Hej du

Jeg kan fornemme i dit brev, at du har mange tanker, som fylder. Tanker om din situation og dine veninders situationer. Tanker om fortiden, fremtiden og om nutiden. Det er nogle helt forståeligt overvejelser, du skriver om, og hvor er det flot, at du har sendt dem herind til os. Det kræver noget mod. 

Du skriver, at du er misundelig på dine veninder, som lever et liv, du godt kunne tænke dig at leve. Det er meget forståeligt, at du har det sådan, når din situation er så hård, som den er. Du skriver, at du oftest sidder på værelset og er angst. Og så er det meget naturligt at tænke over, hvordan man gerne ville leve. At du også gerne vil have lejlighed, kørekort og kæreste er med til at understrege, at du er en helt almindelig 18-årig pige, med helt almindelige drømme - som bare er ramt af udfordringer og er nødt til at tage hånd om dem, inden du begiver dig videre ud i livet. Du skal måske kæmpe noget tid endnu, men det er slet ikke umuligt, at du vil kunne udleve de drømme en dag. På det tidspunkt, kan du så lære af dine veninders fejl og få en masse gode råd og hjælp fra dem. Du må endelig ikke give op, fordi dine veninder er et andet sted. Det betyder ikke, at de er bedre end dig - det betyder bare, at I er forskellige steder i jeres liv. Husk på det, på de tunge dage.

Du skriver, at du er bange for, at du aldrig bliver rask igen, og ikke får det bedre. Når man har en svær periode i sit liv, så kan man nemt komme til at tænke, at det nok aldrig bliver bedre. Og det kan være svært at se optimistisk på tingene. På et tidspunkt bliver det også svært at opmuntre sig selv igen og igen. Og det er helt helt naturligt. Du nævner, at tankerne om selvskade og om at tabe dig fylder en del lige nu, og derudover kæmper du med andre ting også. Det lyder som om, du er igang med en god behandling på dit bosted, hvor du rykker dig meget. Når du beskriver sidste sommer, hvor du var fikseret i 6 timer og så fortæller om denne sommer, så lyder det som om, du er kommet rigtig langt. Og så kun på et år. At tankerne og stemmerne stadig er der, betyder ikke at du går tilbage - det betyder bare, at du ikke er helt færdig med din kamp endnu. Jeg vil anbefale dig at tage en snak med din kontaktperson eller behandler om, at tankerne om selvskade er kommet igen. På den måde kan I sammen få håndteret situationen ordentligt. Den vigtigste nøgle til at få det bedre er, at kunne snakke om de tanker, som fylder. Derudover kan du overveje, om du skal sætte dig og skrive alle de ting ned, som du lærer af din situation. F.eks. at mærke efter, hvad der sker indeni, og at sætte ord på tingene. Du lærer måske at håndtere følelser på en god måde. Det er altsammen nogle værdifulde, som du vil kunne få glæde af i fremtiden, og som dine veninder måske ikke kan.

Til sidst i dit brev skriver du, at du ville ønske at du led af en dødelig sygdom eller at du var ligeså tynd som tidligere, hvor man godt kunne se, at du var syg. Du skriver, at det er nogle skrækkelige tanker, men det er samtidig helt okay at have dem. Der er sådan set ingen tanker, som er forkerte. At man ind imellem tænker sådan noget, betyder ikke nødvendigvis, at der er noget galt. Hvis de fylder rigtig meget for dig, så kan du overveje at fortælle om dem til din behandler. Du kan evt læse dit brev her højt, for det rummer mange tanker, som I kan få en god snak om. 

Jeg håber, du fik nogle tanker med på vejen, som du kan bruge. Og jeg har lyst til at ønske dig alt det bedste fremover. Du er en sej pige, og du kæmper hårdt hver dag, og det er virkelig flot. Det skal du huske at give dig selv ros for. Du må selvfølgelig meget gerne svinge forbi vores chat, hvis du mangler en at snakke med en dag.

Venlig hilsen Mai