Kære du

Jeg er ked af du har det så svært at du overvejer selvmord. Og at du har haft det sådan i lang tid, gør selvfølgelig ikke din hverdag lettere. 

Jeg vil gerne lige starte med at sige at du er vildt modig, at du har sagt det til dine forældre. Hvordan kan det være du tænker at dine forældre er ligeglade? Har de sagt det direkte? Er det fordi de ikke rigtig har gjort noget? Nogle gange kan forældre, og voksne i det hele taget, godt blive chokerede, og blive meget i tvivl om hvad de skal gøre, hvis de får sådan en besked.
Lige meget hvad der er årsagen til at du tænker de er ligeglade, gør det selvfølgelig kun din hverdag med selvmordstanker endnu værre. 

Jeg vil gerne sige det meget tydeligt. Der er masser af voksne der ikke er ligeglade. 

Du skriver at dine selvmordstanker, i starten, var et udtryk for at du bare gerne ville have et godt liv, men at det nu er et ønske om at dø. Jeg forstår dig sådan, at det er fordi du ikke længere tror på at det er muligt at få et bedre liv. 

Jeg kan godt forstå, hvis du tænker sådan, men jeg vil gerne fortælle dig at det ikke behøver være sådan. Jeg ved at der er stadig masser af mulighed for at ændre din situation, din hverdag og dit liv. Jeg ved det. 
Når man står midt i smerten, er alting fuldstændig uoverskueligt. Og så er det helt umuligt at se, hvordan en ændring på nogen måder kan være muligt. Men husk at det kun betyder at man ikke kan se muligheden. Det betyder ikke at den ikke er der. Ligesom alting ikke forsvinder om natten når alt er mørkt. Du kan bare ikke se dem, fordi der er mørkt.
Jeg har sådan lyst til at vise dig et blogindlæg, som en anden ung her på Cyberhus har lavet. En ung, som jeg ved også har kæmpet med rigtig svære tanker i lange perioder. En ung som også kender det her med at alting ser umuligt og håbløst ud. Du kan se hendes tanker her 

Du har allerede gjort det helt rigtige ved at fortælle om dine selvmordstanker og bede om hjælp. Det viser at du er modig, og at du er en fighter. Jeg ved godt du har oplevet et nederlag ved at dem du sagde det til, ikke har hjulpet dig. Men det betyder ikke at kampen er tabt. Bliv ved med at bede om hjælp. Bliv ved med at kæmpe. 

Du nævner at kommunen, nok også ved at du har selvmordstanker. Er det fordi du tænker at dine forældre har fortalt det videre? Eller har du selv talt med din kommune?
Hvis ikke du selv har talt med din kommune, synes jeg du skal gøre det. Alle kommuner giver mulighed for at man kan henvende sig og bede om hjælp. Hvis du ikke ved hvor du kan henvende dig, kan du prøve at google Åben anonym rådgivning og din kommunes navn. Så burde du finde oplysninger om hvem du kan kontakte. Hvis det virker uoverskueligt kan du logge på vores chatrådgivning og få hjælp fra en af vores rådgivere, med at finde de rigtige kontaktoplysninger. 
Måske har du selv snakket med kommunen. Måske er du i tvivl om hvordan du skal snakke med kommunen? Jeg ved ikke om du kender Børnetelefonens bisidderordning? Bisidderordningen er et tilbud til unge under 18 år, om at få en personlig støtte tilknyttet. Èn voksen der ved hvilke muligheder der er for hjælp. Og mindst lige så vigtigt. En voksen der ved, hvilken hjælp du har ret til og krav på at få fra din kommune. Du kan komme i kontakt med bisidderordningen, ved at ringe eller chatte med Børnetelefonen, og bede om hjælp til at snakke med kommunen. 

Jeg ved at du kan få hjælp. Selvmordstanker er selvfølgelig noget der kommer fordi man har det rigtig svært. Derfor tager det også tid og hårdt arbejde at få det bedre. Men jeg ved at det kan lade sig gøre. Jeg har set det så mange mange gange. Unge der var overbevist om at alle muligheder for et bedre liv var væk. Alligevel har jeg set det lykkes for dem.

Jeg er virkelig glad for at du har skrevet her i brevkassen. Jeg tænker at det er udtryk for at du trods alt stadig forsøger at finde en anden vej ud. Her til sidst vil jeg igen sige, at den vej findes. Bliv ved med at kæmpe og bliv ved med at bede om hjælp. Hjælpen findes, og du kan vende livet til noget godt igen, selv om det ikke er lykkedes indtil nu.

Hvis de her ting og måder at finde mere hjælp på virker uoverskuelige, så log på vores chat og snak med en rådgiver. Sammen kan I måske finde den bedste vej for dig. Du kan også overveje at kontakte Livslinien. De har åbent alle ugens dage mellem kl. 11-03 og de har masser af frivillige rådgivere der er vandt til at tale om selvmordstanker. Du kan se mere om dem her

Det vigtigste er at du holder fast i håbet. Også lige nu, hvor det virker så mikroskobisk at det næsten er umuligt at få øje på. Det kan lykkes. Det nytter. Det ved jeg.
Jeg har set det mange gange. Jeg har set mange unge vende et smertefuldt liv med selvmordstanker til et godt liv. Du er en fighter og du er modig. Jeg ved at du også kan. Jeg tror på dig. 

Mange tanker
Niels-Christian