Kære T

Tusind tak for dit brev og for at dele dine tanker. Det kræver mod at åbne op om noget, der kan føles sårbart, og jeg vil gerne starte med at sige, at du ikke er alene om at have det sådan.

Jeg kan godt forstå, at det kan være frustrerende og måske også lidt sårende, når det føles som om det altid er dig, der skal tage initiativet til at være sammen med andre. Det kan nemt få en til at tænke "Er jeg ikke god nok?" eller "Kan de overhovedet lide at være sammen med mig?" Men det er vigtigt at huske, at den slags tanker ofte ikke fortæller hele sandheden.

Mange unge oplever det samme som dig, at de føler, de lægger mere i relationerne end dem de er sammen med. Men der kan være mange grunde til at dine venner ikke selv spørger. Nogle mennesker er bare ikke så gode til at tage initiativ, selvom de faktisk nyder selskabet. Andre tænker måske at det er rart at du tager teten og lægger ikke mærke til hvordan det føles for dig.

Det betyder ikke at du ikke er værdsat. Det, at du bliver ved med at invitere, viser faktisk at du er en person der gerne vil skabe gode relationer og som tager ansvar for dem, og det er en virkelig stærk og smuk egenskab.

Hvis det føles rigtigt for dig, kan du prøve at dele lidt af det du føler med en af dine venner. Måske noget i stil med: "Jeg er glad for når vi er sammen, men jeg kan godt komme til at tænke, om I også har lyst, fordi det tit er mig, der spørger." Det kan give dem en chance for at forstå hvordan du har det, og måske bliver de mere opmærksomme på selv at tage initiativ.

Og så er det vigtigt at du ved, at du fortjener at være sammen med mennesker der også viser at de gerne vil dig. Det er helt okay at ønske at venskaber skal være mere gensidige, det er et sundt og naturligt ønske. Du virker som en person der bringer noget godt med sig i relationer, og jeg håber du vil blive ved med at være dig selv, for det er lige præcis sådan du er værdifuld. Jeg ønsker dig alt det bedste fremover.

De bedste hilsner
Kasper