Ved ikke hvad jeg skal gøre
Ved ikke hvad jeg skal gøre
Hej
Jeg har det ikke særlig godt for tiden, jeg har ikke særlig meget selvværd. For da jeg var mindre, fik jeg altid af vide, at det jeg gjorde var forkert. Det har gjort at jeg er meget genert og bange for at være åben, så jeg er den stille pige der næsten aldrig siger noget. Da jeg gik i 4 og 5 klasse blev jeg også kaldt for dimsedut for sjov, men jeg syntes ikke at det var sjovt, og det har gjort mig rigtig usikker på mig selv.
Jeg synes også selv at jeg er for tyk, vejer 42,5 kg. og er 174 cm. Og jeg spiser aldrig min mad i skolen, kun meget lidt af det. Ville ønske at jeg bare kunne stoppe med at spise, men det kan jeg ikke for hjemme hos mig, må man ikke gå fra bordet får man har spist op.
Jeg er også begyndt at cutte.
Jeg har ikke fortalt til nogen at jeg har det dårligt, for det tør jeg ikke. Har bare sat en facade op, så smiler altid.
Udover de problemer, har jeg også problemer med mine knæ, som gør ondt hele tiden.
Jeg er virkelig træt af at havde så mange problemer, hvad skal jeg gøre?
Håber i vil svare.., for ved ikke hvad jeg skal gøre!
Kære Fie
Det er helt tydeligt at du har det rigtig svært, og derfor er jeg også rigtig glad for at du har skrevet i brevkassen. For du har helt sikkert brug for at komme af med de her tanker, så du ikke føler du er nødt til at gemme dig bag en facade.
Når du fortæller hvor høj du er og hvor meget du vejer kan jeg med garanti fortælle dig at du på ingen måder er tyk. Når du alligevel føler dig tyk, tænker jeg også nærmere det handler om den måde du tænker om dig selv. At du er rigtig usikker på dig selv, som du selv siger.
Jeg har talt med mange unge der har selvskadet, og de fleste fortæller at de selvskader fordi det hjælper dem til at "overdøve" den psykiske smerte de føler indeni. Det hjælper dem til at klare de svære følelser.
Desværre hjælper det ikke særlig længe, og derfor er det at cutte heller ikke en særlig holdbar strategi til at få smerten indeni til at gå væk.
Jeg kan godt forstå hvis du synes det er svært at få fortalt om hvordan du virkelig har det. Det synes langt de fleste mennesker det er. Men det er vigtigt at prøve alligevel fordi det ganske enkelt er det der virker bedst, i forhold til at komme af med alle problemerne. Nogle gange kan man have svært ved at overskue problemerne selv, og så kan det være en god idé at få hjælp.
Måske kunne dine forældre være et godt sted at starte. Måske er du nervøs for hvad de vil tænke og sige, hvis du fortæller dem hvordan du har det. Sådan tror jeg mange vil være nervøse. Men prøv at huske på at dine forældre helt sikkert gerne vil have at du har det godt, og ikke går er er ked af det som du er nu. Hvis de ved hvordan du har det kan de bedre hjælpe dig. Hvis du ikke lige tænker at dine forældre kunne være en mulighed, kunne det måske være en anden voksen i din familie, eller en lærer på skolen som du er tryg ved.
En anden mulighed kunne være at tage en snak med din læge om hvordan du går og har det. Både i forhold til de her smerter i dine knæ, som må være rigtig svære at have hver dag. Men også i forhold til de ting du ellers kæmper med. For din læge kan måske også give dig nogle gode råd til hvordan du kan få mere hjælp til at tackle de her problemer du går med.
Du kan også overveje at logge på vores chat og snakke med en rådgiver om hvordan du kan få hjælp. I vores chat er du anonym, og du kan måske bruge rådgiveren til at "øve" dig på at sige til andre hvordan du faktisk har det...inde bag facaden.
Det vigtigste er at du prøver at åbne op og søge mere hjælp. For det er det bedste du kan gøre for at få problemerne væk...og jeg er sikker på at det kan lykkes.
Mange hilsner
Niels-Christian