Kære MM

Velkommen til cyberhus, og hvor er det godt du skriver herind og får luft for dine tanker og bekymringer, så du ikke går rundt med dem alene.

Jeg kan sagtens følge dig i at du oplever, at din mor irriterre dig, det er noget rigtigt mange unge oplever. Det er ikke altid lige let at være ung, men er ved at finde sig selv, og vil bare igang med at opleve livet og styre tingene selv. Det er desværre svært for mange at snakke med forældrene, da man som ung føler forældrene kan se det fra deres egen side. Jeg ved godt det kan være en udfordring, men nogle gange skal man som ung selv prøve at nærme sig sine forældre. Fortæl din mor at du har brug for at snakke med hende, brug for at hun lytter til dig og at du stadig har brug for at hun er er der for dig, så kan det være starten på et godt forhold. Jeg syntes også at du skal fortælle din far at du har brug for ham, og i kan måske sammen afsætte en dag engang imellem, til at have en far/datter dag hvor i tager et sted hen, snakker sammen, lytter til hinanden og finder hinanden.

 At din mor har en skizofren lidelse gør jo ikke situationen lettere i familien. Hun kan have svært ved at koncentrere sig, bliver let ked af det men heldigvis kan det behandles. Det vigtigste man som pårørende kan gøre, er at opretholde stabile rytmer og vaner, og ikke stille for store krav til den syge. På psykiatri fondens hjemmeside: http://www.psykiatrifonden.dk/Forside/Projekter/Landsindsatsen+om+Skizofreni/Til+p%c3%a5r%c3%b8rende kan du læse flere gode råd.  

Når en i familen er syg, påvirker det hele familien, og det er vigtigt at få noget viden om sygedommen, og vide hvordan evt. medicinen kan påvirke patienten. Der er mange faktorer der spiller ind, men det vigtigste er viden og at tale om det. For det er gennem samtalen at vi finder hinanden, og begynder at forstå hinanden.

Men først og fremmest skal du passe på dig selv.

Jeg kan godt forstå du søger så meget ud af hjemme som muligt, og gerne vil flytte hjemmefra. Dine forældre har forsørgerpligt over dig til du bliver 18, men hvis i kan finde et værelse til dig og de vil betale for det, kan du sagtens flytte for dig selv. En anden mulighed er at du finder et job og sparer op til at flytte hjemmefra. Sæt dig sammen med nogle der allerede bor for sig selv, eller dine forældre, så du selv kan få et overblik over hvad det koster at bo for sig selv.   

Det er forståeligt at dine venner kan have svært ved at komme med gode råd, de har sikkert ikke ret meget mere erfaring end dig, og derfor er det svært for dem at sætte sig ind i situationen. Men de kan lytte og være der for dig, og det er godt du har dem. Men det er også meget vigtigt at du får hjælp at nogle kompetente voksne, som kan støtte dig og vise dig hvilke muligheder du har. Hvis du går i skole, er der måske en kontaktperson, som sammen med dig kan finde ud af hvad der er bedst for dig.   

De fleste kommuner har også tilbud til unge, hvis forældre har en psykisk sygdom, hvor man kan møde andre unge i samme situation, og derved finde noget forståelse. Måske det var en mulighed for dig? Her kan du også møde en psykolog, som du kan snakke med om din bekymring omkring din mors sygdom, og også om tabet af din bror.

At din famile er splittet er trist, og det er ofte noget der sker når nogle dør. Det skyldtes tit fordi døden gør så ondt, og folk har svært ved at snakke om det. Men den bedste vej til at læge disse sår og udfylde savnet, er at snakke om det, og være sammen med dem man elsker. Måske kunne du selv prøver at kontakte dine bedsteforældre, og fortælle at du har brug for dem? 

Jeg håber du kan bruge mine ord til noget, og du er altid velkommen til at skrive ind igen.

Hilsen Isabella