Veninde leger deprimeret.
brevkassespørgsmål
Veninde leger deprimeret.
Hej Cybehus.
En af mine veninder er begyndt at lege deprimeret og at hun har anoreksi. Det er simpelthen så tydeligt, at man ikke kan være tvivl om at det er falsk. Altså jeg ved ikke hvordan jeg skal forklare det, men man kan bare virkelig tydeligt høre på hende, at hun er rigtig desperat for at få folk til at tro, at hun er deprimeret og har anoreksi. Der er i forvejen en anden pige fra min klasse som rent faktisk lider af begge de ting, og har også snakket med hende om det. Jeg bliver bare så irriteret når jeg ser hende takke nej til mad på en dramatisk måde, eller når hun stirrer ud i luften for at virke "deprimeret" og jeg synes også, at det er super respektløst mod "K" som rent faktisk lider af anoreksi og depression. Jeg vil tro, at hun gør det for at få opmærksomhed. Eller også er det fordi, at hun synes det er "sejt" at have psykiske sygdomme fordi man får medlidenhed. Det er bare overhovedet ikke sejt hverken at være deprimeret eller at have anoreksi. Det pisser mig virkelig af, for hun ved intet om hvor meget man går igennem, hvor ondt det egentlig gør på sjælen. Heldigvis ser det ikke ud til, at andre siger noget til det. For hvis de giver hende bare den mindste smule opmærksomhed, vil hun jo bare blive ved. Jeg har overvejet at tage en snak med hende om det, men frygter, at hun bare vil leve sig endnu mere ind i rollen som "offer".. Jeg har virkelig lyst til at gøre noget, men aner ikke hvad. Jeg bliver mere og mere irriteret på hende hver gang jeg ser hende gøre det.
Vil hun på et tidspunkt selv indse, at det er åndssvagt det hun har gang i, eller skal jeg gøre et eller andet ved det?
Svar:
Hej med dig
Jeg kan godt forstå du bliver frustreret over at din venindes opførsel, når du samtidig kender K, som kæmper med de her svære ting.
Jeg kan ikke rigtig vurdere om din veninde lader som om hun kæmper med anoreksi og depression. Men jeg hæfter mig ved at du skriver at hun er desperat for at få andre til at tro at hun kæmper med de her to ting. Det får mig i hvert fald til at tænke at hun nok har det svært på én eller anden måde. Jeg mener...hvorfor søge opmærksomhed omkring anoreksi og depression, hvis man går og har det godt og er glad indeni?
Hvis hun slet ikke kæmper med anoreksi og depression, er jeg helt enig i at det er en uheldig måde at forsøge at få opmærksomhed på. Men jeg mener stadig at det er et udtryk for at hun nok har brug for nogen der spørger lidt ind til hvordan hun egentlig har det. Måske er det den eneste måde hun kan komme på. Måske fordi hun har oplevet at K har fået støtte?
Du spørger om du skal gøre noget. Det tænker jeg du skal, hvis du vil prøve at hjælpe hende. Ikke ved at fortælle hende hvor dumt det hun gør er...det tror jeg ikke rigtig hjælper hverken din veninde, K eller dig.
Men du kunne måske overveje at spørge hende hvordan hun har det. Selvfølgelig er det i orden at du fortæller hende hvordan du oplever det hun gør. Men husk at det KUN er din oplevelse. Der er altid to sider af samme sag, og det kan være hun har, hvad der for hende føles som, en god grund til at gøre som hun gør. Måske kan du hjælpe hende, så hun ikke har brug for at søge opmærksomhed på den her måde. Måske er det lige præcis det hun venter på...at nogen vil spørge hende hvordan hun har det?
Jeg kan godt se at det konflikter med den her tanke om at omsorg bare vil gøre det endnu værre.
Men igen tænker jeg at der er noget galt her. Hvis man har det godt, og er glad, er der ikke rigtig nogen grund til at søge opmærksomhed. Det kan sagtens være at hun ikke lider af hverken depression eller anoreksi, og at måden hun gør det på ikke er særlig god. Men søgen efter opmærksomhed er som regel altid et udtryk for at man mangler noget. Gad vide hvad din veninde mangler?
Mange tanker
Niels-Christian
Relateret indhold
Sølle 14 år er gået.
Sølle 14 år er gået. Tsh, det er ingenting. "Du har knap levet, barn." Sandt. Men jeg er klar til at tage livet fra mig selv.
Rådgiver fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål
har svaret på dette spørgsmål
0
Græder når jeg taler med min far
Jeg ved ikke rigtig om der kan være en forklaring på dette men prøver stadigvæk at spørge.
Jeg tænker meget og kan godt lide at give udtryk for hvad jeg synes om verdenen og hvad jeg opdager om mig selv. Derfor er det mig også naturligt at dele mine tanker med min far, da jeg holder meget...
Maren fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål
Ingen tager mig seriøst
Ingen jeg kender tager mig seriøst. Sidste uge fortalte jeg mine venner om at jeg tror jeg måske har carpophobia (fobi for håndled, kunne ikke finde det danske navn på det) og deres første reaktion var at tage deres ærmer op og vise deres håndled frem. Jeg prøver at sige til folk at jeg helst...
Karoline fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål
