Indtrængende tanker
Indtrængende tanker
Kære person der kommer til at svare, meget tit når jeg bliver talt grimt eller dårligt til, oplever jeg får nogle indtrængende/ubehagelige tanker.
For det meste er et om at jeg tager skade på mig selv eller andre, men jeg får en stor træng til at gøre det, for et eksempel; når min bedstefar høre mig synge på et eller andet tidspunkt synge kunne han finde på at sige "Kan du ikke stoppe med alt det kattehylderi". For det meste synger jeg jo på Engelsk, hvor jeg ville have en Britisk argtig accent, som jeg allerede ikke føler mig tryg ved. Meget tit når min bedstefar siger sådan nogle ting, giver et mig en tanke om at skære min tunge af, så jeg ikke kunne komme til at ikke bare synge men sige noget.
Der har været mange forskellige slags tanker om dette emne, og selvom hvor mange metoder jeg prøver med, så som at se en film eller en sjov program, men det endte med ind mellem at tankerne ville komme tilbage og indblande de ting som jeg så, det inkluderer også musik.
Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, nærmest kun græde mig selv til at sove virker, men jeg ville ønske jeg kendte til flere metoder, og et svar om hvorfor tankerne bliver stadig efter 2-3 timer. Tak for din tid
Kære Monica
Jeg kan godt forstå, hvis du bliver bange for de her tanker, og ked af at de kommer.
Jeg vil rigtig gerne starte med at sige, at jeg ikke tænker der er noget galt med dig. Det er nogle rigtig voldsomme tanker du beskriver, men jeg tænker faktisk at de er ret normale. Det lyder måske mærkeligt, for det er nok ikke noget ret mange taler om.
Men i virkeligheden er den slags indtrængende tanker ret almindelige. Det kan ofte være meget voldsomme tanker om at gøre skade på sig selv eller andre. I det hele taget tanker om at gøre ting man ellers ikke ville gøre. Tankerne kan komme, hvis nogen siger noget dumt til en, eller behandler en dårligt. Men de kan også sagtens komme ud af det blå. Altså hvor der ikke sådan lige er en bestemt grund til at de opstår. Netop fordi det kan være nogle ret vilde tanker, er der mange der måske ikke lige taler så meget om dem. Måske er de bange for om andre vil synes at de er mærkelige.
Jeg tænker det vigtigste du kan gøre er at minde dig selv om at det kun er en tanke. Og det vil kun være en tanke, for du vil aldrig gøre nogle af de her ting. Vores fantasi rummer mange sider og facetter. Måske har du prøvet at forestille dig at du kunne flyve ligesom en fugl. Hvordan det ville være, og hvor du ville flyve hen. Det kan også være andre fantasifulde tanker. Det er egentlig det samme. Vi ved jo godt at vi ikke kan flyve, men alligevel kan tanken dukke op.
Mange bliver ligesom dig, rigtig bange for tankerne og kede af det. Det forstår jeg godt , fordi man så nemt kan komme til at tro, at tanker er betyder at man er forkert, eller ved at blive skør. Jeg tror som sagt du først og fremmest skal minde dig selv om at det her kun er tanker. Der er ikke virkeligt. Det er dig der bestemmer hvad du gør...ikke dine tanker. De voldsomme, vilde eller mærkelige tanker er ikke mere farlige eller unormale end hvis man drømte om at flyve, eller forestillede sig at der faktisk fandtes enhjørninger.
Når du ved at de ikke er farlige, og at du ikke er mærkelig eller forkert, kan du måske lidt nemmere komme af med tankerne, når de dukker op. Ikke ved at prøve at glemme dem, for det kan være svært at få noget væk, der jo er inde i hovedet.
Du gør allerede nogle gode ting, når du prøver at se noget sjovt for at få tankerne væk. Jeg tænker du kan prøve at øve dig i at tænke at de ikke er farlige og at der ikke sker noget ved at de er der. Det vi er bange for har det med at vokse, så hvis du kan øve dig på at minde dig selv om at det er okay at have sådan nogle tanker, og minde dig selv om at de ikke er farlige og at de ikke betyder noget som helst...så tænker jeg også helt automatisk de begyndt at fylde mindre og mindre. På et tidspunkt vil du måske endda kunne grine af dem, når de dukker op, fordi du ved at de ikke betyder noget.