Hej :) 

Når jeg læser dit brev tænker jeg først og fremmest, at det er rigtig godt, at du skriver til brevkassen og hvor er det godt at du får luft for dine følelser, da det er tydeligt at mærke, at du har det svært lige nu. Så det skal du give dig selv et kæmpe skulderklap for, og rose dig selv for at sætte ord på din situation og følelser lige nu. Det kan nemlig være rigtig svært. 

Det lyder som om stemningen er ret anspændt hjemme hos dig lige nu og det er svært at tale sammen? Har du altid haft svært ved at tale med din far eller er der sket noget her for nylig, som har ændret sig ? Først og fremmest vil jeg råde dig til at tale med ham - ja, det lyder måske lettere sagt end gjort, og jeg påstår heller ikke at det nødvendigvis er let, men jeg tror det er vigtigt, at du prøver at sætte ord på, overfor ham om, hvordan du har det generelt og derhjemme. Du kan eventuelt bare starte med at sige til ham, at der er noget du gerne vil snakke med ham om og det vil betyde meget for dig, hvis han bare ville lytte. Eller måske skrive alle dine følelser/tanker/frustrationer ned i et brev og lægge det til ham. Det er nogen gange lettere end at skulle sige dem face-to-face, lige til at starte med. Alternativt kan du måske spørge din søster, som du skriver du har et godt forhold til, om at hjælpe dig og I, i fælleskab kan tale med ham? 

Det er klart og tydeligt at mærke at du har det svært lige nu og der er mange ting som fylder i dit hoved, som gør dig ked af det. Det er der ikke noget at sige til, når du fortæller om det pres som du føler lige nu. Både med job, skole, familieliv og livet generelt. Derfor er det netop rigtig vigtigt at få talt om de her ting. Du skriver at du skjuler dine følelser? Er der nogen i din omgangskreds, din familie eller din(e) søskende, som du kan åbne op overfor og få delt nogle af dine tanker med? Det vil en super god start. For det er ikke okay, at du går og har det sådan som du har det, forstået på den måde, at du fortjener at være glad og blive lyttet til. Det skal ikke være dit ansvar at "kører" et hjem med madlavning og diverse og det er ikke ok, at du føler at det hele skal ligge på dine skuldre. Selvfølgelig er det vigtigt at man hjælper hinanden som familie, men man skal ikke føle sig at man er helt alene om det. Derfor synes jeg også det er rigtig vigtigt at få talt med din far om sitautionen, stille og roligt. Fortæl ham, hvordan du har det derhjemme, i skolen, og du savner den far som du synes, du havde engang.

Da jeres kommunikation virker til at være lidt anspændt i forvejen, vil jeg opfordre dig til at det skal handle om, hvordan du går og har det, frem for de ting du synes han gør "forkert". Folk vil oftest gå i forsvar, hvis de føler sig beskyldt og anklaget og det er egentlig naturligt, men det ender tit i en dårligt snak, hvis man i forvejen har det svært med at tale sammen. 

Hvis du hælder mere til at gerne ville bo hos din mor, kan du jo evt. tale med hende om, hvorvidt det er en mulighed?

Men uanset hvad, er det en rigtig god ide, at få talt med nogen om dine følelser og tanker. Det kan også være en studievejleder/skolepsykolog på gymnasiet eller din læge. 

Du er selvfølgelig altid velkommen til at benytte dig af vores chat her i Cyperhus.dk og der vil altid sidde en klar til at lytte og komme med råd, hvis du har brug for det :) 

Jeg ønsker dig held og lykke fremover og husk at du også fortjener at være glad! 

Mange hilsner Helle N