Intet selvværd

brevkassespørgsmål

Intet selvværd

brevkassespørgsmål af
Natasja
14 år
Oprettet 1 år 6 måneder siden

Hej. Jeg har altid haft intet eller meget lavt selvværd. Det startede da jeg var lille. Jeg var altid lidt bredere end de andre og fik også bryster og størrere bryster end alle de andre. Jeg er så usikker på mig selv at jeg noglegange ikke vil tage i skole eller snakke med mine forældre. Jeg har også prøvet og gøre selvskade og hver gang bliver jeg glad… ved ik om det er forkert… jeg står ihvertfald 10 minutter hver dag og kigger på mig selv og alle de ting der er forfærdelige ved mig. Jeg har ikke rigtig brug for tips til at lade hver for ddt har jeg ikke lyst til. Da det gør at jeg ikke vil spise og vil gerne tabe mig så…. Men har bare brug for en fremmed og snakke/skrive med

Svar: 

Kære Natasja. 

Tusind tak for dit brev. 

Jeg kan godt forstå at de tanker du tumler med er rigtig svære at gå rundt med alene og derfor synes jeg at det er rigtig godt at du skriver til os. Det er meget stærkt og modigt gjort. 

Du fortæller at du altid har følt dig lidt bredere end de andre. Det kan være ensomt at føle sig som den eneste der har det sådan og gøre en usikker på om man overhovedet er god nok som man er fordi man måske ikke har nogen at spejle sig i og derfor pr. automatik skaber en række nedverende tanker om sig selv. Det er vigtigt for mig at fortælle dig at du aldrig er alene. Det kan lyde banalt og måske også en anelse "nemt" bare at skrive det men jeg skriver det fordi jeg ved det. Der findes mange ligesom dig der går og har tanker om at man ikke er god nok. 

Anerkendelsen af at man er god nok kan tage lang tid og man når bestemt ikke i mål lige med det samme. Det er noget der kan komme hen af vejen når man begynder at omvende sine tanker. Jeg tror på at der findes nogle mennesker der kan give dig de helt rigtige værktøjer til hvordan du kan få det bedre og få troen på dig selv tilbage. Det kan være svært at række ud men jeg tror på at du har styrken til at søge mod den hjælp du har brug. 

Jeg kan samtidig godt forstå at det kan være svært at bryde ud af den tryghed som selvskaden og tanken om at tabe sig giver. Det er en strategi der er tryg fordi den hjælper dig. De negative tanker gror sig fast og man føler at det hjælper en med at tabe sig og skade sig selv og samtidig gavner den til at man forbliver i de dårlige tanker. Man danner automatisk en ekstra bekræftigelse til sig selv om at de er sande. Det kan jeg sagtens forstå er trygt og jeg anerkender at den tankegang gør tingene nemmere på den korte bane. Dog kan strategien få "frit løb" og det kan ende i en træls spiral fordi de negative tanker gror sig fast. Det er fordi man er blevet så fast besluttet på at det er dem der virker og efterhånden bliver det sværere og svævere at omvende dem. Det kan for eksempel ende med at lige meget hvor meget man taber sig så vil ens selvværd ikke følge med. Man opdager måske pludseligt at man stadig vil have det skidt med sig selv - selv når man har gjort "missionen" færdig. Det kan derfor en rigtig god ide at omvende sine tanker om sig selv. Det skal selvfølgelig være i et tempo og som tidligere nævnt tager det tid. Men jeg vil alligevel forslå at du snakker med nogle når du er parat til det. Du vil opdage at du med noget hjælp kan få det bedre med dig selv og se et større lys. Der findes rigtig mange der sidder klar til at hjælpe. Men det skal være i dit tempo og når du er parat til at bryde ud af tankemønstrene. 

Jeg synes at det vil være en rigtig god ide at hive fat i en voksen som du har tillid til. Som jeg kan høre i dit brev så er du ikke så sikker på at tage snakken med dine forældre om dine tanker. Men måske findes der en anden voksen i nærheden af dig som du stoler på? Det kan være en lærer i skolen eller måske din læge. I første omgang er det ikke nødvendigt at fortælle dine forældre at du snakker med din læge. hvis du ikke har lyst til det. Men din læge og dig kan måske få en god snak om hvordan du åbner snakken med dine forældre? En læge er til for at hjælpe en og kan også henvise dig til et psykologforløb hvis han vuderer at det ville være godt for dig. 

Der findes også en række gratis rådgivningstilbud hvor du kan være anonym hvis du ikke har lyst til at fortælle dit navn. Rådgiverne i tilbuddet har også tavshedspligt så du skal ikke koncentrer dig om at de siger noget videre hvis du ikke ønsker det. For det første kan du ringe til børnetelefonen som er et tilbud til unge som mangler nogle at snakke med. Her kan du både ringe og chatte. https://bornetelefonen.dk/faa-hjaelp/

Du kan også kontakte "Headspace" som er et gratis rådgivningssted der ligesom børnetelefonen er rigtig dygtige til at give gode råd hvis der er nogle tunge emner som man har svært ved at snakke med med andre.https://headspace.dk/tal-med-os/ 

Jeg sender dig en masse gode tanker. Du er altid velkommen til at skrive ind til os igen hvis du får brug for det. 

Emilie fra Cyberhus

cyberhusemilies billede
Emilie fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program