Hej du,

Jeg kan godt forstå du tænker meget over alle de ting og det lyder til, at du har været igennem en masse hårde oplevelser, som selvfølgelig påvirker dig. Mobning, epilepsi, ADD og skizofreni sætter sine spor. Det lyder også som om du har oplevet en del flytten rundt og måske ikke helt har haft tid til at finde dig til rette før du skulle flytte igen.

Det er rigtig ærgerligt, at det ikke har hjulpet at gå til psykolog, men jeg synes det er rigtig godt at høre, at du har givet det en chance. Man skal selv tro på det. Det lyder til, at du har nogle strategier du benytter dig af, når tingene skal på afstand. Jeg kan sagtens forstå du har brug for en "pause" og et frirum. Du skriver, at du ryger en del hash for at holde livet ud. Ofte med sådan nogle strategier er det bare sådan, at de faktisk ikke hjælper. De giver et øjebliks frihed, men så vender tankerne tilbage og nogle gange endnu værre end før. Måske er det noget du kan genkende? Du skriver også i dit brev, at livet er et skuespil og det får mig til at tænke på, om du ikke føler du kan være dig selv. Er det mon fordi du ikke tør vise hvem du er eller er du måske bange for hvem du er? Eller måske fordi du ikke tror andre vil acceptere hvem du er? Uanset hvorfor du synes livet er et skuespil kan jeg godt forstå du synes det er hårdt at skulle have en facade oppe overfor andre hele tiden. Det tærer på ens kræfter at skulle lade som om konstant.

I forhold til, at du skriver at du elsker blod og derfor skærer i dig selv for ikke at skærer i andre, så kan jeg sagtens forstå du tænker om det er mærkværdigt og normalt. Det er meget forskelligt hvad man har lyst til og hvad man tiltrækkes af. Man kan ikke som sådan sige at noget er mere korrekt at lide end andet, men man kan snakke om, om det er noget mange tiltrækkes af eller om det er noget som kun få tiltrækkes af. Jeg tror man vil sige at det, at elske blod er noget du deler med få, men som sagt gør det det ikke per automatik forkert. Jeg synes det er rigtig godt, at du ved, at du ikke kan gøre andre fortræd for at opfylde dine egne behov for blod. Det viser mig at du handler med omtanke. Men det at skære i sig selv er heller ikke godt og er ikke en holdbar løsning. At skære i sig selv kan være meget skadeligt og farligt. Man kan faktisk godt lære at opfylde sådanne behov på mere holdbare måder. Du kunne fx prøve at se billeder eller film med meget blod og se om det kunne stille dit behov så du ikke behøver at skære i dig selv.
Det er sjældent en god ide at undertrykke behov og lyster, fordi man så kan få et endnu større behov. Måske kender du det fra hvis man er blevet forbudt at spise slik, så kan man slet ikke tænke på andet. Så jeg håber du finder en måde at få lysten tilfredsstillet uden faktisk skade på dig selv eller andre.

Jeg tænker på, om det ville hjælpe dig at få en læge til snakke med dig om dine mange tanker og bekymringer. Måske har din læge et godt råd eller måske kender din læge til et behandlingstilbud, som du kunne have gavn af? Det kan have en lettende effekt at få sat ord på de tanker og bekymringer, som fylder meget hos en. Du skriver blandt andet, at du tror du måske er psykopat. Det må være en skræmmende tanke at have den bekymring. Jeg tænker derfor, at det kunne hjælpe dig at få snakket med din læge om det. Selvom det kan være skræmmende at skulle fortælle andre ens hemmeligheder, så skaber det næsten altid en lettelse i kroppen og hovedet. Du kan evt. vise din læge dit brev her, så han/hun kan se hvilke tanker, der fylder hos dig. For mig lyder det til, at du trænger til at finde ro og stabilitet og til at få hjælp til at finde ud af hvem du er. Det tror jeg på du kan og jeg tror en snak med din læge kan være første skridt på vejen.

Om du vælger at følge mit råd eller ej er helt op til dig, men uanset hvad, så håber jeg du tænker over, om du kan have gavn af at dele dine tanker og bekymringer med nogen. Det kan være din læge, dine forældre, søskende, venner, andet familie, eller os her på cyberhus. Tanker har det med at vokse sig store og uoverksuelige hvis ikke man får sat orden i dem og sat ord på dem. Selvom det kan være skræmmende at dele personlige tanker med andre, så er det vigtigt at man har nogle til at støtte en og hjælpe en når man har det svært. Hvis du gerne vil snakke med en voksen rådgiver her på cyberhus, har chatten åbent hver mandag og onsdag fra 14-17 og hver tirsdag og torsdag fra 18-21. Du kan finde chatten her. 

Jeg håber du kan bruge mit svar og ellers er du meget velkommen til at skrive igen.

Jeg ønsker dig alt det bedste!

Med venlige hilsner Astrid