Kære dig

Det lyder virkelig som om, at det er rigtig svært at være dig, og det gør mig ondt at høre om din situation. Jeg forstår godt, at det må være rigtig hårdt at have en depression og samtidigt at have været indlagt på psyk. Jeg kan høre, at det er så svært, at du har haft lyst til at vælge livet fra, men du skal vide, at det virkelig ikke er den rette løsning for dig. Jeg tror på, at du en dag kommer på den anden side, og igen får alle de fantastiske ting i livet at mærke. Den dag vil du med lettelse se tilbage på den tid du er i nu, være stolt af dig selv fordi du holdte ud og klarede det, selvom det hele var svært og uoverskueligt. Jeg synes, at det er rigtig godt og samtidigt rigtig modigt, at du skriver herind og fortæller hvordan du har det, da det er godt at komme ud med alt det hårde som du går og kæmper med.

Når alting gør ondt inden i, kan det at skære i sig selv være en strategi, der kan give ro og fred for den her indre smerte engang i mellem. Når du gør skade på dig selv, opstår der en fysisk smerte, og den kommer og overtager for den indre smerte og frustration som du går og knokler med. Det kan være, at et snit i din krop, er nemmere at forholde sig til, end alt det kaos som du måske føler, der er inden i dig. Du skriver, at du faktisk er blevet afhængig af at skade dig selv, og jeg kan forstå at det gør dig helt desperart ikke at kunne få aflastet alt den indre smerte.

Men det at du gør skade på dig selv, virker kun kortvarigt, det er måske kun imens eller lige efter at du har gjort det, at du oplever en lettelse eller en bedre følelse i din krop. I det lange løb, er det nemlig slet ikke en optimal løsning. Når du skader dig selv, udløses et særligt stof i din hjerne som hedder endorfiner, dem kan du blive afhængige af, fordi at de skaber kortvarig lykke hos dig. Jeg forstår derfor virkelig godt, at det er svært at lade være med at gøre noget, som du føler du får det bedre af, men det er bare en rigtig dårlig strategi. Du skal vide, at det her stof i din hjerne også kan udløses af andre ting, fx af at løbe en tur, dyrke sport eller gøre noget som du rigtig godt kan lide. Lige nu kan det måske være svært at overskue det hele, og jeg tror derfor at det vil være en rigtig god ide at snakke med en om alle de negative tanker, som fylder dig op. Du skriver også, at du har lyst til at spørge din mor om du må ryge i stedet for at cutte, og jeg synes det viser at du virkelig er afhængig, rent fysisk. Men du skal vide, at det ikke er selve smerten du er afhængig af, men det stof som bliver udløst oppe i din hjerne. Prøv at se om du kan lukke en af dine forældre, eller en anden som du er tryg ved ind i din verden. Lad dem prøve at se verden med dit perspektiv, så de kan se hvor svært det er at være dig, de kan hjælpe dig og give dig redskaber til at komme af med den her trang. Når man åbner op og giver andre adgang til ens følelser og tanker, kan det føles som om, at de kan bære noget af alt den smerte som kan virke så tung og ond - de kan hjælpe med at løfte det store læs, som ligger på dine skuldre. Alle kan få et godt liv, men det er også okay, at vi nogle gange har brug for hjælp fra andre mennesker, til at finde den rette vej igen.

Det er okay, at vi ikke kan klare alting selv, og synes verden er uoverskuelig nogle gange. Livet går op og ned, nogle gange rigtig meget op og ned endda. Når man er nede, kan det være så svært at håndtere, og føles fuldstændig forfærdeligt. Lige netop når man har det sådan, er det allermest vigtigt at snakke med nogle man har tæt på sig, om hvad det er, der foregår inde i. At åbne op og snakke om tingene, er nemlig den bedste vej mod at du kan få det bedre. Hvis du har lyst vil jeg også anbefale dig at kigge på LMS' (landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade) hjemmeside. De har rigtig stor erfaring i at hjælpe mennesker, der har problemer med selvskade, og de har forskellige rådgivende tilbud fx en personlig og anonym chatrådgivning, hvor der sidder frivillige rådgivere som har personlig og/eller faglig erfaring med selvskade. Du kommer ind på deres chatrådgivning ved at trykke her.

Du kalder dit brev "nu er det snart nok", og jeg synes dermed, at du sender et signal om, at det virkelig er hårdt for dig at være til, og du skriver også, at du har haft tanker om endnu et selvmordsforsøg. Når du er ked af det og alting gør ondt, kan selvmord måske virke som en hurtig løsning på alle problemerne. Men når man begår selvmord, slutter livet øjeblikkeligt, du får aldrig nogensinde mulighed for igen at mærke et smil på læben, at høre dit yndlingsmusik, at se dine forældre og gode veninder, mærke et sus i maven på en rutsjebane i Tivoli, mærke solens varme på huden en sommerdag, eller sommerfugle i maven når du er forelsket, se en vildt god film eller en af alle de andre fantastiske ting som livet det byder på. Det synes jeg, du skal prøve at tænke på, når du har det rigtig skidt og får alle de svære tanker - tænk på de mennesker som du elsker og holder af. Måske er der nogle ting i fremtiden som du kunne ønske dig, nogle ting du altid har drømt om? Det kan måske være en ide, at prøve at skrive nogle fremtidstanker ned på et stykke papir eller på din mobil. Når det hele er svært, kan du kigge på det, og på den måde, minde dig selv om hvad det er for nogle ting livet indeholder, som også er rigtig positive, og værd at sigte i mod at nå. Jeg forestiller mig, at det må være rigtig grænseoverskridende, at snakke med nogle om de her tanker, men som jeg også har skrevet tidligere i mit svar, tror jeg på, at det vil hjælpe dig. På livslinjens hjemmeside, er der både en chat, brevkasse og telefonrådgivning, hvor der sidder dygtige rådgivere, som har snakket med rigtig mange mennesker der har selvmordstanker. Hvis du har lyst, kan du prøve at se nærmere på deres rådgivende tilbud ved at trykke her.

Der er ingen mennesker, der fortjener at have det som dig. Jeg ved at du lige nu er i en kamp, men jeg tror på, at du nok skal klare det og vinde over alt det negative, der fylder dig. Når man er syg på den ene eller den anden måde, kan det nogle gange hjælpe at adskille sygdommen fra en selv, at adskille din depression fra den du er helt inde i din kerne. Det er svært at have en depression, men det er ikke hele dig og jeg tror på, at du nok skal blive rask en dag, fordi du viser mod, når du fx skriver til os her i brevkassen. Du skal overvinde den her kamp, så du igen kan tage over og blomstre op og få øje på alle de gode ting i livet. Men vi har brug for at der er nogle, der kæmper sammen med os. Så gør alt hvad du kan få at åbne op, så du kan få snakket om alle de svære ting. Husk på at der i morgen er en ny dag, en dag som måske er mindre faretruende, en dag hvor der måske sker noget godt. Det kan være små ting, måske blot et dejligt varmt bad fra morgenen af. Der ligger så mange ting foran dig, som bliver fantastiske for dig at opleve en dag.

Selvom det nogle gange kan være svært at finde lys når alting virker mørkt og dystert, er der et lys for enden af tunlen. Jeg sender alt varme og lys din vej - fordi du fortjener det. Fordi du fortjener at opleve alle de gode ting her i livet. Fordi du er helt unik og perfekt som du er. Jeg ønsker dig alt det bedste, og håber snart at du får det bedre.

Kærlig hilsen

Annika