Kære du, 

Tusind tak for dit brev, og at du har mod på at fortælle om din lidt forvirrende rejse igennem seksualitet og køn. Det er en helt naturlig del af at vokse op at man sætter spørgsmålstegn ved, hvem man er, hvad man er til, og at man selvfølgelig gerne vil have et endegyldigt svar. Og jeg ville virkelig ønske, at jeg kunne sige til dig, at når først du finder ud af det, så er det kapitel overstået. Realiteten er dog, at det sjældent er tilfældet. Faktisk oplever mange, der er queer, at det ændrer sig med oplevelser, alder og tid. Samtidig vil du også opleve, at det med tiden vil betyde mindre hvilke labels, du bærer på, men at du ikke mister dig selv af den grund. Og så tænker du nok, at lige nu betyder det virkelig, virkelig meget for dig, og du er på ingen måde sikker på, hvem du er lige nu. Det kommer. Køn og seksualitet er og bliver en mystisk ting, der kun definerer en brøkdel af, hvem du er, og det er en af de ting, der kan og vil ændre sig mest. Hvad mener jeg så med det?

Køn for dine forældre er så ganske nemt at konkludere. Køn = penis eller vagina. Slut prut. Men køn er en oplevelse, og den ændrer sig faktisk også for dine forældre, selvom de hårdnakket vil fortælle dig, at de altid har været mand og kvinde. Realiteten er, at de også har været og stadig går igennem perioder, hvor deres køn bliver sat på prøve. Din mor identificerer som kvinde men har helt sikkert afprøvet alle mulige måder at udtrykke det på. Det samme har din far. De er begge med virkelig stor sandsynlighed blevet mødt med kritik og skam, hvis de ikke har passet ind i samfundets ide om, hvad det indebærer. Helt sikkert allerede fra barnsben. Men dine forældres køn er ikke det samme, som da de var teenagere, som da de var ung-voksne, og som det var før de fik børn, før de fandt sammen, før de havde sex, og så videre. Jo, de identificerede som mand og kvinde, men de har også sat spørgsmålstegn ved, hvad det betød for dem, og - her kommer den trælse del - hvad samfundet accepterede. Og det er i høj grad stadig, hvad du vil opleve. Det er derfor din far siger til dig, at det ville være nemmere hvis... for han har taget kampen engang, og konkluderet at samfundet er utrolig snæversynet. Han har muligvis aldrig turde spørge sig selv, om han kunne være noget andet end en mand og hetero, for skammen i at spørge er nok til at han slet ikke har lyst.

På samme måde vil du opleve at du periodisk vil vende tilbage til køn og seksualitet, som dit liv ændrer sig. Din biseksuelle label kan blive til noget andet med tiden. Måske oplever du, at du egentlig er homoseksuel men er biromantisk. Eller at du er demiseksuel i et hetero forhold men ikke er det i et queer forhold. Måske er du lige nu biseksuel men efter nogle oplevelser bliver demiseksuel eller panseksuel. Derfor er mit råd også, at lade dig selv svæve lidt rundt i uvisheden og vide, du finder ud af det. Igen og igen og igen. Og det samme med køn. Du finder ud af det. Igen og igen og igen.

Ro på. Dyb indånding. Lad dig selv være nysgerrig og afprøv lidt af hvert. Pyt med om mor og far forstår det - de har aldrig turde afprøve andre labels, for frygten for at blive sat udenfor samfundet har været for stor. Jeg tør godt love dig, at du vil møde nogen på tværs af generationerne, som jo nok egentlig ville identificere sig som genderfluid, trans eller intetkøn, men som vælger en anden label, fordi samfundet udstødte dem, da de ikke længere passede ind i en bestemt kønsrolle. Så afprøv. Du skal nok finde dig i alt det her rod, og du skal nok også bliver forvirret endnu engang. Lad det være ved det.

Skulle du have brug for et label mens du finder ud af dit køn, så dækker genderquuer så dejlig godt. Og du kan altid skifte det ud, når du finder et nyt label, der føles mere rigtig.

Det er ikke sikkert samfundet vil være super forstående overfor din problematik. Og du vil blive udskammet. Der vil altid være nogen, der ikke forstår, og gerne vil have, at du passer ind i de traditionelle roller. Og du vil også opleve, at der er andre som dig, som forstår at seksualitet og køn er en oplevelse, der ikke er bestemt af dine kromosomer. Nogle vil få dig til at blomstre som aldrig før, fordi de selv har været forvirret og gerne vil passe ind et eller andet sted.

Du vil finde dig selv, og de helt rigtige mennesker, der støtter op om dig. Det tager tid. Det er en rejse på omkring 100 år, plus minus et par år, og du er kun lige begyndt. Du skal slet ikke være sikker på det hele lige nu. Giv tid. Vær modig. Vær tålmodig. Og husk, at hvem du er, er mere end dit køn og seksualitet. Det skal nok gå det hele,  kære du.

Frida fra Cyberhus