selmorstanker

brevkassespørgsmål

selmorstanker

brevkassespørgsmål af
li
19 år
Oprettet 7 år 6 måneder siden

hvordan kan det vær at jeg helle tiden har selmordstanker og stemmer i hodet

Svar: 

Kære du

Hvor er det godt du skriver når du har det så svært lige nu. 

Jeg kan ikke sige dig præcis, hvorfor du har så mange selvmordstanker og hører stemmer. Men jeg tænker at det er et udtryk for at du går med nogle svære tanker og følelser indeni. Selvmordstankerne er en måde hvorpå din krop kan fortælle dig at der er noget, som du bliver nødt til at gøre noget ved. Derfor er det også godt at du reagerer på tankerne og stemmerne og skriver her i brevkassen. 

Man kan tænke selvmordstanker lidt på samme måde som når kroppen mærker fysisk smerte. Hvis du eksempelvis kommer til at sætte din hånd for tæt på et lys, vil hjernen sende signaler, der gør at du vil mærke smerte. Formålet er at få dig til at fjerne din hånd fra den varme flamme så du ikke kommer til at brænde dig for meget. 

Selvmordstanker og stemmer kan tænkes lidt på samme måde. De kommer for at gøre dig opmærksom på at der er noget indeni dig der er så svært, og gør så ondt at du bliver nødt til at gøre noget ved det. Og du gør det helt rigtige ved at søge hjælp. 
Jeg ved som sagt ikke hvad det er der gør dig så ked af det, men jeg tænker at du er på rette vej, og at du skal fortsætte med at række ud efter hjælp. 
Et godt sted at starte kunne være hos livslinien, hvor du helt anonymt kan tale eller chatte med frivillige rådgivere. De har åbent hver dag kl. 11-03, og de er vandt til at tale med mennesker i alle aldre om selvmordstanker. Du kan læse mere her, og ringe til dem på tlf. 70 201 201. 

Til sidst vil jeg igen sige at du gør det helt rigtige ved at søge hjælp. Bliv ved med at søge hjælp, og hold fast i håbet om at du kan få det bedre...for det ved jeg kan lade sig gøre. 
Jeg håber du vil tage endnu et skridt på vejen og kigge nærmere på livslinien. 

Mange hilsner
Niels-Christian

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program