Kære Julie

Når jeg læser dit brev, så lyder det til at du går rundt med rigtig mange svære følelser, og jeg er glad for at du har skrevet ind til os.

Først og fremmest, så synes jeg at du skal vide at kærlighed og forelskelse nogle gange kan fylde så meget, at det kan føles som om at det har taget fuldstændig kontrol over ens liv. Det lyder til at det er noget du kender, når du beskriver at han, din ekskæreste, kan gøre dig både helt vildt lykkelig og helt vildt ulykkelig. Her kan man sige at du "hænger din lykke på ham", sådan at når han går sin vej, så går din lykke med ham, og det kan virkelig være voldsomt at opleve. På den måde kan jeg godt forstå at du har brug for at gøre noget for at føle at du vinder kontrollen (og lykken) tilbage. 

Rigtig mange af dem som cutter, prøver på at få noget kontrol tilbage i deres liv. Enten fordi de ønsker at dæmpe noget som er svært (som dig), eller fordi de ønsker at de helt selv kan bestemme hvornår smerten skal være der. Selvom det er helt normalt at søge efter kontrol, når man føler at man har mistet den, så oplever de fleste der cutter også, at det ikke virker i længden. Måske giver det lindring i 5-10 min, måske lidt længere, men det er ikke noget der holder for evigt, og man føler sig derfor nødt til at cutte igen og igen. På et eller andet tidspunkt er der så også mange som mister kontrollen med det at cutte, og så er det ikke længere en løsning, men en stor del af problemet. Du skriver selv at du faktisk har svært ved at stoppe med at cutte igen, selvom du egentlig har fået det bedre, så jeg tænker at det måske også er sket for dig? 

Du skriver også at du skriver dagbog, og det er jeg rigtig glad for at høre. For det er nemlig, som du selv skriver, en rigtig god måde at udtrykke sine følelser på, så de bliver mere konkrete. Når man skriver dem, så kan man se bogstaverne, man kan ændre i teksten hvis det føles rigtigt, og man kan se at de tanker man har, består af ord. Og de ord kan både være uhyggelige, kærlige, triste og vrede, men de er stadig kun ord - og ord kan ikke tvinge dig til at gøre noget, også selvom det godt kan føles sådan. Jeg tror det er rigtig godt at huske på det - at ord ikke er handlinger, og at vi kan nøjes med at skrive vores ord ned, i stedet for at handle på dem. Og jo oftere vi skriver noget ned, jo nemmere bliver det at dele med andre. Som du selv skriver, så er det nemmere at bære på følelserne og tankerne, når du deler dem med dagbogen. På samme måde vil det blive nemmere når du deler det med et andet menneske, som f.eks. din far. 

Det kan også være at du føler at du er nødt til at øve dig lidt mere, inden du fortæller hele sandheden til andre, og det er også ok. For det er nemlig ikke nemt at "hænge sin lykke på sig selv", og det kræver at man øver sig og accepterer at der er tidspunkter hvor det er sværere. Som øvelse, kan du jo enten prøve at bruge vores 1-1 chat her på Cyberhus, hvor du fortæller en rådgiver om hvordan du har det, eller du kan prøve at bruge chatten eller telefonen på Landsforeningen mod Spiseforstyrrelser og Selvskade , hvor de er helt vildt seje til at hjælpe unge der skader sig selv. Det er også anonymt hos dem, og på den måde kan du øve dig i at sætte ord på. Når du så føler dig klar til at snakke med din far eller en anden, så ved du lidt bedre hvad du skal sige, og så kan du få hjælp til at bære smerten - ligesom dagbogen gør. Måske du også kan foreslå din far at du begynder ved en psykolog, som kan hjælpe dig endnu mere med at "hænge din lykke på dig selv", så det er dig der bedre kan bestemme hvornår du er lykkelig eller ulykkelig. 

Selvom det måske virker ret nemt at man skal "hænge sin lykke på sig selv", så er det virkelig svært og noget som rigtig mange mennesker, unge og voksne, har problemer med. Nogle gange hænger vi lykken på vores uddannelse, vores drømme, vores kærester, vores penge, vores venner, vores møbler eller mobiltelefon, og rigtig ofte er det først meget sent at man opdager at lykken ikke hænger på en selv. Så tænk lige at du, allerede som 14 årig, er blevet klar over at du er nødt til at få kontrollen tilbage over din lykke? Jeg synes at det er virkelig sejt! 

Jeg håber du kan bruge mit svar. Jeg ønsker dig alt muligt godt på din vej!

Kærlig hilsen

Signe