*Støn* Ned ad bakke....
*Støn* Ned ad bakke....
Hej.. Mit navn er Rasmus, Jeg er lige fyldt 14 og har haft det rigtig godt, Ja altså lige til den 5-7 ånde inden i mine 13 år. Jeg begyndte at få humør svingninger og sådan... Men lige nu gå det RIGTGE MEGET ned ad. Det startede en uge hvor jeg ikke fulgte så godt med i skolen, Så jeg fik ikke lavet mine lektier. Og jeg syntes virkelig at det ikke var ''okai'' med mig selv at sidde foran hele klassen og sidde der som den eneste der ikke har lavet mine lektier, Og når min lære skælder mig ud for sådan noget, Kan jeg virkelig mærke de der skjulte øjne der bare kigger på mig imens jeg prøver at spille lidt sej... Så jeg begyndte at pjække.. Meget. jeg pjækkede i 11 dage (uden Weekend) indtil jeg blev opdaget af min lære og min mor. Da jeg kom i skole igen fik jeg det lidt bedre for der var ikke så mange lektier osv... Så begynder jeg at få lidt ludomani i mit sind så jeg begynder at spille..- Meget, Mener der på den måde at jeg fx spiller blackjack over nette (IKKE INTERNET POKER! MEN FX Habbo eller facebook) jeg sidder foran min com. HELE dagen I ca. 10-12 timer pr dag. men jeg fik skrevet indtil jer om min ''computermani'' og fik nogen gode råd. (tak!;-)) Lige nu sidder jeg på com i ca 8-11 timer som er en markant nedstigning i forhold til mit andet ''tempo'' pr dag. Imellem jul og nytår begynder mit kæreligheds liv at visne lidt. Jeg skriver ikke med min kæreste mere, Så hun slog op. Jeg var faktisk helt ligeglad de først par dage, man nu kan jeg virkelig mærke hvor meget jeg har tabt. Og siden hun R' gået fra mig har det fuldstændig ædelagt mig, Jeg spiller IGEN 10-15 timer om dagen, og er ikke sammen med min famillie eller venner mere. spiller, spiser, drikker (Cola, vand osv.) JA LEVER kun inde på mit værelse. jeg har fået meget hurtige raseri ''anfald'' og når jeg få humør svingninger er jeg helt ned og for selvmords tanker og at hvorfor har verden overhodet brug for mig...? rør ikke min mobil mere, da det minder mig alt for meget om min eks og hvor fucking skøn og fantastisk hun var! ... Hun var en man virkelig kun finder 1 af... Jeg sakker stadig med skolen (Er dog lidt med!) og hader virkelig alle mine såkaldte ''venner'' fordi at jeg er den eneste der er i den der alder hvor man bare syns at verden er noget møg... og jeg føler at der er ingen der forstår mig?! har været til psykolog en gang eller 2 men det hjalp IKKE! og gær det aldrig igen for det er spild af penge, mener jeg. Vil i forhelved ikke nok være søde at få mit lorte liv op og stå igen? inden jeg bliver ''ført ned af den forkerte sti'' -Rasmus.
Hej Rasmus
Ud fra det du skriver, så kan jeg godt se, at du er kommet ind i en dårlig cirkel, som du ikke selv er stærk nok til at komme ud af.
Når du sidder så mange timer foran computeren, kan det betyde at du er blevet afhængig af at spille spil, men det kan også betyde, at du prøver at undgå den virkelige verden, fordi du har svært ved at overskue det hele.
Det er der intet underligt i, for der sker en masse indeni dig nu, så det er naturligt at dit humør svinger mere end det før har gjort, men det er selvfølgelig ikke godt, at du går rundt og har det så skidt, som du nu har det.
Derfor er det ikke underligt, at du går rundt og føler, at der ikke er nogle der forstår dig, for du er inde i en svær periode af dit liv, som kan være svær at forstå for andre, men selvom du tror det, så er du er ikke den eneste i den alder, der syntes at livet er noget rigtig møg. Dine venner lader måske som ingenting, men jeg lover dig, at de har deres egne problemer at slås med og også syntes at livet er noget møg hvert fald engang imellem.
Jeg tror ikke det er løsningen på dine problemer, at skærer dem fra i dit liv, for kammerater er også en vigtig del af ens liv, hvis man skal have det godt. Desuden er kammerater en rigtig god ting at have, hvis man fx ligesom du har kæreste sorger, for så kan de hjælpe én til at tænke på noget andet og komme videre.
Så selvom det føles ligegyldigt lige nu, så syntes jeg, du skal prøve at genskabe kontakten og netværket med dine venner, så du får muligheden for at komme ud og opleve noget sammen med dem.
Måske kunne du også få snakket ud med din ex kæreste, så hun får af vide, hvorfor du pludselig holdt op med at skrive til hende og at du nu fortryder, hvad du gjorde.
Jeg syntes også, du skal fortælle dine forældre, hvordan du har det med skolen og at du lukker dig inde på dit værelse, fordi du har det rigtig dårligt indeni. Så kan I sammen få en snak med dine lærere om hvad I fremover kan gøre, så du igen kan følge med i skolen og ikke sakker mere bagud, fordi du ikke fået lavet dine lektier.
Selvom du nævner at du aldrig vil prøve en psykolog igen, så syntes jeg alligevel, at du skal prøve at give det en chance mere, da du har brug for hjælp, til at komme ud af dine problemer. Du kan gå til skolepsykologen, som er gratis for elever, men du kan også gå til din læge og få en henvisning hos en alm. psykolog, men det er vigtigt at du ikke giver op efter kun to gange, da der tit vil gå flere gange, før du vil føle, at det hjælper. En psykolog vil kunne hjælpe dig med din spillemani og give dig nogle råd til hvordan du undgår at falde tilbage igen, når du først er kommet ovenpå.
Held og lykke fremover
Joan