Hej du!
Det er godt at du har skrevet til brevkassen, for det lyder som om at dit liv er svært lige nu – og jeg vil gerne prøve at hjælpe dig.
Du nævner, at du tænker på selvmord, og det får mig til tro, at du måske oplever dit liv som uoverskueligt og håbløst lige nu. Men du skal vide, at der findes andre og bedre løsninger end selvmord – og jeg vil gerne prøve at hjælpe dig med at finde frem til alternative løsninger.
Når man som dig lider af en sygdom, som forhindrer en i at gør ting på lige fod med andre, så er det helt naturligt, at man indimellem får nok af det hele, og synes at det er bunduretfærdigt. Og det lyder som om, at det er sådan at du har det lige nu. Det er helt forståeligt, hvis du bliver både ked af det og sur over, at dine hofter begrænser dig, og at andre ikke rigtig forstår, hvordan du har det. Når man har det sådan, kan alt hvad man siger og gør nemt blive meget negativt, og måske er det derfor, at du lige nu oplever, at alle bare er ligeglade med dig. Jeg tror bestemt ikke, at alle andre er ligeglade med dig og dit liv – men jeg kender godt den fornemmelse som du beskriver. Som jeg læser dit brev, så føler du, at det hele er uoverskueligt lige nu, og derfor vil jeg prøve at give nogle konkret råd om, hvad du kan gøre for at ændre på nogle af de ting, som du skriver om.
1.       Forholdet til din ekskærste: Det lyder ikke som et sundt forhold da du fortæller, at han både tvang dig til sex og at han slog dig. Det er rigtig godt, at du nu er ude af det forhold, men det lyder som om at det stadigvæk fylder meget for dig. Jeg tror at det er vigtigt, at du får snakket med nogen om, hvordan det var for dig at være kæreste med ham, så det ikke kommer til at påvirke dit forhold til din nye kæreste. Måske kan du snakke med din mor om det? Eller måske din nye kæreste eller en god veninde? 
2.      Dine hofter: Det lyder rigtig hårdt, at du har gennemgået 2 operationer, og at dine hofter stadigvæk ikke fungerer som de skal. Du fortæller, at ledelsen flere gange har taget elevatornøglen fra dig, fordi de ikke tror på, at du er syg. Jeg synes, at du skal snakke med dine forældre om det, sammen kan i måske få en lægeerklæring, som du kan vise på skolen, så de kan se, at du ren faktisk er syg – og er nødt til at bruge elevatoren. For det er ikke rart for dig, hvis du også skal kæmpe med, at de ikke tror på dig.
Du fortæller også, at du ikke kan motionere pga. af dine hofter. Som jeg forstår dig, så var det meningen, at du efter den sidste operation skulle kunne dyrke motion igen, men at det desværre ikke er blevet sådan. Jeg ved ikke nok om din sygdom til at jeg kan vejlede dig – så måske er mit forslag dumt, og så skal du selvfølgelig bare glemme det. Men måske kan du snakke med lægen om hvad planen er, og hvad du kan gøre for at komme i gang med noget motion. For selvom du måske ikke kan løbe og lave gymnastik så kan det være, at det vil være okay for dig at svømme eller noget andet, som er mere skånsomt for hofterne? Hvis der ikke umiddelbart ligger en plan for hvad der skal ske fremover, eller du er i tvivl om hvad der skal ske, så synes jeg, at du skal prøve at snakke med dine forældre eller læge om det.
3.      Forholdet til din far: Du fortæller, at din far aldrig synes, at du er god nok, og at han altid fokuserer på dine fejl og det gør dig nervøs og ked af det. Det er ikke rart, hvis man aldrig føler at man gør tingene godt nok. Hvis du har mod på det, synes jeg, at du skal prøve snakke med din far om det, for måske ved han slet ikke, at han gør dig ked af det. Nogle gange kan det være rigtig svært for os mennesker at snakke med hinanden, fordi vi misforstår hinanden. Det kan være, at din far nævner dine fejl, fordi han gerne vil hjælpe dig til at blive endnu bedre. Eller måske synes han selv, at han roser dig, når han pointere dine små fejl. Jeg tror derfor, at det vil være godt, hvis du stille og roligt fortæller ham, at du bliver ked af det, når han fokuserer på dine fejl, i stedet for at fortælle dig, at han er stolt af dig. Hvis du synes det er svært at sige til ham, kan du måske vise ham det, som du har skrevet her i brevkassen. Jeg tror ikke, at din far sårer dig med vilje, og hvis du ikke fortæller ham, at du bliver ked af det – så ved han måske ikke at det sårer dig, og så kan han ikke ændre det.
4.      Din beslutning om, at stoppe med at drikke væske: Jeg kan godt forstå, at du gerne vil have at andre skal forstå, at du har det svært. Men at fremprovokere et besvimelsesanfald er ikke den bedste måde at få opmærksomhed på – for det fortæller ikke andre hvad dit problem er, og så kan det være farligt for dig. I stedet for synes jeg, at du skal vise en voksen det, som du har skrevet her i brevkassen – både dit spørgsmål og mit svar, så den voksne kan hjælpe dig med at få styr på dit liv, så du ikke længere skal have det så svært. Kan du måske vise det til din mor eller den lærer som du tidligere har snakket med i skolen? Jeg ved godt, at du oplever at alle er ligeglade lige nu – men du er nødt til at vise det her til nogen, så de kan se, hvor svært du ren faktisk har det.
Jeg håber, at du kan finde modet til at vise det her til nogen – så du kan få den hjælp du har brug for. Du er også altid velkommen til at kigge forbi chatrådgivningen her i Cyberhus.dk, hvis du har brug for at snakke lidt om, hvem du kan snakke med eller hvad du skal sige. Chatten er normalt åben mandag til torsdag kl. 14-19 og fredag kl. 13-16 – MEN vær opmærksom på, at den er lukket bededag fredag d. 20. maj.
Held og lykke med det hele.
De bedste tanker
Marianne