte og hjælpe dig i stedet for at skælde ud, når det så ikke lykkedes?

Jeg håber, at mit svar kan hjælpe dig lidt på vej, og at du snart finder noget, som kan hjælpe dig med at stoppe med at pjække. Jeg krydser alt, der krydses kan, og jeg tror på dig. You can do this!

De bedste hilsner,

Amanda