svært ved at spise foran andre
svært ved at spise foran andre
jeg har rigtigt svært ved at spise foran fremmede, eller ik kun fremmede også folk jeg har set før, og venner endda min kæreste hvilket er enormt forstyrrende når man er sammen i flere dage. det er dog mest drenge jeg ik kan spise foran, nære veninder kan jeg godt og mine forældre. men jeg gik på efterskole for noget tid siden og havde enormt svært ved at hente maden selv fordi jeg følte mig tyk og som om jeg var afhængig af mad. så jeg fik min roomie til at hente mad til mig og det var somregel kun lidt, og der vendte jeg mig om når jeg skulle spise.. hvis jeg gik selv op ville jeg få det varmt og få svedeture og have det som om jeg skulle besvime. jeg spiste nærmest ingenting og på et tidspunkt vejede jeg omkring 43 og er jeg 167 så det er jo for lidt, og løg tit om min vægt og sagde jeg kun vejede 40 for ik at føle mig tyk. til sidst opdagede min kontaktperson det så og tvang mig til selv at hente mad osv. det gik så galt til at jeg til sidst nægtede at spise og drikke i tre dage og endte jo selvfølgelig med at jeg dehydrede. så blev jeg sendt til psykolog og først hjalp det men nu er det ligesom før igen, og kan stadig kun spise foran mine forældre og nære veninder men så også ældre mennesker nu og er løbet helt tør for ideer til hvad grunden til det er og hvordan jeg stopper det?
Hej med dig..
Hvor er det sejt at du får skrevet herind og spurgt hvordan det kan være det ligesom starter igen og er som før.
Det er godt du reagerer når du kan mærke at der er noget galt, og det virker som om du gerne vil have lavet noget om. Og det kan jeg godt forstå, fordi det må være rigtig iriiterende og som du skriver, specielt hvis du er sammen med venner ogf andre mennesker i længere tid.
Jeg synes det er rigtig godt at høre, at du kom til psykolog den gang og endnu bedre at du faktisk følte det hjalp. Det er nogle erfaringer du kan bruge nu.
Jeg kan ikke fortælle dig hvorfor det på en måde er blevet det samme igen, men jeg kan fortælle dig, at ud fra de ting du beskriver for mig, så tror jeg du lider af en spiseforstyrrelse.
Det er sådan at nogle unge oplever, at der kan være ting der er svære eller har været svært og sså kan de gå og gemme på det inden i. Vi har forskellige måder at reagerer på, men nogen reagerer ved at fokuserer på noget andet. For eksempel på mad og egen krop. Hvis man gør det et stykke tid, så kan det tage overhånd og lige pludselig fylder det for meget og kan få en til at gøre ting som man faktisk ikke har lyst til. For eksempel som du fortæller, at du ikke kunne hente maden selv, ikke kan spise over for andre, taber dig for meget og lyver om din vægt, selvom du vejer alt for lidt.
Derfor er det også rigtig godt at du tager det alvorligt og er opmærksom på at dine følelser og dit forhold til mad har ændret sig igen. En spiseforstyrrelse er en alvorlig sygdom, men også en sygdom som du kan gøre noget ved, men det kræver at du handler.
Det er også en sygdom som du ikke bare lige fikser på et par uger og derfor kræver det at du får hjælp og støtte fra voksne og helst voksne som ved hvordan de bedst kan hjælpe dig. Det kan for eksempel være dine forældre og en psykolog.
Så lige nu er det vigtigt at du får meldt ud til dine forældre at du kan mærke det starter igen. Sammen synes jeg i skal gå til din læge og få en henvisning til en psykolog. På den måde er der voksne omkring dig, som er opmærksom på at du har brug for hjælp og kan sikre at du får den støtte og hjælp, så du kan få et normalt forhold til din mad og til din krop.
Så brug de voksne du faktisk allerede en gang har brugt, og vis dem det du har skrevet til mig og måske også mit svar. Måske er det så lidt nemmere at snakke om bagefter.
Du skal også vide at du altid kan bruge vores chat her i Cyberhus. Her kan du anonymt chatte med en voksen som også gerne vil lytte og prøve at hjælpe..
Så kære du..kæmp videre og brug alle de kræfter jeg kan mærke du har...så kan du godt komme igennem det her :)
Venlig hilsen
Erroll