Jeg er 20 år, og jeg tror jeg er biseksuel.

brevkassespørgsmål

Jeg er 20 år, og jeg tror jeg er biseksuel.

Hej Brevkassen. Jeg er en dreng på 20 år, som egentlig har det meget godt. Jeg er igang med den uddanelse på universitetet som jeg har kæmpet længe for at komme ind på, så på den front kan jeg ikke klage. (lidt baggrund): Jeg har aldrig haft en rigtig kæreste, og derfor heller ikke haft sex med en person - da jeg ikke har lyst til "bare at krydse det af". Problemet er at jeg, siden jeg var 12 år, har været i tvivl om jeg er biseksuel. Jeg har for nyligt set en serie på Netflix ved navn "Hearstopper", og det er den som skubbede mig til at skrive til jer, da jeg har det præcis som en person for den serie ved navn "Nick" i serien (hvis i har set den, så giver det måske mere mening). Jeg kan godt lide piger... tror jeg. Jeg har ikke mødt en pige endu som jeg har tænkt "hende må jeg bare være kærester med", men jeg gad godt det. Jeg har til gengæld heller ikke mødt en dreng eller noget, men jeg har fantaseret om at være sammen med en anden dreng, og jeg bliver oftes glad i maven (også hvis jeg tænker på en sød pige). Jeg har som nævnt gemt disse følelser, begravet dem er nok mere det rette udtryk i så mange år nu. Jeg har som mindre følt mig så forkert og som en skendels for familien (ikke fordi jeg har noget mod homoseksuelle eller noget, men fordi det ikke var det de forventede) og jeg kan mærke at jeg ikke kan holde det ud hvis jeg skal det resten af mit liv, fordi jeg føler ikke jeg er 100% mig selv, eller ærlig overfor mig selv eller mine venner. Selv nu mens jeg skriver denne besked for jeg tårer i øjnene, fordi det er svært for mig at tale om. Jeg har haft svært i mine teenage år med at have en pige-kæreste, da jeg godt har vidst inden i at jeg ikke kun var til piger, og derfor ikke ville låse mig med en pige, da jeg ville og stadig gerne vil, prøve at møde en dreng og mærke hvordan det føles - måske det så gik op for mig nemlig. Jeg er bare så nervøs for, hvis jeg så kalder mig biseksuel, hvis jeg så en dag møder en pige, og hun så ikke vil være sammen med mig fordi jeg også er til drenge. Mit største mål i livet er at blive en god far og danne en god familie, med mine egne børn, det lyder måske mærkeligt, men jeg vil så gerne have mine egne børn fra mine gener - og jeg føler at jeg må vælge mellem det eller at kunne være sammen med en potentiel dreng. Som i kan fornemme er der mange problemer, især fordi jeg har gået med det så længe selv. Jeg har det også sådan lidt, hvis jeg så blev enig med mig selv om jeg både er til piger og drenge - hvad skal jeg så gøre? fortsætte som jeg plejer? Det er ikke fordi jeg umiddelbart tænker jeg SKAL have en drenge-kæreste eller pige-kæreste, men jeg ved slet ikke hvordan jeg skulle gå i gang med at "lede". Til sidst. Jeg har virkelig heller ikke lyst til at gemme det her resten af mit liv, og ikke være fuld ærlig overfor min fremtidige kæreste om hvem jeg er. Men hvad hvis det bare er en fase --- sagde jeg også for 5 år siden, og den er stadig ikke gået over, så mon det er en realitet? Hvorfor skal noget så simpelt være så svært? Tusinde tak for du læste mit brev. Jeg håber i har et råd til mig, fordi jeg kan faktisk ikke holde det ud meget længere. Jeg vil bare gerne have en jeg holder af, og en som holder af mig - og af mit fulde jeg, også den side af mig som måske både kan lide drenge og piger.... Vh. Frederik

Svar:

Kære Frederik

Tak, fordi du havde mod på at dele dine tanker med mig her i brevkassen. Det er nogle store bekymringer, du går rundt med alene, og derfor er jeg glad for, at du har skrevet herind for at få hjælp. Jeg håber også, at det var rart at få skrevet dine bekymringer ned, og at det kunne hjælpe med at gøre dem mere håndgribelige.

Som jeg læser dit brevkassespørgsmål, er der flere ting på spil for dig. For det første er du i tvivl om din seksualitet. Og for det andet vil du meget gerne finde en partner, som også holder af dig for den du er. De to ting hænger naturligvis sammen for dig, men jeg vil alligevel prøve at adressere begge dele særskilt i mit svar til dig, da jeg tror, det vil være mere meningsfuldt for dig.

Seksualitet
Du skriver, at du tror, du er biseksuel. På den ene side har du oplevet at fantasere om drenge, og du ved inderst inde, at du i hvert fald ikke kun er til piger. På den anden side er du ikke helt sikker på, om du kan lide piger, selvom du måske godt gad finde en pige-kæreste. Samtidig er du bange for at gå glip af børn, hvis du ikke finder en pige-kæreste. Og du er bange for, at hvis du er biseksuel, så vil piger ikke være sammen med dig, fordi du også er til drenge. Jeg kan godt se, at det er et svært dilemma, du står i.

Jeg kan godt forstå, hvis du har behov for at at "kategorisere" dig selv som enten hetoroseksuel, homoseksuel eller biseksuel for at føle dig mere sikker på dig selv og din identitet. Og jeg kan godt forstå, hvis det er enormt svært at stå midt i forvirringen med alle de bekymringer om fremtiden, som følger med, og at du gerne vil have en afklaring. Men jeg kan også godt blive nysgerrig på, om den afklaring vil give dig den ro, du forventer at få? Har du mon forskellige forventninger til dig selv og til, hvordan det vil være for dig, hvis du er hhv. heteroseksuel, homoseksuel eller biseksuel? Vil det være okay at acceptere, at du for nu ikke er afklaret omkring din seksualitet - det er måske også en kategori? Det er alt sammen spørgsmål, som måske kan hjælpe dig til at finde ud af, hvad der præcist er på spil for dig.

Samtidig kan jeg også godt blive nysgerrig på, om du på nuværende tidspunkt har forudsætningerne for at gøre det - altså træffe beslutningen om din seksualitet? Har du mon udforsket dine lyster fx ved at se porno eller fantasere? Talt med andre om deres seksualitet? Opsøgt forhold til andre af begge køn? Måske kan det give dig et fingerpeg om, hvad du er til?

Du skriver også, at du ikke vil kunne holde det ud, hvis du ikke kan være 100 % ærlig overfor dig selv eller dine venner. Men jeg tror måske, at du forveksler ærlighed med at være afklaret. Jeg tænker nemlig godt, at man kan være 100 % ærlig overfor både sig selv og andre om, at man faktisk ikke er helt sikker på eller afklaret omkring sin seksualitet endnu. Det tror jeg faktisk, at der er en del andre unge på din alder, som ville kunne genkende.

Kærlighed
Du skriver, at du bare gerne vil have en, som du holder af, og som holder af hele dig. Det kan jeg godt forstå. Måske handler dit dilemma ikke kun om din seksualitet, men også om bekymringerne om at finde den store kærlighed uanset køn? Når jeg læser det, du skriver, kommer jeg til at tænke på, om din forvirring omkring din seksualitet mon er blevet til en hæmsko for dig sådan, at den afholder dig fra at møde og være sammen med en potentiel partner? Måske er det på tide at slutte fred med din forvirring og i stedet prøve at lede efter kærligheden - og ikke en person af et bestemt køn?

Det er også værd at huske på, at kærlighed ikke kun handler om seksualitet. De personer, man føler en romantisk tiltrækning til, behøver ikke nødvendigvis være de samme, som man føler en seksuel tiltrækning til. Derfor kan det være rart ikke kun at fokusere på køn og seksualitet i ens søgen efter kærlighed. Man kan i stedet fokusere på eksempelvis de karaktertræk, man ønsker, at ens partner besidder. Det kan nogle gange være nemmere at forholde sig til personen end til kønnet, hvis man er forvirret over sin seksualitet.

Jeg har i mit svar til dig ikke kunnet komme omkring alle de ting, du beskriver. Jeg vil derfor gerne anbefale dig at skrive ind til os på tlf. 25 80 60 60, så du kan vende din situation med en af vores rådgivere. Eller du kan få 1-1 rådgivning om seksualitet hos LGBT Danmark her eller hos Sexlinien her.

Jeg sender rigtigt meget god energi i din retning og håber på alt det bedste for dig fremover.

De bedste hilsner
Marie