Sociale problemer

brevkassespørgsmål

Sociale problemer

brevkassespørgsmål af
Clara
17 år
Oprettet 2 måneder 3 uger siden

Hej

Jeg kan godt have det socialt svært indimellem. Jeg elsker at være social, og når jeg er mindre social i perioder kan jeg tydeligt mærke at jeg er mere nedtrykt. 

Jeg har haft det rigtig svært socialt og følt mig ensom i 8-9 klasse. Jeg går nu i 1.g og jeg har været rigtig glad for mit første år på gymnasiet. Jeg har udviklet mig socialt og er blevet en meget gladere pige end jeg var i 8-9 klasse.

Jeg føler mig dog stadig alene og ensom. Jeg synes ikke at jeg har nok veninder og især ikke nok tætte veninder. Jeg snakker rigtig godt med pigerne i klassen og 5 piger fra klassen er mine veninder som jeg er glade for. Jeg er bare ikke så tætte med dem som jeg ville ønske. De er allesammen tættere med en person indbyrdes, hvor jeg ikke har en jeg har så tæt med som de er. Jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre ved det og det går mig virkelig på.

Det er især endnu hårdere her i Corona tiden, da jeg er den som er til overs. Så når man fx skal lave en opgaver sammen med andre, så finder de sammen også sidder jeg til overs. Jeg føler at jeg slet ikke er så gode veninder med dem som jeg enlig trodede jeg var. Jeg har overvejet at spørge om jeg kan være med, men der er et begrænset antal hvor mange man kan være, så det dur ikke.

Jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre ved det. Jeg ønsker bare at være god social og det har altid været noget jeg har drømt om. Jeg kan godt være en usikker pige og jeg er også genert. Jeg er rigtig glad for de piger fra klassen og ønsker bare at blive tættere med dem. Men nu er 1.g næsten allerede over, og nu hvor der er Corona er det svært at udvikle på venskaberne. Jeg har skrevet til de enkle og prøvet at holde kontakten, men jeg føler at det lidt kun er mig der kontakter dem.

Jeg er rigtig bange for at de ikke er interesseret for mig som person og at de enlig bare er veninder med mig fordi jeg er sød nok og går i klassen. Jeg får virkelig ondt i maven når jeg tænker på det, og jeg vil gerne af med den frygt. Jeg ved ikke hvordan jeg skal udvikle mig selv til at blive bedre social, og hvordan jeg undgår følelsen af at være uønsket og ensom.

Mange tak for at i tager din tid til at læse det. Jeg beklager hvis beskeden er lang i forhold til hvad den burde. Jeg håber i kan hjælpe.

Svar: 

Kære Clara

Tusind tak for dit brev og fordi du har taget modet til at skrive ind til os. Først og fremmest vil jeg rose dig for din positive udvikling mod at være mere social. Hvor er det fantastisk for dig, at du gennem de sidste 2-3 år har kunnet mærke et positiv udvikling og at du kunne mærke, at du gjorde noget godt for dig. Det er en stor ressource at kunne indse, hvilke styrker og ikke mindst hvilke udfordringer, man har og det er en stor ressorce at kunne hive sig selv op og forsøge at nå sine mål. Hvor er du sej!! Det lyder til, at du opnåede dit mål om at blive mere social, men at du nu gerne vil finde redskaber til, hvordan de kan vedligeholdes. Jeg håber, at det er rigtigt forstået. Jeg vil i hvert fald forsøge at give dig et par ord med på vejen. 

Jeg kan godt forstå, at du synes, at det er svært. Relationer er ikke nemme og det er ofte vært at være i en gruppe, fordi folk er forskellige. Som du beskriver, så vil der ofte være nogen, der er tættere end andre og det er som udgangspunkt helt normalt. At nogle er tættere med hinanden er ikke altid for at holde andre udenfor, men nogle gange kan den måde, andre er tætte, ubevidst ekskludere andre. Jeg kommer til at tænke på, om du har snakket med nogen om, hvordan du har det? Når jeg læser dig brev, får jeg en følelse af, at det er rigtig tungt for dig at gå med alle de ger tanker selv. Måske har du mulighed for at snakke med dine forældre eller andre voksne, som du føler dig tryg ved? Det at komme ud med, hvordan man har det, kan give en følelse af, at man kan trække vejret igen. Du har allerede taget et kæmpe skridt ved at skrive herind. Måske vil det også være godt for dig, at snakke med nogen om det ansigt-til-ansigt? 

Jeg kommer også til at tænke på, om har forsøgt at snakke med dine veninder om, at du ofte føler dig udenfor i venindegruppen? Selvom det kan være hårdt, så kan man gøre noget selv for at forsøge at ændre situationen. Du skriver, at du har forsøgt at holde kontakten ved at skrive til dem og på den måde gør du allerede noget for at komme tættere på pigerne. Jeg tænker dog, at det kan være positivt at snakke med dem om, hvordan du har det. Som nævnt før er det ikke sikkert, at dine veninder tænker over, at du føler dig udenfor. Måske ved de det slet ikke. Mon det er en mulighed for dig at snakke med én af pigerne på tomandshånd? Eller måske snakke med dem allesammen skiftevis på tomandshånd? Grunden til at jeg nævner det er, at det måske kan blive taget mere alvorligt at snakke to og to i stedet for at snakke i den store gruppe, fordi du på den måde får bedre rum til at forklare dig. Hvad tænker du om det? Mon det er noget, du ville kunne have modet til at gøre? I kunne evt. tage en "walk-and-talk" i det gode vejr og snakke om det? Ofte er det sådan, at folk ikke kan hjælpe på den måde, som man ønsker det, hvis de ikke ved, hvordan man har det. Måske kan du forklare dem de ting, som du har skrevet til os her eller måske læse din besked op for dem? Ville det være en mulighed?

Når jeg læser dit brev, tænker jeg, at det er rigtig godt, at du er bevidst om, hvad dine forhindringer er ift. at være social. Det gør, at du bedre har mulighed for at arbejde med det og udvikle dig. Du forklarer, at du gerne vil af med følelsen af at være uønsket og og at du er bange for, at dine veninder "egentlig bare er venner med mig, fordi jeg er sød nok og går i klassen." Jeg forestiller mig, at det er rigtig tungt at have det sådan og jeg kan godt sætte mig ind i, at det giver mavepine at tænke på det.  På den anden side kan jeg også forestille mig, at den mavepine og frygt, som du går med kan aftage en smule ved at snakke med pigerne om det. Jeg tænker, at det vil kunne give dig nogle svar, hvilket så også betyder, at du ikke skal gå i uvished om din position i gruppen. Giver det mening? Ved at snakke med dem kan du måske finde frem til, hvad de tænker og hvad der ligger til grund for, at de af og til har en adfærd, som får dig til at føle dig udenfor. Jeg fornemmer også, at du ved, hvordan du gerne vil have en relation skal være. F.eks. at det ikke kun er dig, der skal tage kontakt hele tiden, men at du også godt kunne tænke dig, at de også kontakter dig, så det bliver gensidigt. Vil det være noget, du også kunne snakke med dem om? Det positive ved at snakke med dem vil altså være, at du kan få nogle svar. Det kan også være, at de tager dine ord til sig og fremover inddrager dig noget mere i gruppen. Jeres gruppedynamik kan på den måde ændre sig på en positiv måde. Hvis du snakker med dem, og det derimod fortsætter med at være, som det er nu, kan det være, om du måske skal overveje nogle andre at være sammen med. Måske er der andre i klassen, som har samme interesser som dig? Det kan måske være, at du har fælles interesser med nogen som f.eks. sport, fitness, en hobby, frivilligt arbejde eller andet, som du brænder for? 

Jeg kan godt forstå, at det er ekstra hårdt her i Corona-tiden. Især fordi der nok går noget tid før I kan komme i skole igen og ses. Der er mange, som oplever at blive mere ensomme i denne her periode, fordi vores sociale samvær er meget begrænset. Mon du kan være sammen med nogen udenfor i det gode vejr, så du kommer du og være social? Hvis du har mulighed for det, kunne jeg forestille mig, at det ville være godt til dig. 

Jeg vil endnu engang takke dig for modet til at skrive til os her i brevkassen. Det lyder til, at du er godt bevidst om, hvordan du har det, hvordan du gerne vil have, at en social relation skal være og hvordan dine grænser er. Det ser jeg som noget positivt. Du har allerede gjort utrolig meget for at udvikle dig henimod at blive mere social. Personlig udvikling er en proces og det går nogle gange rigtig godt, og andre gange går det ikke så godt. Det er helt okay, for det er en del af processen. Det vigtige er, at du fortsat har gå-på-mod. Jeg ønsker dig alt det bedste og håber, at du finder mod til at snakke med dine veninder. 

De bedste hilsner, 
Malou

Batesis billede
Malou fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2017 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Insafe- & Daphne program