Var det en spiseforstyrrelse?

brevkassespørgsmål

Var det en spiseforstyrrelse?

brevkassespørgsmål af
Anonym
16 år
Oprettet 5 år 6 måneder siden

Hej

For 1,5 år siden kæmpede jeg med at sulte mig selv, kaste op og overmotionere.

Og var besatvaf at komme ned på 47 kg. Jeg var bange for at tage på. Jeg tabte 7 kg forholdsvis hurtigt.

Og holdte disse vaner i omkring 8 måneder. Hvorefter at jeg begyndte at spise lige så stille igen.

Jeg har efterfølgende døjet med noget overspisning. Men jeg prøver at holde mig fra at kaste op efter mine cravings.

Jeg er engentlig bare i tvivl om hvorvidt at det kaldes en spiseforstyrrelse når jeg selv kunne komme over det? 

Hvilket betyder at ingen vidste noget om disse vaner (nogle havde dog mistanke), og at de derfor ikke kunne hjælpe mig ud af det.

Og om jeg havde disse vaner længe nok til at det kaldes en spiseforstyrrelse?

Jeg døjer stadig med tankerne omkring min krop, og længtes en gang i mellem efter at føle mig "stærk" og at være tynd igen. 

Håber i vil svare på om det var en spiseforstyrrelse eller ikke.

Hilsen 

Mig

 

 

Svar: 

Hej med dig.

Det lyder som en rigtig hård tid, du er gået igennem. Jeg kan godt forstå, at du stadig tænker tilbage på dengang, du følte dig besat af at sulte dig selv, kaste op og overmotionere. Jeg kan også godt forstå, du er nysgerrig på, om der var tale om en spiseforstyrrelse. Da jeg ikke er læge, ikke kan se dig og ikke kender din historie fuldt ud, kan jeg ikke svare dig på, om du har haft en spiseforstyrrelse, men jeg har nogle tanker om din situation, som jeg gerne vil dele med dig.

Først vil jeg sige til dig, at jeg synes, det er enormt flot af dig, at du så småt har brudt med nogen af vanerne. Det er aldrig nemt at gå imod en vane, for det kræver rigtig meget styrke. Det lyder dog som om, du stadig har fokus på mad, krop og motion i tankerne, selvom det er i mindre grad end for 1½ år siden. Det kan være svært at slippe sådan nogle tanker fuldstændig, og selvom du er nået langt, må det stadig være hårdt for dig, at du indimellem ikke føler dig tilfreds med den, du er i dag.

Jeg tænker, det må have været hårdt for dig, at der ikke rigtig var nogen, der kendte til dine vaner. Når man slås med ubehagelige tanker om sin egen krop, kan det være rigtig rart at fortælle nogen om, hvordan man går og har det. Selvom du i dag føler, at du er kommet over tankerne, vil jeg alligevel råde dig til at snakke med en voksen, du føler dig tryg ved, om, hvordan du har det. En rar voksen vil sikkert kunne sætte sig ind i din situation, og det er ofte en rigtig god oplevelse at få talt med nogen om det, man går og tænker på. Hvis du ikke har mod på at tale med en ansigt til ansigt, vil jeg foreslå dig at kigge forbi LMS, som har en anonym rådgivning for piger i din situation. LMS har en chatrådgivning, som er åben mandag til torsdag fra 16-20. Hos LMS har de rigtig meget forstand på spiseforstyrrelser, og de har gennem tiden hjulpet rigtig mange piger, som enten har haft eller har været i tvivl om, hvorvidt de havde en spiseforstyrrelse. Måske kan de også hjælpe dig.

Jeg tror, det kan være en god idé for dig at snakke med din læge om, hvad du har gennemgået. Det er læger, der stiller diagnoser, og din læge vil sikkert kunne hjælpe dig med at få afklaret, hvad der var tale om for 1½ år siden. Hvis du har mod på at tale med din læge om det, synes jeg også, det er vigtigt, at du fortæller lægen, at du stadig har nogen af tankerne. Det kan være, at lægen kan hjælpe dig til, hvordan du kan slippe helt af med dem.

Til sidst vil jeg rose dig for at have skrevet herind og fortalt om din situation. Det kan være svært at fortælle om sine tanker, men når først man får taget hul på det, vil man for det meste opleve, at det er rart at få sagt og fortalt videre. Jeg håber, du med tiden slipper helt af med tankerne og får det godt med dig selv.

Jeg ønsker dig alt det bedste og håber, du kan bruge mine ord.

Vh. Matilde

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2017 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Insafe- & Daphne program