Hej med dig. 

Jeg vil først og fremmest sige, at jeg synes at det er flot, at du fortalte din mor, hvorfor du ikke føler at du kan stole på hende. Det kan være svært at være ærlig når man ved, at det kan gøre nogen kede af at høre sandheden. Men oftest er det bedst at fortælle sandheden, så man ikke skal skjule noget for hinanden, og så man kan forsøge at arbejde på problemerne. Det lyder til, at din mor og dig har været igennem en del, og at du er blevet meget såret over, at hun har flyttet fra dig, og at du næsten ikke har set hende. Det er også helt forståeligt at blive ked af det over det, og samtidig vred over at hun ikke kan forstå, hvordan du har det og hvorfor du har det sådan. De fleste har også en forventning om, at ens mor forstår en, og at man ikke behøver at forklare, hvordan man har det. Så det kan være rigtig frustrerende, at bruge meget tid på at være ked af det og vred, fordi det letteste ville være, at din mor var der for dig, og at I ikke havde nogen problemer. 

Jeg kan godt se, at det er en svær situation du står i nu. Men jeg synes også at det er vigtigt at sige, at selvom du tænker, at din forklaring til din mor måske var for hård, så er det ikke din skyld at hun har skåret i sig selv. Personer der skærer i sig selv gør det oftest ikke pga. én dårlig oplevelse, men det er en forsvarsmekanisme, som de har udviklet gennem noget tid. Når nogen vælger at skære i sig selv, så er det for at lindre en indre psykisk smerte med en fysisk smerte. Det er altså en måde at håndtere svære følelser, tanker og oplevelser på. Så uden at kende mere til din mor, så kunne det tyde på, at din mor generelt har det svært, og at det er hendes måde at håndtere hendes situation på lige nu.

Det er helt naturligt at være bekymret for hende og hendes velvære. Men samtidig lyder det også til, at du i forvejen har brugt meget tid på at tænke på hende, og at det faktisk slider meget på dig, og på jeres forhold. Det kan aldrig blive din opgave, at sørge for at hun får det bedre, men det kan godt være svært ikke at tage det ansvar på sig. I forhold til om du skal fortælle din mor, at du ved, at hun har skåret i sig selv, så er det nok kun dig selv der ved, om du vil have det godt med det at sige det til hende. Jeg tænker dog, at det kan være rigtig svært, at skulle have den samtale med din mor, og på den måde bliver du også meget hurtigt inddraget i, hvordan din mor har det, og det kan være meget hårdt at høre, hvis ens mor har det svært. En løsning kan være, at du fortæller det til en voksen som du stoler på og som også kender din mor, som så kan snakke med din mor. Hvis du alligevel gerne vil sige det til hende, men stadig synes at det er svært, så kan det også være, at det er lettere at skrive et brev til hende, hvor du fortæller hende, at du ved det, og hvordan du har det med det. Du kan sende brevet, så I ikke behøver at være sammen, når hun læser det. 
Igen vil jeg dog understrege, at det ikke er dit ansvar at finde en løsning på din mors problemer og hjælpe hende videre. At din mor skærer i sig selv dækker over at hun har flere problemer, som kan kræve tid at løse, og som kan kræve professionel hjælp i form af f.eks. en psykolog. 

Jeg kan anbefale dig at besøge LMS (Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade) hjemmeside, da de har et pårørendeforum, som er en hjemmeside for pårørende til at udveksle personlige erfaringer med selvskade. Her har du også mulighed for anonymt at stille spørgsmål om selvskade. Du kan finde siden her. Det kan være rart at snakke med andre, som har en forståelse for, hvad man går igennem og hvordan man har det. Det kan nemlig være rigtig hårdt at gå rundt med sådan noget selv, og tit hjælper det lidt at tale med andre om det. Du er også altid velkommen i vores 1-1 chat, hvor der sidder voksne rådgivere, som altid er klar til at lytte og komme med råd. 

Jeg håber, at du kan bruge mit svar.

De bedste hilsner Pernille