Jeg er trist og føler mig ilde til mode

brevkassespørgsmål

Jeg er trist og føler mig ilde til mode

brevkassespørgsmål af
Anonym
22 år
Oprettet 1 måned 1 uge siden

Hej Cyberhus

Jeg er en ung mand på 22 år. Jeg har mange bekendtskaber og få meget tætte venner. Først vil jeg fortælle, at jeg har set ungdomserien '13 Reasons Why', og jeg kan godt relatere den til mit liv. Jeg har efterfølgende læst bogen, og den vækkede noget i mig, for jeg blev enormt rørt, og samtidig fik jeg følelsen af at blive hørt, hvilket ligesom har været mit 'issue'. Jeg bliver nogle gange misforstået, og folk kan godt 'analysere' mig ud fra min facade uden at berøre det, der faktisk er reelt. Jeg vil ikke vise, at jeg er svag, og at folk kan se dybt ind i den sårede sjæl, som jeg har inde bagved. For det er den pga. Nogle andre årsager. 

Jeg flyttede tilbage til min fødeby for 1,5 år siden ca. Det har været noget af en omvæltning, men jeg har fået nogle nye bekendtskaber og venner på den tid. Det der er problemet er, at jeg ikke ved, hvad jeg skal stille op med mit liv. Jeg vil gerne bidrage til at andre får det bedre, men jeg føler, at hver gang jeg gør det, så får jeg én over næsen. Det går ud over mig selv, at jeg prøver at redde andre. Jeg er meget sensitiv af person. Jeg føler meget med folk, men jeg er samtidig også stenhård og ru på overfladen. Og jeg kan desværre vende på en tallerken, når bare én person sårer mig. Jeg er træt af denne her "teaterrolle", for jeg vil bare gerne være der for dem, som betyder alt for mig.

Jeg ved ikke, hvor jeg skal begynde eller slutte for den sags skyld.

Jeg er ensom, selvom jeg ser folk hver dag og passer min skole. 

Jeg er træt af denne her by. Den stinker. Og der er ingen kunstnere i byen ligesom mig. 

Jeg er trist, fordi min veninde tog sit eget liv. Jeg savner hende hver f***** dag. 

Jeg føler, at folk træder på mig.

Jeg føler mig udnyttet, fordi jeg er så naiv. 

Jeg føler at folk taler om mig, fordi jeg har handlet lidt dumt i denne by. 

Jeg er bange for, at jeg bliver banket en dag. Fordi jeg har en mistanke om én, som godt kunne finde på det.

Jeg savner min familie og de gode tider, som vi havde sammen. Nu er alt digitaliseret, og vi sidder med hver vores skærm. 

Jeg har mildest talt bare LYST TIL AT FORSVINDE VÆK. Væk fra dette liv. Og søge et nyt liv et andet sted. 

Svar: 

Hej med dig,

Sikke en mundfuld. Jeg kan godt forstå, at du har behov for at få lettet dit hjerte. For hold da op, hvor bærer du bare rundt på mange tanker og følelser. Og hvor er det godt, at du har skrevet dem her. Den slags er tungt at gå med alene, så det er virkelig godt at prøve at få lidt styr på det ved at skrive det ned.

Der er tydeligvis mange tanker, frustrationer og bekymringer, der fylder i dit liv lige nu. Det er helt naturligt at føle sig overvældet, og at føle, at det bliver for meget, og man har lyst til at forsvinde væk og starte forfra et andet sted. De oplevelser i vores liv, fra fortiden eller nutiden, som er uafklarede eller uafsluttede, eller hvor vi har båret os uheldigt ad eller føler vi er blevet trådt på, har det med at blive ved med at rumstere i hukommelsen, og kan fylde rigtig meget i tankerne. Ofte følger der en masse negative følelser med, og det kan blive svært at overskue sin situation.

Når jeg læser dit brev får jeg en følelse af melankoli og nostalgi, men jeg får også en følelse af tristhed, ensomhed, frustration, uretfærdighed og...udbrændthed. Som "Jeg er træt nu. Jeg orker ikke det her mere. Jeg vil gerne lægge det hele bag mig, og starte på en frisk et nyt sted, hvor ingen kender mig". Jeg får højst sandsynligt de her følelser, fordi det er nogen af de følelser du har siddet med, da du skrev brevet. Hvis det er rigtigt er det fuldt forståeligt, at du har lyst til at starte forfra et andet sted. For en ting er at mærke dem, lige mens jeg sidder med dit brev på skærmen. Noget andet er at gå med dem hele tiden. Det må virkelig være hårdt.

I dit brev er der rigtig mange forskellige emner at tage fat i, hvilket også er årsagen til, at der bliver vækket så mange forskellige følelser i mig. Hvert enkelt emne ville kunne fylde mange, lange snakke, og hvert emne kunne være et helt brev for sig selv. Derfor tænker jeg, at du har behov for andet og mere end hvad tekstbaseret rådgivning kan tilbyde. Jeg tror, at det vil være rigtig godt for dig at tale med en psykolog om alt det, der fylder inden i dig. Det kan være rigtig dyrt at gå til psykolog, men heldigvis tilbyder nogle kommuner gratis psykologhjælp til unge under 25 år. På kortet her kan du se om din kommune er en af dem. Hvis ikke findes der forskellige NGO'er og andre private organisationer, der også tilbyder gratis samtaleterapi for unge. Du vil som oftest kunne finde dem ved at søge på "rådgivning til unge + din kommune" eller "samtaleterapi unge + din kommune". Endvidere kan det også være, at der tilbydes samtaleterapi på din skole eller skolen har en samarbejdsaftale med en klinik eller organisation i byen. Du kan spørge studievejlederen til råds - han/hun vil formentlig vide, hvor du kan henvende dig. Du kan trygt og roligt henvende dig til studievejlederen, da vedkommende har tavshedspligt, og derfor ikke må sige noget om, hvad du fortæller, til andre.

I forhold til dit ønske om at komme væk er det, som jeg skrev før, et helt naturligt ønske. Når vi mennesker står over for udfordringer kan vi vælge at kæmpe, hvor vi bliver og tager udfordringen op, eller vi kan vælge at flygte, hvor vi vender ryggen til udfordringen og går et andet sted hen. Begge strategier kan være hensigtsmæssige på hver deres måde afhængigt af den situation man står i. Når du mærker et behov for og en lyst til at forsvinde (eller flygte) et andet sted hen, tolker jeg det som et udtryk for, at dine udfordringer er blevet så store og uoverkommelige, at du ikke længere kan se dig ud af, hvordan du skal klare dem, og det derfor er tillokkende at flygte. Det er en nærliggende, lettilgængelig og naturlig løsning på situationen. 

Problemet ved at flygte er bare, at det, i hvert fald i din situation, formentlig vil komme til at fungere som symptombehandling og ikke årsagsbehandling. Det vil sige, at du fjerner problemerne får en stund, men du får dem ikke fjernet permanent, fordi du ikke får taget fat i årsagerne til, at de er der. Flugten kan dog være en rigtig god metode til at skabe lidt afstand til udfordringerne, så du bedre kan se og håndtere dem. Men hvis du fortsætter med at flygte, og ikke stopper op og tager dig af dine udfordringer, så risikerer du, at de bliver ved med at forfølge dig og bliver ved med at rumstere i dine tanker. Derfor vil jeg opfordre dig til at søge face to face-hjælp i dit nærmiljø.

Jeg håber du kan bruge mit svar og jeg ønsker dig al mulig held og lykke.

Mange varme hilsner,

Siv

Sivs billede
Siv fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2017 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Insafe- & Daphne program