Jeg tænker meget over tingene...
Jeg tænker meget over tingene...
Hej Cyberhus
Jeg er en pige på 15 år, som synes jeg har et problem.
Jeg elsker nemlig at skrive historier og eventyr, og har også en skjult drøm om at blive forfatter.
Men jeg er begyndt at få tanker m nye historier om alt hvad jeg høre og ser, og det driver mig til vandvid! nogle gange bliver jeg så skør at jeg begynder at
spille en scene med mig selv, som var det en film (Men det gør jeg heldigvis kun når jeg er alene)
jeg føler mig bare sindssyg, jeg tænker virkelig meget over de ting der sker i mt liv, men også over helt ligegyldige ting.
jeg har prøvet at snakke med min mor om det, men hun forstår det ikke. og det værste er at jeg er begyndt konstant at have ondt i maven. jeg vil bare gerne have at det skal
stoppe, men det stopper bare ikke, hver gang jeg prøver at beslutte mig for det, så gør jeg det alligevel.
jeg føler mig helt sindssyg, jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, jeg føler mig virkelig dum hver gang jeg prøver at forklare det til nogen
jeg kender..
Hvad er der galt med mig???
Kære dig
Det lyder som om, at alle de her tanker fylder rigtig meget for dig, og at det nogen gange kan stige dig til hovedet. Det er derfor rigtig god,t at du skriver, da det kan være rart at fortælle om de ting, man selv går og tumler med. Jeg vil prøve at skrive mine tanker om din situation herunder.
Til at starte med synes jeg, at det lyder super fedt, at du har en drøm om at blive forfatter. Det er dejligt, at have noget at drømme om, og en ide om, hvad man gerne vil blive til, når man bliver voksen. Samtidigt tænker jeg, at det er rigtig godt at man har noget at gå op i og en interesse eller passion, som du har med dine eventyr og historier.
Men jeg er også ked af at høre, hvis du føler, at det tager overhånd, og du har svært ved at styre din tankestrøm. Jeg tror, at nogle mennesker er så iderige og kreative at de konstant får ideer af de sanseindtryk, de får, når de oplever ting og bare har en normal hverdag. Dog er det selvfølgelig rigtig svært, når du ikke selv føler at du kan kontrolere dem, eller blive fri for dem og de derfor driver dig til vanvid. Men faktisk er det naturligt at man konstant har tanker, de kan både opstå helt spontant, men også pga. de sanseindtryk du får når du går rundt og hører og ser. Men der er selvfølgelig forskel på, hvor meget tankerne de fylder, og om man føler man bliver nød til at rette sig efter dem. Men selvom det er meget krævende, kan man faktisk øve sig i at styre sine tanker til en vis grad, hvilket det også lyder som om, at du har prøvet på, men endnu ikke er lykkedes med. Et redskab du kan bruge til at få lidt fred fra alle dine tanker kan være gennem mindfulness. Ved mindfulness forstås en mental tilstand, hvor det handler om at være nærværende og tilstede i nuet, og dermed blot lade sine tanker strømme afsted, uden at man handler efter dem eller lader dem påvirke ens humør. Det er ikke let og det kræver øvelse, men jeg synes at det er et forsøg værd. Du kan prøve at søge på "mindfullness øvelser" på youtube - der ligger forskellige videoer du kan prøve at se.
Du skriver også, at du virkelig tænker meget over de ting, der sker i dit liv, og det lyder som om at det kan gøre dig helt rundtosset. Det er helt naturligt at tænke over de ting, man går og oplever, men det skal selvfølgelig være på en behagelig måde i det lange løb. Der er forskel på, hvordan tankerne de er og hvad de får dig til at føle. Hvis de er ubehagelige og skaber bekymring hos dig, eller simpelthen bare fylder for meget, kan jeg virkelig godt forstå at det er en belastning for dig. Du skriver, at du nogen gange begynder at spille en scene med dig selv. I forhold til det synes jeg, at du skal prøve at tænke over, om du gør det fordi du har lyst til det og synes det er sjovt, eller om det er fordi du føler, det er noget du bliver nødt til at gøre? Hvis du netop ikke føler det er noget du selv kan styre, synes jeg at det er noget, du skal prøve at snakke med nogen om, men hvis du synes det er sjovt, er det helt ok at spille skuespil med sig selv.
Du nævner også at du har prøvet at snakke med din mor om det, og det synes jeg er rigtig flot, men det er selvfølgelig rigtig trist at du ikke føler, at hun forstår dig. Du skriver også, at du har fået konstant ondt i maven og det gør mig lidt bekymret, for det skal du ikke have. Det at du er iderig og har en masse skrivelyst skal nemlig ikke give dig mavepine, det skal være dejligt og en god egenskab at have. Derfor synes jeg, at du til en start skal prøve at tage en snak med din mor igen, og fortælle hende at du ikke har du godt. Prøv at fortælle hende hvad dine tanker gør ved dig, at du ikke føler du kan styre dem, og at du har ondt i maven. Hvis man har det svært, er ked af det eller bekymrer sig meget om noget kan det godt komme til udtryk ved at man for eksempel får ondt i maven. Det der så kan hjælpe allermest er at få snakket med nogen om det. Men hvis din mavepine fortsætter og er slem for dig, synes jeg at du skal overveje at kontakte din læge.
Til sidst vil jeg sige at du virkelig ikke skal føle dig dum, når du fortæller nogen om dine tanker. Det er kun flot at du fortæller andre om hvordan du har det, men hvis de aldrig selv har prøvet at have det som du, kan det måske være svært at forstå. Men bare fordi at man kan have en anderledes oplevelse end andre mennesker, er der ikke noget i vejen med en og man er ikke dum. Hvis du har brug for at snakke mere med nogen, kan jeg anbefale vores chatrådgivning her i Cyberhus, der sidder altid en rådgiver klar til at lytte og give et godt råd med på vejen. Du kan finde genvej til chatten ved at trykke her. Ellers er du selvfølgelig også velkommen til at skrive til os her i brevkassen igen.
Jeg håber virkelig at du kunne bruge mit svar, og at du snart får det bedre.
Kærlig hilsen
Annika