Kære du

Jeg kan sagtens forstå, at du er rigtig ked af det, har svært ved at tackle det hele og er ved at bryde sammen. For der er rigtig svært at tackle når ens forældre vælger at blive skilt, det er en vigtig beslutning som har konsekvenser for ens liv, men hvor man som barn ikke har ret mange handlemuligheder - man er bare nød til at acceptere det, og det er hårdt.

Det lyder til, at der er nogle forskellige ting der bekymrer og gør dig ked af det lige nu, jeg vil prøve at fokusere på de ting i mit svar.

Du spørger 'hvorfor gør de dette mod os'? og 'hvorfor udsætter de os for det, hvis de elsker os?'med det tror jeg du spørg hvorfor dine forældre udsætter dig og dine søskende for noget så forfærdeligt som at spiltte familien og blive skilt. Jeg har desværre ikke noget godt svar på det spørgsmål. Når forældre vælger at blive skilt er det fordi de af en eller anden grund ikke mener de kan leve sammen længere, det har ikke noget med jer børn at gøre, men med jeres forældre og deres forhold til hinanden. Desværre får deres beslutning nogle alvorlige konsekvenser for jer børn. Og det gør ondt og det er helt okay, at du er ked af det og i chok.

Jeg er glad for at høre, ast du taler godt med begge dine forældre, det skal du endelig bare blive ved med, jeg tror det bedste du kan gøre er, at fortælle dem så ærligt som muligt, hvordan du har det. Ikke fordi jeg så tror det ændrer situatuíonen, for dine forældre har taget beslutningen om at blive skilt. Men fordi jeg tror måden du kommer bedst igennem det helt på er ved, at være åben og få sat ord på dine tanker og følelser.

Du skriver at dine forældre skal i retten og at dommeren gerne vil høre din mening, men at du ikke vil vælge mellem dine forældre. Det kan jeg godt forstå at du ikke vil, dine forældre har taget en beslutning om at blive skilt og så mener jeg også de må tage ansvar for, hvem der skal bo hvor osv. Samtidig synes jeg det er godt at dommeren vil høre din mening og jeg synes igen du skal være så ærlig du kan. Du kan feks sige til ham, at du ikke vil vælge mellem dine forældre, at du har et godt forhold til dem begge to osv. Du kan også fortælle ham, at du er bange for at du og dine søskende ikke længere skal bo sammen og fortælle ham at det betyder meget for dig, hvis I kan blvie ved med at bo sammen.

Til sidst vil jeg sige til dig, at jeg virkelig godt kan forstå at du er rigtig ked af det lige nu og ikke aner, hvad du skal gøre. Det er helt okay at du er ked af det og det er også okay, at du er det i lang tid. Dit liv er midt i en kæmpe omvæltning og det tager noget tid før du vænner dig til, at dine forældre er skilt. Det er helt okay. Jeg synes du skal give dig selv lov til at være ked af det og overlade de praktiske beslutninger til de voksne, for det er deres ansvar - samtidig med at du fortæller, hvordan du har det, nemlig at du ikke vil vælge mellem dine forældre og at du ikke vil skilles ad fra dine søskende.

Jeg håber du kommer rigtig godt igennem dine forældres skilsmisse. Du er altid velkommen til at skrive herind igen eller logge på chatrådgivningen, hvis det indimmellem bliver for svært at gå med tankerne alene, hvis du har brug for et råd eller bare en voksen der vil lytte.

De bedste hilser og mange tanker

Camilla