Jeg er meget overvægtig
Jeg er meget overvægtig
Hej jeg er en pige på 13 år. Jeg er 165 cm høj og vejer 66 kg. Jeg er meget overvægtig. Jeg ved jeg skal tabe mig. Jeg prøver at få mig selv til at løbe en tur men det bliver kun til to gange om måneden eller mindre. Men jeg hader at løbe. Min mor er meget ked af min vægt, det er jeg også selv, og jeg må ikke spise slik. Men jeg køber alligevel slik og chokolade hver dag som jeg bare gemmer for hende. Jeg spiser sådan set er pose på 300g slik eller en 200g pakke chokolade hver dag. Jeg ved det er alt for meget. Men jeg kan bare ikke få mig selv til at lade vær. Men samtidig har jeg meget lavt selv vær, og græder næsten hver nat over hvor ulækker og klam jeg er. Jeg håber i har nogle metoder eller nogle ting je kan sige til mig selv når jeg køber slik. Og at i har nogle andre måde at dyrke motion end at løbe, gerne man kan gøre uden at skulle gå til noget.
Hej med dig.
Jeg er virkelig ked af at høre at du føler dig klam og ulækker, sådan er der ingen der skal have det!
Inden jeg begynder at svare på dine spørgsmål, skal du vide at vi her i Cyberhus gør meget ud af ikke at vurdere om nogle er over/undervægtige ud fra deres højde og vægt. Så når jeg ikke skriver om jeg er enig eller uenig er det simpelthen fordi jeg ikke kan bedømme det, det vil din læge derimod hvis du gerne vil have en professionelvurdering.
Hvis vi starte med det første spørgsmål du stiller, nemlig om hvordan du stopper dig selv i at købe slik hver dag.
Der findes mange gode råd som fx at handle ind på fyldt mave så man ikke fristes eller helt gå udenom slik afdelingen eller igen helt at undgå at gå ind i butikken. Desværre er min erfaring at man tit kommer til at købe noget guf alligevel. Så derfor vil jeg faktisk hellere fokusere på noget lidt andet.
Du skriver at du har meget svært ved at stoppe når du først er gået i gang med at spise, det er du bestemt ikke alene om. Jeg tror rigtig mange har oplevet at de har lovet sig selv ikke at spise slik, is, chips osv. men hvis de "falder i" tænker de at "så kan det også bare være ligemeget", og så kan man ligeså godt bare spise resten. Bagefter vil man så oftest opleve rigtig dårlig samvittighed og skam over det man har spist. I nogle tilfælde kan det faktisk resultere i at man finder noget andet at spise, så det til sidst bliver en ond cirkel. Det er absolut ikke sikkert at du kan se dig selv i det jeg lige har skrevet. Grunden til at jeg alligevel synes det kunne være relevant for dig er, at du skriver at du gemmer dit slik og at du mener at det er alt for meget du spiser, hvilket for mig lyder som om du måske også kender til dårlig samvittighed (og skam?) over dine slik-vaner. Derfor vil mine to bedste råd til dig være: vær åben omkring dine slik-vaner og giv dig selv lov til at spise slik. Det er helt sikkert letter sagt end gjort, så derfor vil jeg uddybe lidt hvad jeg mener med de to råd og hvorfor de er vigtige.
For at starte med den "nemmeste", nemlig at give dig selv lov til slik. Meget tyder på at når man forbyder sig selv noget, bliver lysten til det meget stor. Og falder man så i (som jeg også skrev tidligere), vil mange ofte have svært ved at stoppe igen, og måske fortælle sig selv "jeg starter forfra i morgen". Giver du i stedet dig selv lov til at spise en lille håndfuld vingummier eller nogle stykker chokolade hver dag, kan du muligvis undgå at spise hele posen/pladen. Et andet lille meget simplet råd er, at nøjes med at købe en lille pose slik (fx. 75-100 gram i stedet for 200 gram) eller en lille plade chokolade.
Det andet råd, var at være åben omkring dine slik-vaner, men egentlig vil jeg råde dig til at være åben generelt om hvordan du går og har det. Det er ikke meningen at man skal føle at det er nødvendigt at gemme slik og spise det i smug, og det er bestemt ikke meningen at man skal gå og føle sig ulækker og klam!! Derfor vil mit nok bedste råd til dig være, at finde én du stoler på og som du har lyst til at fortælle hvordan du går og har det. Det kunne være din mor, men det kunne også være en god ven/veninde, din læge eller en helt anden. Dog tænker jeg at det på et tidspunkt vil være en god idé at snakke med din mor, både om dine tanker om dig selv, men også hendes tanker om dig, for det lyder til at hendes meninger betyder rigtig meget for dig.
For at svare på dit andet spørgsmål om der er andre motionsformer udover løb kan jeg kun svare at kun fantasien sætter grænserne :)
Løb er en utrolig hård fysisk motionsform fordi man bruger det meste af kroppen samtidig med at man bærer på hele sin vægt, det betyder samtidig at det også en af de sportsgrene hvor man virkelig forbrænder kalorier/energi. Men løb er bestemt ikke for alle, og da det netop er så hårdt, kan det være utrolig svært at komme igang med hvis man er utrænet.
Nogle andre sportsgrene der ikke kræver særlig meget udstyr er cykling og powerwalk. Det gode ved cykling er at man selv lidt bestemmer hvor hårdt det skal være alt efter hvilken rute man vælger. Du kan eventuelt starte med en meget "flad" rute og så putte flere og flere bakker på. I forhold til powerwalk er det bedste at det ikke kræver andet end et par kondisko. Også her kan du justere hvor hårdt det skal være både med ruten, men også med hvor hurtigt du går. Det kan være en god idé at høre noget musik i et rimelig højt tempo, så man sørger for at holde tempoet hele vejen.
Det vigtigste med motion er ikke at det skal være så hårdt eller så hurtigt som muligt, men derimod at man kommer afsted!! Så tag det nogenlunde stille i starten og lad din krop vænne sig til at dyrke motion regelmæssigt.
Nu blev det godt nok lidt et langt svar, men jeg håber du kan bruge rådene til at komme igang med motionen skure ned på slikken og skure op for selvværdet ;)
Mange sommerhilsner
Anne Marie