Jeg har mistet min mor ..
Jeg har mistet min mor ..
Hej.. Min mor er sukkersygepatient og går til dialyse 3 gange om ugen. En af hendes veninder (smatso..), har fået smittet hende med H1N1 - og nu er min mor - ja.. død? Ganske vidst lever hun stadig imens jeg skriver denne besked, men hun havde hjertestop i nat, og de får hende genoplivet men hun trækker ikke været orendeligt pga. en lungebetændelse der hørte med H1N1 .. nu ligger hun i kunstigt koma, og man kan ikke snakke med hende, og nå de vil begynde at vække hende (10. februar kl. 11 - 11. februar kl. 11 - opvækningen tager et døgn), så hvis hun ikke trækker vejret orendeligt mister jeg hende .. jeg kan ikke klare at skal miste min mor, og jeg ber til gud hele tiden om at det bedste skal ske, men jeg er alt for nervøs for om hun ikke klarer den .. jeg ved helt seriøst ikke hvad jeg skal gøre, og min mormor siger bare at hvis hun ikke klarer den så var det det .. min mor er altså kun 39! jeg har været ude og besøge hende i isolation, og det er måske en af de sidste gange jeg ser hende i live! jeg vil ikke mere :s N
Kære dig 13 år..
Det gør mig ondt med din mor. Det er rigtig hårdt, bare at gå og vente på det der skal ske.
Når det sker, så kan det næsten føles som om man mister noget af sig selv og man kan godt sidde og føle sig helt ensom bagefter. Det er en stor sorg og det kan godt tage lang tid før man kan begynde at se lyset igen og det kræver faktisk at man får hjælp til at komme videre i sit liv på en god måde.
Lige nu tror jeg du savner din mor rigtig meget, da du ikke kan kommunikere med hende. Da jeg kom ind på sygehuset og så min bror, ville jeg ønske han stadig var der. Så jeg kunne fortælle ham, hvor meget han betød for mig. Kan du ikke få adgang til din mor, så du kan fortælle hende det. Det er rigtig dejligt - bagefter, at man har fået luft for sine inderste tanker.
Det her med at arbejde med sin sorg, ja det lyder så flot, men faktisk betyder det at du får lov til at huske alle de gode ting ved din mor og får lov til at snakke om din mor, både de gode og de dårlige minder. Når man snakker om den man har mistet, så falder der på en måde nogle brikker på plads inden i, og selvom det stadig kan gå ondt, så kan man bedre se fremad i livet.
Det handler nemlig om, at du godt kan blive ved med at være sammen med din mor, men det er på en anden måde end før hun døde. Nu skal du være sammen med hende inde i hjertet og i minderne om hende. Det kan faktisk godt lade sig gøre, men du skal have hjælp til at lære hvordan man gør.
Jeg synes også du skal kigge forbi chatten her i Cyberhus, fordi her kan du anonymt chatte med en voksen som også gerne vil lytte og prøåve at hjælpe. Udover at det bare kan være rart at snakke med en voksen om det, så kan det også være en god måde at øve sig på.
Så kære du.. det er en hård tid du er på vej til. At miste sin mor er det værste. Hun er kun 39. Jeg håber, at du får luft for dine tanker og de ting du har indeni.
Vær med til at vælge hendes begravelse/bisættelse, både musik, blomster, gravsted og sten. Samt evt. være med til at bære hendes kiste - et sidste farvel.
Pas på dig selv.
Charlotte