Plej barn

brevkassespørgsmål

Plej barn

brevkassespørgsmål af
Sira
15 år
Oprettet 7 år 1 måned siden

Hej her sener skal vi sammen med kommunen hente min pleje lillebror  han skal bo ved os fra idag af han skal spille fodbold kamp først der nogen fra kommunen der tager med for at være sikker på alt går godt mibe forældre skrev i går aftes dette til ham hej og så hans navn.  Vi glæder os til at lære dig at kende og bruge tid sammen med dig og vi henter dig når kampen er slut.   Han skriver tilbage Hej jeg vil gerne i skal se kampen så bliver jeg glad vi ses i morgen. Hilsen og så hans navn. Så nu kommer vi og ser kampen tror du han glæder sig eller kan det ændre sig han bor på et børnehjem da han været udsat for vold som i vi kender det vanrøgt osv han bliv fjerne som 6årig og er 9 nu   Så her til morgen ringer han og min far tager den og han siger kommer i og ser kampen min far siger ja det kan du tro og så siger han jeg har pakke mine ting og min plej far siger så du jo klar så siger han nu skal jeg i skole elsker jer og ligger på  tror du de her ting ændre sig sener når han indser nu det nu.   kommumen har fortalt  han kan. Blive nervøs og bange hvis nogen taler højt til ham eller man bliver ved at sige kom nu  han skal ikke presses tænk hvis man gør noget forkert   Han ville gerne snakke med mig da han ringe men det var jeg ikke lige klar til så for ikke at såre ham sagde han jeg var cykle i skole ane ikke hvad jeg skulle sige 

Svar: 

Kære Sira

Tak for dit spørgsmål. Jeg kan forstå at I skal have et plejebarn i jeres familie, og at du er usikker på hvordan du skal opføre dig overfor ham. Jeg tænker at det er rigtig fint at du er opmærksom på at der er ting som er svære for ham, og at du rigtig gerne vil gøre det godt. I den forbindelse, så tror jeg at det bedste du kan gøre, er at være normal overfor ham. Snak med ham, som du ville snakke med andre, leg med ham og prøv at vise interesse for de ting som han gerne vil. Det lyder jo som om at han interesserer sig for fodbold, så måske kan du spille med ham - eller bare spørge ham om hvilke hold han godt kan lide. 

Jeg tænker også at du kan tilbyde at vise ham rundt i huset, lære ham hvordan I gør tingene hjemme hos jer og hjælpe ham så længe han har brug for det. Når man har været i en familie hvor der har været vanrøgt, så har man ofte ikke haft særlig meget struktur - der er måske ikke nogen som har fortalt ham hvordan man gør ting som du måske synes er nemme, f.eks. hvordan man smørrer sig en mad og rydder op bagefter, hvor tit man går i bad og hvor vasketøjet skal hen, osv. Så hvis han nu spørger om noget, som du måske synes lyder dumt, så vær tålmodig og vis omsorg. 

Og man viser netop omsorg ved at være nærværende (Kig på ham og ikke på din telefon når I er sammen), interesseret for den anden (spørg hvad han godt kan lide) og anerkende den anden (fortæl ham at han er god nok og at du er glad for at han er kommet hjem til jer). 

Jeg synes det er så fint at du har skrevet herind, fordi det virkelig viser at du vil gøre det godt - og det får mig til at tro på at han er kommet det helt rigtige sted hen. Husk også at du altid kan spørge dine forældre til råds, hvis du er i tvivl om hvad du skal gøre eller om du har gjort noget forkert. 

Jeg håber du har fået svar på dit spørgsmål. Husk at du altid er velkommen til at skrive igen eller besøge vores 1-1 chat. 

Kærlig hilsen

Signe

 

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program