Hej

Jeg er en pige på 14 år, som virkelig, virkelig, virkelig gerne vil væk fra min familie!!

Jeg har skrevet ind før, og forsøgt!! Men alt blev bare som før.. Af helvede til!
Jeg har længe overvejet at komme i en plejefamilie, men har ingen at tale med det om!! 

Jeg tror jeg starter  med skolen: I skolen har jeg ret mange venner/veninder, bare ikke nogen jeg vil tale med alt det her om, på nogen måder!! Mange på min årgang drikker og ryger(8 klasse). Jeg drikker ikke rigtigt endnu, smager meget lidt, men eller ikke mere! Jeg ryger heller ikke, faktisk er jeg helt imod rygning, pga. min mor som ryger som en skorsten når hun bliver vred, eller stresset!! Men i hvertfald, hader jeg min "nye" skole!! Den eneste grund til jeg er der er fordi jeg skal, da min gamle skole lukkede!! Lærerne er flabede, og "ser" intet, de lægger overhoved ikke mærke til hvis man har det dårligt, de er nærmest blinde!! Jeg kommer ingen steder, lære ingen ting!! Jeg vil gerne videre, derfor laver min lektier!! Men det hjælper bare ikke!!

Skolen har faktisk lovede mig psykolog hjælp, men først da vi selv greb ind!! Dog var det mest fordi jeg ikke kunne enes med min tysk lærer, men det ende så med at jeg måtte gå grædende hjem efter at skole inspektøren havde svinede mig til og sagt jeg skulle til psykolog!! men det kommer nok aldrig til at ske.. Det gør det aldrig!! 

Nu til mit forhold til min forældre: De skændes meget!! og det har selvfølgelig påvirkede mig rigtigt meget!! De har skændes siden jeg var omkring 8-9 år!!  jeg er blevet meget følsom efter alt hvad jeg har hørt og set dem gøre imod hinanden!! Jeg tåler intet!! Råb af mig og jeg kan bryde sammen i gråd med det samme!! Og med tiden har jeg byggede mig en slags facade!! Smiler og ser ud som om alt er fint i skole og andre steder!! Bare fordi jeg ikke har lyst til alle skal komme og spørger hvad der er galt!! Det minder så meget om det citatet jeg engang fandt " Den der smiler mest og dagen, græder mest om natten".. Lad os sige det er mig det meste af tiden!!

Selvfølgelig er jeg ikke ked af det hele tiden, men.. Jeg er ikke lykkelig på noget tidspunkt!! og har ikke været det siden.. Jeg ved ikke, siden jeg var 11? Jeg savner den der føles af at være glad og føle man har alt og alle man elsker omkring sig!! Jeg savner at føle mig hel!! Det eneste jeg føler nu er en stor knude i maven, der bare vokser og vokser og bliver strammer og strammer!!!

Min far og jeg snakker aldrig sammen!! Ham elsker kun min storesøster!! For ham, er jeg kun en ligegyldig udgift!! Ham er ligeglad med mig!!  og det har han selv sagt!! Det gør mig selvfølgelig rigtigt ked af det, især når jeg har overvejede rigtigt mange gange at tage alle hovedpine pillerne og bare ende det hele!! Men jeg kan bare ikke, fordi jeg ved der er andre muligheder!! Jeg kan bare ha' hjælp til at finde dem!!

Min mor og jeg... Mmm, jeg er faktisk lidt bange for hende, når hun bliver fuld!! Hun smadrede  engang ting og råbte og skreg!! jeg blev engang nød til at låse døren af angst for hun ville komme og gøre mig ondt!!

Men jeg elsker hende også, for det hende der tager hånd om det med skolen, og trøster mig hvis hun ser jeg er ked af det!! Vi er bare begge meget temperament, og vil begge gerne ha' vores vilje, derfor skændes vi også tit!! og jeg ender altid  med De tanker oppe på mit værelse alene!!

Min bror og søster: Min søster ser jeg ikke så tit, men vores forhold er fint, ud over jeg misunder hende fordi hun bor ud og fordi hun får alt hvad hun peger på!!

Min storebror til gengæld er den person jeg elsker højeste i min familie!! Selvfølgelig kun som en bror!! Vi er rigtigt tætte, og han har også siddet og trøstet mig op til flere gange når De gamle skændes!! Han er virkelig den bedste bror, jeg kunne forstille mig!! Vi støtter hinanden, og hygger os sammen!! Ham ser mig nærmest som en rigtigt god veninde!! Vi skændes aldrig!! heldigvis!!

Han er der altid for mig!!

Jeg ved ikke hvor meget du vil forstå det her.. Men jeg skal bare væk fra den her helvedes familie!! Jeg kan snart ikke klare mere!!!!

Derfor vil jeg virkelig gerne havde din hjælp til hvordan jeg får kontakt til kommunen og får fat i en sagsbehandler eller noget!! Jeg skal ikke leve i det hus mere!! Det klare jeg aldrig!!

Håber du forstår!! Virkelig!!

Kh Vibe

p.s det skal lige sige, jeg flere gange selv har bedt min mor og far om en plejefamilie, men de tror bare jeg joker og er lidt pige sur.. Men nej.. det er jeg ikke "bare"!! du nød til at hjælpe mig!!!