Hjemløs
Hjemløs
Hej, jeg er en pige på 13 år, som er hjemløs. Jeg kunne ikke være derhjemme på grund af min psykisk syge søster, som er både fysisk og psykisk voldelig. Har i lang tid ikke følt, at jeg hørte til nogen steder, prøvede i en periode, at bo hos min far, men det gik bare ikke. Har ikke noget familie, at bo hos og gider ikke i plegefamilie. Jeg har boet på gaden i næsten et år. Jeg stjæler mad og penge, så jeg kan vaske mit tøj og gå i bad i fx svømmehaller. Min hjemløshed har resulteret i, at jeg ikke kan komme til lægen og gå i skole, desuden har jeg ikke meget mad, at leve af, da størstedelen af mine "indtjente" penge går til hygiejne. Mine personlige egendele består, af en sportstaske, et par sko, en jakke, to t-shirts, en hue, et par bukser og undertøj og strømper. Mit tøj skal udskiftes, jeg vil gerne gå i skole igen, jeg vil hjem til min mor, jeg vil sidde sammen med min mor foran fjernsynet og se film. jeg vil have mad, jeg vil til lægen, jeg vil væk fra gaden. Hvordan kommer jeg hjem igen, min mor kan ikke tvinge min 18 årige søster ud af huset, da hun ikke er farlig nok. Min søster lider af skitsofreni og nægter, at tage sine piller, hun har ødelagt mig, min mor, min far og hele resten af min familie. Jeg er træt af, at sidde på bibliotekscomputere, når bibliotekaren ikke opdager noget, af, at stikke af fra nettomedarbejderen, hver gang jeg ikke har haft penge til mad, at være ved, at dø af kulde og flytte rundt i hele københavn, for ikke, at blive fjernet. Jeg vil hjem. Jeg vil gerne være et barn nu, det har jeg aldrig haft mulighed for, men nu vil jeg hjem. Hvad kan jeg gøre. Ps jeg ander ikke hvilken katergori, dette hører hjemme under, men har taget det, som jeg nu følte passede bedst) Håber i finder tid til, at svare inden sneen kommer, for jeg er ved, at dø af kulde allerede nu.
Kære du
Det lyder til at være en rigtig svær situation du står i og derfor synes jeg også, at det er rigtig godt, at du har valgt at skrive her til, for at fortælle din historie og for at få nogle råd til hvad du kan gøre. Ingen fortjener at leve som du gør nu og jeg kan godt forstå, at du ikke ved hvad du skal gøre længere og har brug for, at der snart sker en ændring i dit liv. Jeg vil gøre mit bedste for at hjælpe dig videre og skrive hvad jeg tænker, om de ting du fortæller.
Min første tanke når jeg læser dit brev er, hvor godt du beskriver din situation og dine tanker og jeg må sige, at jeg synes du lyder som en intelligent og klog pige. Jeg tænker også at du er meget målrettet mod, at det er nu der skal ske noget og det er en virkelig god styrke at have, der kan hjælpe dig til at få de ting som du ønsker dig.
Jeg tænker, at det er vigtigt at du får fat i nogle der kan hjælpe dig og gerne så hurtigt som muligt. Der findes noget der hedder børnefamiliecenteret i København og de har en masse gode muligheder for at hjælpe dig. Her kan de først og fremmest hjælpe dig med at snakke med din familie, så du kan få lov til at få et trygt hjem igen og få den omsorg og kærlighed som du fortjener, på den ene eller den anden måde. De kan også hjælpe dig med at komme tilbage til skolen, komme til læge og i det hele taget få alle de ting som du beskriver og som du selvfølgelig skal have adgang til. Du bestemmer selvfølgelig helt selv hvor meget du har lyst til at fortælle dem og hvor hurtigt det skal gå. Der ligger en afdeling i Brønshøj, hvor du kan ringe på Tlf: 38892552. De har åbent man og tirsdag: 12.00-16.00 og torsdag kl 12-18. Når du ringer der ind kan du forklare dem det som du beskriver her i brevet, for det forklarer virkelig godt hvordan din situation er. Du kan læse lidt mere om dem hvis du følger dette link:
http://www.ungeraadgivning.kk.dk/~/link.aspx?_id=7F96FE49A6FC4ED5ABE15C5... .
Der findes også noget som hedder døgnvagten. Her kan man møde op eller ringe døgnet rundt - altså på alle tidspunkter. Du kan være helt anonym både hvis du møder op eller ringer der ind. Deres adresse er: Åboulevard 38, 2200 Kbh N og deres telefonnummer er 33173333. Her arbejder voksne der har god tid til at lytte og som rigtig gerne vil hjælpe dig.
Til sidst vil jeg endnu engang sige, at du slet ikke fortjener at leve som du gør nu. Du fortjener et trygt sted at bo, hvor du kan føle sig tryg og være det barn, som du også beskriver, at du savner at være. Du er selvfølgelig også altid velkommen her på cyberhus, hvor vi også har en rigtig god chat. Her sidder der voksne der brænder for at høre din historie og dine tanker og som er klar på at hjælpe så godt de kan. Jeg håber alt det bedste for dig.
Venlig hilsen Katrine