Kære du

Selv om jeg ikke kender dig, ved jeg at du hverken er grim eller forkert. 

Jeg forstår godt hvorfor du tænker sådan. Det er desværre en af de modbydelige eftervirkninger der kan komme i kølvandet på en krænkende opvækst. Hvis man er blevet udsat for krænkende oplevelser, og/eller ofte fået at vide at man er grim eller forkert, kan man let komme til at føle at det er rigtigt. Du skal vide at det er din mors krænkende adfærd der er grim og forkert. Det er ikke dig. 

Det lyder som om beslutningen om ikke at se din mor er den rigtige for dig. Hvis du føler at kontakten til hende kun tilføjer dårlig energi og svære tanker til din hverdag og dit liv, kan det at stoppe kontakten være en løsning lige nu. 
Man kan sige at det at bryde kontakten med din mor er lidt ligesom når man indefor førstehjælp siger at man som det første skal "Standse ulykken". Altså hvis en person er væltet på cyklen, og ligger midt på vejen, skal man sørge for at for personen væk fra vejen eller standse eller noget helt tredje. Man skal gøre noget for at ulykken ikke bliver større og værre. 
Det er lidt det du gør ved at droppe kontakten til din mor. Du stopper ulykken, så hun ikke kan skade dig mere end hun allerede har gjort. 

De næste skridt i førstehjælpen er så at få et overblik over ulykken, og sætte ind med hjælp....måske tilkalde hjælp. Det lyder som om du har et ret godt overblik over den skade din opvækst har skabt. Så nu mangler hjælpen. 
Jeg tænker du kunne have gavn af at tilkalde hjælp. At få hjælp fra eksempelvis en psykolog eller en terapeut. 
Det lyder som om års krænkelser har skabt de her svære tanke- og følelsemønstre hos dig. Dem tænker jeg du har brug for hjælp til at få "omkodet". Så du kan tænke dig selv, og dine relationer til andre mennesker på en ny måde. Som sagt er du hverken grim eller forkert. Det er års krænkelser der har kodet din hjerne til at tænke sådan. Det kan godt omkodes igen.

En fysisk ulykke gør ofte fysisk ondt. Psykiske krænkelser gør ondt indeni, og de svære tanker er svære at se bort fra. De følger én hele tiden og kan ikke dulmes med smertestillende. Derfor er det ofte vildt hårdt, og tanker om selvmord, som en løsning, er desværre også helt almindelige. 
Som sagt findes der en bedre løsning. Med hjælp kan du godt få ændret de her tanker og følelser omkring dig selv. Finde glæden ved dig selv. Se dig selv som andre gør...og det er garanteret ikke som grim. Se at du ikke er forkert, men lige som du skal være. 

Du spørger hvad vi synes?
Jeg synes du skal overveje at kontakte din læge og fortælle om din situation. At du grundet din opvækst har nogle svære udfordringer og tanker. Og selvfølgelig også at du kæmper med selvmordstanker. 
Din læge har mulighed for at henvise dig til yderligere hjælp, hos eksempelvis en psykolog. 
Hvis du er i tvivl om hvordan du skal tage snakken med lægen, kan du overveje at kontakte Livslinien.dk og spørge dem direkte. De har stor erfaring i at hjælpe mennesker med, hvordan de kan søge hjælp.

Bliv ved med at kæmpe for det liv du fortjener. Du fortjener at trives, og jeg ved det kan lykkes. 
Mange hilsner
Niels-Christian