Fin ked af det ...

brevkassespørgsmål

Fin ked af det ...

Hej Cyberhus jeg er en pige på 14 år som har alt for mange tanker. Især efter idag, jeg har en kæreste som er indvndre og min mor vil ik have jeg kærester med en indvandre. Har godt nok været kærester med en før uden hun vidste noget. Men idag der havde jeg ik sovet om natten fordi jeg lavede en døgner, men er så ude at gå en tur med min mor omkring kl.07:30 hvor jeg så sender en streak. Og så sender ham jeg har noget med så en tilbage og jeg svare så påhans snap. Så da jeg kommer hjem havde han stadig ik svaret, og han svarede heller ik hele dagen og var bange for at han ville slå op eller at han bare ik gad mig længere. Så jeg sendte en snap hvor jeg spurgte om han vil snakke, der gik omkring 5 timer hvor han ik svarede på den.

Men da han havde åbnet den (Imens jeg sov) Havde han skrevet til mig at han været på sygehuset hele dagen. Fordi at han var kommet dødeligt til skade til morges (Har ik lyst til at fortælle hvordan). Men er fkn bange nu og ved ik hvad jeg skal gøre fordi jeg kan ik tale med min mor om det. Og mine veninder vil ik forstå det. Og har så fkn meget bare brug for at snakke med en der forstår det fordi at jeg elkser ham så fkn meget og vil ik ku klare hvis han døde en af de kommende dage. For jeg vil have nogen at kunne snakke med det om.

Håber i kan hjlæpe 🙏

Svar:

Hej med dig,

Øv, hvor lyder det bare til at være en rigtig hård situation du står i lige nu. Når der sker noget så voldsomt i ens liv, er det helt naturligt at føle et behov for at snakke med nogen om det. Og som du selv er inde på, skal det både være nogen man er tæt på, og nogen man føler forstår en.

Jeg kan mærke på dit brev, at den du allerhelst vil tale om det med er din mor. Du skriver, at det ikke kan lade sig gøre, fordi din kæreste er indvandrer, og din mor ikke vil have at du er kærester med en indvandrer. Når jeg læser dit brev få jeg fornemmelsen af, at din mor slet ikke ved at du har en kæreste, og derfor heller ikke ved, at han er indvandrer. Netop derfor tænker jeg, at du måske alligevel godt kan snakke med din mor om dine tanker og bekymringer om din kæreste. For måske behøver du ikke, til en start i hvert fald, at fortælle hende, at han er indvandrer. Jeg siger ikke at du skal lyve over for hende, eller lade være med at fortælle hende sandheden. Jeg siger blot, at du til en start måske kan nøjes med at fortælle din mor, at du har en kæreste, og at du er meget bekymret for ham, fordi han er kommet slemt til skade. Til en start tænker jeg ikke din mor behøver at vide hvem din kæreste er, for at kunne støtte og hjælpe dig igennem det her, og for at kunne lytte til dine bekymringer. Men det er klart, at på et tidspunkt bliver du nødt til at fortælle hende det.

Jeg bliver nysgerrig på, hvad det er der gør, at din mor ikke vil have at du er kærester med indvandrere. Eftersom din nuværende kæreste er indvandrer, og du også tidligere har haft en kæreste, som er indvandrer, tror jeg det vil være en rigtig god idé for jer at tage en snak om det. Jeg tror det vil være rigtig fint for dig at få forklaret din mor, hvorfor du ikke ser noget problem i at være kærester med indvandrere, og jeg tror det kan være rigtig godt for din mor at prøve at forklare, hvorfor hun har modstand på det. Hvis I får en god snak om det er der mulighed for, at I bedre forstår hinanden. Det er ikke sikkert at I bliver enige, men det er ofte nemmere at tale sammen og have gode snakke, hvis man forstår hinanden.

Jeg håber du kan bruge svaret, og at din kæreste har fået det bedre siden du skrev.

Mange hilsner,

Siv