Kære du

Din åbenhed omkring dine bekymringer er et vigtigt skridt i retning af at forstå dem, og dernæst at gøre noget ved dem, så dette brev er i sig selv et skridt på vejen mod positiv forandring. 

Livet kan være udfordrende, og det er helt normalt at føle sig overvældet og nedtrykt, når det føles som om man nær est bliver "kørt over" af livet. Men selvom det kan føles uoverskueligt og måske endda umuligt, så kan det blive anderledes...bedre. Det ved jeg. Du er ikke alene, og der er hjælp at få. 

Du nævner flere forskellige ting, som fylder for dig, og som samlet set er med til at gøre, at dit liv ikke fungerer. Lad is tage dem en af gangen.

Det sociale

Small talk og samtaler i det hele taget er faktisk en virkelig svær disciplin, som kræver øvelse. Samtidig er det vigtigt også at huske at der ikke findes en bestemt eller rigtig måde at være social på. Nogle synes at small-talk er overfladisk og ligegyldigt. Det tænker jeg bestemt ikke det er. Small-talk kan være en start på en meget dybere samtale, eller det som føles sikkert at snakke om, med andre mennesker, som man ikke er virkelig tætte med. Derfor kan det også give mening at træne small-talk, for ligesom med alt andet, så er det netop noget man kan blive bedre til, hvis man træner. Mindhelper har lavet en virkelig god lille liste med seks tips: https://mindhelper.dk/venner/6-gode-tricks-til-smalltalk/ Bare husk at det tager tid, så hav tålmodighed med dig selv. 

Mange mennesker har deres egne usikkerheder og udfordringer i sociale situationer.  Vi snakker med virkelig mange unge der oplever at de fungerer rigtig dårligt socialt, og at andre er meget bedre end dem, til eksempelvis small-talk. I virkeligheden handler det nok i højere grad om at vi kun kan se hinandens handlinger, og at vi så tolker på det vi ser. Og hvis man går med en følelse af at være virkelig dårlig til noget, så kan alle andre nemt komme til at fremstå, som om de er meget bedre. Jeg ved med sikkerhed at nogle af dem du kigger på, og tænker at de er rigtig dygtige til small-talk, selv tænker at de slet ikke kan finde ud af det. Måske endda har det på præcis samme måde som dig. 

Jeg skriver det her fordi jeg tænker at nogle af de andre omkring dig, garanteret vil kunne genkende, det her med at det er svært. Tænk sig, hvis nogen turde sige det højt, I kunne se at I slet ikke er alene. Måske kunne det være starten på en helt ny forståelse for hinanden, og et helt nyt fællesskab? Hvis man prøver at åbne op, giver man også andre mulighed for bedre at forstå, og relatere. Du siger at du tydeligt kan mærke at andre hellere vil snakke med alle andre end dig. Måske er nogle af dem du tænker sådan om, i tvivl om hvorvidt du gider at tale med dem, og derfor taler de mere med andre? Jeg ved det ikke, men jeg ved at det ofte sker, når vi nøjes med at kigge på hinanden og tolke ud fra den forståelse, og de følelser, vi selv går med indeni. Så misforstår vi ret ofte. 

Kærlighed 

Når det kommer til kærlighed er det selvfølgelig frustrerende, når du føler, at du ikke har haft de samme oplevelser som dine veninder. Kærlighed følger ikke en fast plan, og for nogle tager det bare længere tid end for andre. Flere undersøgelser viser faktisk at flere og flere er i deres 20'ere eller ældre før de møder kærligheden for første gang, så du er helt sikkert ikke alene, og der er masser af muligheder endnu. 

Det er sårbart at åbne sit hjerte i søgen på kærlighed, og derfor er det også helt forståeligt at du er vildt genert. Jeg tænker også det hænger meget godt sammen med din forståelse af dig selv som en der ikke kan finde ud af det sociale. Der er virkelig hårdt at blive såret, og det kan tage lang tid at hele sorgens sår. Hjertesorg er en del af livet, men det betyder ikke, at det altid vil ende dårligt, alene fordi det er det du har oplevet indtil nu.  Jeg synes det er værd at risikere at blive såret for, hvis ikke andet betyder det også at man har turde give sig selv lov til at elske, og det tænker jeg også er stort i sig selv. 

Din kærlighed kan vente lige om hjørnet. Det kan også være du skal gå et stykke endnu, for at finde dit "hjørne", og kærligheden kan opstå de mærkeligste steder og under de mærkeligste omstændigheder. Den eneste årsag der overhovedet kunne være til at du ikke finder kærligheden, er hvis du bestemmer dig for at du ikke kan, så prøv at undgå at træffe forhastede konklusioner og beslutninger. Måske skal du gøre noget helt anderledes, end du gør lige nu, for at opdage nye sider af dig selv, og nye muligheder. Du kunne blive frivillig og møde andre mennesker på den måde. Måske findes der spændende online fællesskaber omkring det du interesserer dig for. Jeg kan se at du er særligt interesseret i dyr...der findes i hvert fald helt vildt mange online fællesskaber, hvor interessen for dyr er omdrejningspunktet. Måske kunne det være en mulighed for at danne nye relationer, i det hele taget....og hvem ved hvad det hen af vejen kan udvikle sig til? 

karriere og fremtid

Arbejdet med dyr er sindssygt spændende, så jeg kan godt forstå det er en stor drøm for dig. Du har helt ret i at det er meget svært at finde en praktikplads som dyrepasser. Særligt hvis man brænder for at arbejde i en zoologisk have eller lignende. Men det betyder ikke at det er umuligt. Der er jo trods alt en del der arbejder som dyrepassere, og nogle skal jo have de stillinger der er. Det kan lige så godt være dig, som andre. Når man går igang med en uddannelse kan der også ske det, at man får øjnene op for andre muligheder indenfor faget, så måske vil du gennem uddannelsen ende op med at opdage noget du slet ikke kan forestille dig lige nu. Så hvis dyrepasser er det du mest af alt drømmer om, så gå efter det. Veterinærsygeplejerske er også vildt spændende job, og når jeg synes faktisk at det ser ud som om der faktisk har været mangel på den faggruppe de sidste par år. Igen er det ganske enkelt umuligt at kigge langt ud i fremtiden og sige noget klogt om hvilke muligheder der vil være. Gå efter den uddannelse der interesserer dig, og som vil gøre at du kan trives i uddannelsen. Hvad der så sker når du engang er færdig, løser sig til den tid. 

Det samme gælder dine tanker om eksaminer og fremlæggelse. Mange oplever at de har haft rigtig svært ved eksamener og præsentationer gennem hele deres skolegang, men at det pludselig ændrer sig, når det handler om en uddannelse og et område, som de brænder for. Og selvom det ikke sker, så findes der masser af muligheder for at få hjælp til eksamensangst eller tips til at blive bedre til at lave præsentationer, hvis man synes det er rigtig svært. Lad ikke din frygt for hvad der kan blive svært i fremtiden afgøre hvad du skal gøre nu. 

Jeg kan godt forstå at du gerne vil gøre dine forældre glade. Bare husk at det er dit liv og ikke dine forældres. Jeg tænker også at dine forældre vil blive mest glad, hvis du er glad, og det tror jeg på, at du bliver hvis du gør det der betyder noget for dig. Også selvom vejen måske er snørklet og besværlig. 

Lyst på livet

Jeg kan godt forstå at du ikke bryder dig om at leve, når livet er så svært for dig, som det er lige nu. Sådan bliver det ikke ved med at være. Alle de her områder kan blive anderledes, og livet kan blive til noget du glædes over og trives i. Jeg ved godt det kan virke helt umuligt, hvor du står nu, men jeg ved det. Jeg ved det fordi jeg har talt med virkelig mange unge der havde opgivet livet, men som senere har genfundet lysten på og viljen til at leve. Det kan du også.

Når dit spejlbillede gør ondt at se, så tænker jeg det skyldes at du er enormt kritisk overfor dig selv. Igen er jeg sikker på at andre kan kigge på dig og tænke fuldstændig anderledes, og nogle af dem du ser på et billede, og som du synes ser skønne ud...de kigger også på sig selv, og føler at de ser tumpede ud. Jeg kommer til at tænke på en gammel kampagne som Dove lavede, hvor en tegner først tegnede et protræt ud fra personens egen beskrivelse af sig selv, og derefter et portræt af den samme person, men denne gang ud fra en venindes/vens beskrivelse. Det viser ret tydeligt, hvor kritisk vi ser os selv. Du kan se den her; https://youtu.be/XpaOjMXyJGk?si=ing6IE4NDOow6bNO Du er smukkere end du selv tror. Både udenpå og indeni. 

Hjælp

Ingen mennesker kan klare alting selv. Til gengæld er det ret vildt hvor meget man kan overkomme og forandre, med den rette hjælp. Jeg tænker at du har brug for hjælp til at opleve og forstå dig selv på nye måder. 

Når jeg læser dit brev, får jeg ikke indtryk af at du deler de her mange tanker med nogen, og hvis det er korrekt, så kan jeg godt forstå at det gør det hele endnu sværere. For hvis man kun taler med sig selv, så får man også altid de samme svar, og de er sjældent særligt positive når først tankerne er kommet ind på et negativt spor. 

Ligesom du har taget et stort og modigt skridt, ved at skrive her i brevkassen, så vil jeg ønske for dig at du vil tage endnu et skridt, og dele endnu mere ud. Det kunne være til dine forældre eller andre som du føler dig tryg ved. Det kunne også være en professionel, som kan hjælpe dig på vej mod en positiv forandring. Din læge kan henvise til en psykolog. Din kommune har måske også muligheder for rådgivning og der findes masser af forskellige rådgivninger der tilbyder anonym samtale. 

Et konkret bud kunne være Startlinjen, som netop er gode til at hjælpe med at finde veje, og lægge planer for hvordan man så følger vejen mod forandring. Du kan læse mere om startlinjen her: https://startlinjen.dk/

Der er som sagt mange muligheder, og det kan godt være svært at finde ud af hvor man skal starte, og måske også hvordan. Du kan eventuelt skrive til vores SMS-chat, og sammen med en rådgiver blive klogere på hvad der er den bedste hjælp for dig. 

Det var en masse blandede tanker om, og jeg håber nogle af dem kan bruges. Når jeg læser dig brev, møder jeg et spændende, kærligt og nuanceret menneske, og jeg ved du kan lykkes med at få det liv som du drømmer om, og fortjener. 

Mange hilsner Pedro