Hjælp

brevkassespørgsmål

Hjælp

brevkassespørgsmål af
Kris
19 år
Oprettet 7 år 2 måneder siden

hej jeg har skrevet med en fyr (er bi) og vi møttes til noget hurigt og jeg var hurtig ude igen. På vej ud sagde han vi ses og jeg sagde nok ja da eller sådan noget  Og det var ikke lige mig og han var ca 30 år ældre. så flyttet han til den by jeg arbejder i og han skriver til mig at vi skal ses og det vil jeg ikke og han truer med st offentliggør jeg er bøsse (jeg ved ikke om jeg er det) og der er ikke ret mange der ved det og nu skriver han også at han kommer in på mit arbejde og fortæller alle det og har skrevet st jeg ikke vil ha det. jeg har også blokeret ham og inoreret ham men han bliver ved og det har varet i ca et 1/2 år. Hvad skal jeg gør 

hilsen lidt fortrivlet diskret fyr

Svar: 

Hej med dig

Tak for din historie her i brevkassen.

Jævnfør persondataloven må man ikke offentliggøre en anden persons seksuelle orientering (og en lang række andre ting). Det hører til privatlivet, og her har man ret til selv at vurdere, hvad der skal være offentligt. Ligeledes er det heller ikke tilladt generelt at komme med trusler - slet ikke når truslerne omhandler et potentielt brud på loven. Derfor har du retten på din side.

Jeg synes du skal "samle beviser" (screenshots af Snaps, sms'ser, mails osv.) Herefter skal du klart og tydeligt (igen!) fortælle ham at du ikke ønsker nogen form for samvær eller kontakt. Hvis det ikke gør det klart for ham, så fortæl ham at du overvejer at indblande politiet, da hverken trusler, afpresning eller offentliggørelse af persondata er tilladt i Danmark.

Rent menneskeligt er det super svært at begynde at true med politi og jura - det ved jeg. Men lige i det her tilfælde synes jeg du skal gøre det.  

Du nævner også, at du er i tvivl, om du er bøsse. Hvis du har brug for at dele dine tanker om de overvejelser kan du altid bruge vores chatrådgivning. I det her svar vil jeg blot forholde mig til at han truer dig med at offentliggøre private oplysninger om dig. Det håber jeg er ok.

Held og lykke

Kærlig hilsen Jonas

jonass billede
Jonas fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program