Skade
Skade
Hej Cyberhus.
For at gøre en lang historie kort. Havde jeg nogle problemer, i mandags. Og efter det har jeg været rigtig sur på mig selv. Og så begyndte jeg at rise mig selv på armene og benene. Jeg kan nemlig ikke få mig selv til at skære, i mig selv. Og nu er jeg næsten afhængig af at rise, mine arme og ben. Min bedste veninde ved det godt.
Og jeg vil helst ikke. Vil i/du hjælpe. Hvad skal jeg gøre?
Kære dig,
Mange tak for dit spørgsmål, som jeg kan høre fylder meget for dig. Du skriver, at du har ridset i dig selv, fordi du blev sur på dig selv over nogle problemer du havde. Du skriver desuden, at du føler at du er blevet afhængig af at ridse i dig selv, men at du ikke kan få dig selv til at skære i dig selv. Det lyder på mig som om, at du faktisk gerne vil gøre noget for at ændre det og det er super sejt, at du har mod på det. Jeg vil gerne hjælpe dig, så godt jeg kan. For det første, er det så sejt, at du kan mærke, at du ligenu føler dig afhængig af at ridse i dig selv. Det er nemlig første skridt videre til at stoppe med det igen. Det du gør ved dig selv ligenu hedder selvskade, og jeg tænker helt klart, at der er andre muligheder for dig.
Når man ridser i sig selv, er det ofte fordi at man er rigtig ked af det og har ondt indeni. Der er måske nogle følelser man ikke helt kan forstå eller som man ikke ved hvad man skal gøre ved, og så prøver man at finde en måde de kan gå væk på. Når det hele gør ondt indeni kan man godt tænke at det er bedre at smerten er fysisk. På en eller anden måde fjerner det smerten indeni, men kun i kort tid. Det er nemlig sådan at glæden bagefter kun varer kort tid og man kan endda blive afhængig af at ridse i sig selv. Derfor er det meget vigtigt at du får hjælp til at finde ud af hvorfor du går rundt og er ked af det.
Jeg synes, at det er flot, at du har fortalt det til din bedste veninde - hun kan blive en god støtte for dig, så meget som hun nu kan og hvis du har lyst til at bruge hende lidt mere. Jeg synes en mulighed for dig kunne være, at du spørge din veninde om I sammen kunne gå hen og snakke med en voksen, som du stoler på og føler dig tryg ved. Det kan f.eks. være en af dine forældre, eller hvis du har en større søster/bror, en nær ven af din familie, en moster eller onkel, eller en lærer på din skole. Det er vigtigt, at du taler med en voksen, som du stoler på og føler dig tryg ved. Den styrke du havde da du skrev herind, den styrke skal du finde frem til at kontakte en voksen du stoler på og føler dig tryg ved. At tale med en voksen vil være en mulighed, for at kunne finde hjælpe dig med det samme.
Hvis du ikke føler, at du har modet eller lysten til at kontakte en voksen nær dig, så har du altid muligheden for at kontakte din læge. Hvis du er i tvivl omkring, hvem din læge er, så kan du finde det på dine forældres gule sygesikring eller dit eget, eller hvis du ved hvad din læge hedder, kan du google kontaktoplysningerne. Hvis du vælger, at tale med enten din læge eller en lærer, du stoler på og føler dig tryg ved, er de selvfølgelige nødt til at gøre noget for at hjælpe dig, men de har faktisk også tavshedspligt. Tavshedspligten er der for dig, som noget, der skal beskytte dig.
Det er så sejt at indrømme, at du har det svært og at du har noget ligenu, som du føler afhængig dig af. Og du er ikke den eneste, der går rundt og har de samme følelser. Andre som dig kan have den samme afhængighed. Du har også muligheden for at hente råd gennem Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade. De har både chat, telefonrådgivning, gruppeforløb og cafeer.
Jeg håber virkelig, at du kan være ligeså sej og modig som da du skrev dette brev, så du kan få kontaktet en voksen. Og der er intet galt i, at du bruger din veninde som støtte til dette.
Sender dig alt det bedste med på den videre vej - Thilde