Jeg sårer mennesker omkring mig
Jeg sårer mennesker omkring mig
Okay dette brev bliver måske lidt langt, siden der er meget jeg gerne vil ud med, men skal prøve at gøre det så kort som muligt :)
Mit liv har været og er stadig meget problematisk, for at være ærlig. Jeg fik diagnosen anoreksi da jeg var 9 år gammel. Mine forældre var heldigvis meget gode og hurtige til at handle på det og det begyndte faktisk at blive bedre med mig allerede lidt over et halvt år senere. Da jeg så mistede min mor da jeg var 10, tog mit liv en forkert drejning og jeg begyndte at træffe flere forkerte beslutninger. Tabet på min mor tog rigtig hårdt på mig og mit anoreksi blev meget værre efter hendes død. Jeg begyndte også at pjække mere fra skole og hang ud med ældre og forkerte mennesker.
Min familie og venner oppe i skolen har altid været søde og forstående mod mig og prøver deres bedste på at hjælpe mig videre. Men tit og ofte ender jeg med altid at lukke dem ude eller såre dem på en eller anden måde. Jeg gør det ikke engang bevidst. Istedet bruger jeg min tid med mennesker som mange ville beskrive som "dårlig indflydelse"
Der er en bestemt gruppe mennesker som jeg hænger meget ud med, som jeg mødte da jeg var omkring 13 år. Jeg har hængt meget ud med dem siden og de er faktisk skide dejlige allesammen. Men de laver dog nogle meget ulovlige og forkerte ting nogle gange. Menneskerne i gruppen er fra 12-17 år. De kommer tit op og slås med andre, som altid ender i alvorlige skader. Sidste uge var der 2 som havde brækket en fyrs arm og bare ladet ham ligge. Der er også nogle af dem som tager stoffer og ryger og den slags. Nogle af dem render endda rundt med pistoler. Men som sagt, så kan jeg skide godt med de her mennesker og elsker hver og en. De er faktisk de eneste mennesker som jeg føler at jeg kan være mig selv 100% sammen med fordi de også selv har været nogle ting igennem. Jeg har masser af støttende mennesker i familien og skolen, men jeg synes bare at det er bedre at snakke med nogen som forstår hvad man har gået igennem, hvis i ved hvad jeg mener?
Mange af mine veninder oppe i skolen prøver at sætte sig ind i hvad jeg laver, da de ikke rigtig forstår mine valg. Jeg er meget ærlig overfor dem det meste af tiden. Men når det kommer til alt det ulovlige som jeg tit vidner i gruppen, så bliver jeg selvfølgelig nødt til at lyve.
Men altså min pointe i det her er vel egentlig at jeg har mega dårlig samvittighed overfor alle mennesker omkring mig. Den der gruppe jeg hænger ud med gør dem sygt bekymrede. Efterhånden kan jeg ikke andet end at lægge mærke til deres bekymrede blikke som hele tiden stirrer på mig, også ang. mit anoreksi.
Jeg føler at jeg sårer alle omkring mig, men jeg ved ikke hvad jeg skal gøre ved det. Føler også at jeg bliver nødt til at droppe enten gruppen eller de andre omkring mig, men vil gerne være sammen med alle.
En anden persons synsvinkel på det her håber jeg vil hjælpe mig. For jeg føler selv lidt at jeg mister kontrollen nogle gange.
Hej med dig.
Det lyder til, at du har været ude for nogle ret hårde ting, som stadig påvirker dig meget. Det er helt normalt og jeg synes, at det er super fedt, at du skriver herind og viser, at du gerne vil gøre noget for at få det bedre. Du skriver, at du sårer mennesker omkring dig, men jeg vil påpege, at dit brev viser, at du er en rigtig sympatisk person og bare vil det bedste for alle. Jeg håber, at mit svar kan hjælpe dig.
Det nemme svar jeg kunne give dig kunne være, at du ikke længere skal være en del af den gruppe, du ikke føler træffer nogle særlig gode beslutninger. Man påvirkes let af sine omgivelser og sin omgangskreds, så der vil være en risiko for, at du også kan påvirkes til at gøre nogle ting, som du lige nu tænker, at du aldrig ville gøre. Når man er i sådan en gruppe, får man et helt specielt fællesskab og man vil gerne accepteres og opfører sig derfor tilsvarende den opførsel, der er normal i gruppen. Når man ser en speciel type opførsel nok, kan det komme til at virke "normalt" - her tænker jeg på dine problemstillinger med stoffer, våben og slåskampe. Det er dog ikke dette nemme svar, jeg vil give dig, for jeg er klar over, at du selv er bevidst om disse ting og du snakker selv om, at du føler, at du mister kontrollen. Det er heller ikke så nemt, fordi det handler om mennesker, du holder af. Det er heller ikke sådan, at bare fordi man er sammen med nogle, så betyder det, at man kommer til at være som dem. Man tager selv beslutninger for sit eget liv, det er ens eget valg, man handler ud fra. Bare fordi man er sammen med nogle, der gør noget forkert, betyder det ikke, at man selv er forkert. Det er ikke nok at være til stede, der skal også handles. Du snakker for eksempel om ulovlige ting, de gør og du bliver ikke kriminel ved at være sammen med kriminelle. Det kan dog være svært at holdes ude af det, da man jo netop er til stede og som du selv siger, så ved du nogle ting, som du bliver nødt til at lyve om.
Jeg kan forstå, at det der især er svært er, at du sårer mennesker omkring dig og at de er bekymrede for dig, når du er sammen med mennesker, der gør nogle forkerte ting. Jeg synes, at du lyder til at være et meget sympatisk menneske, der tænker på dine omgivelser. Det er svært at gøre alle tilfredse og især når det er to så forskellige grupper. Det er ikke altid muligt at gøre det bedste for alle, og man bliver nødt til at tænke lidt på sig selv. Det lyder endda til, at du tænker alt for meget på de andre, selvom du føler, at du sårer dem. Man kan ikke redde hele verden, men man kan redde sig selv. Hvis du mener, at dit liv vil blive bedst, hvis du kom ud af den gruppe, der nogle gange laver nogle forkerte ting, er det helt i orden at stoppe med at være en del af den. Du skriver også, at du elsker hver og en i gruppen, så jeg kan forstå, at du også er glad for at være en del af det.
Man kan vælge at se din problemstilling fra flere synsvinkler. Rent logisk ville det være bedst at stoppe med at være venner med den gruppe, du ikke føler er god for dig. Så kan du være i de rigtige miljøer og blive påvirket af mennesker, der er velfungerende og normale, hvis man kan beskrive det sådan. Jeg er dog også klar over, at det ikke altid lige er så nemt og det handler om mennesker og ikke logik. Du kunne også forsøge at snakke med gruppen om, at du synes, at der sker lidt for meget ulovligt og at du ikke mener, at det gavner jer. Det kunne også være, at nogle i gruppen var enige med dig og ville gå med til at ligesom dig holde sig i baggrunden, når der sker ting, der ikke burde ske. Når man er en gruppe, der alle har været igennem noget svært, får man også et tilhørsforhold, hvor det kan føles som om det er gruppen mod resten af verdenen. Så kan man hurtigt blive enige om, at det er "os", der gør det rigtige og det er resten af verdenen, der tager fejl. Rent miljømæssigt og statistisk bliver man som den gruppe, man hænger ud med. Når der sker noget, hvor gruppen er imod nogle andre for eksempel ved slåskampe eller hvis politiet kommer, kan det være vigtigt at huske at have logikken med. For eksempel skal man selvfølgelig ikke tage stoffer eller have våben. Hvis der er en uenighed, hvor man kommer op og slås, kan det være godt at huske på nogle ting. Bare fordi man er en stor gruppe, der mener, at personen der slåsses mod fortjener det, så er det ikke sikkert, at personen fortjener det. Husk at være kritisk over for det, der sker og tænk over, at det måske også er gruppen, der fejlfortolker eller måske bare gerne vil slås, når det sker ofte og det dermed ikke altid er fortjent for den person, det går ud over. Selvom det her måske lyder let at forstå lige nu, kan det hurtigt gå den anden vej gennem den fællesskabsfølelse, man får i sådan en gruppe og man kan føle, at man er de eneste i verdenen, der betyder noget. Jeg vil faktisk råde dig til at skrive det ned i et brev til dig selv, hvor du forklarer, at det er ikke sådan en person, du gerne vil være og det er ikke den person, du skal være. Et brev kan hjælpe dig til at tænke over, hvad du egentlig selv tænker og du kan gemme det til en dag, du føler, at gruppen gør nogle forkerte ting eller til at huske på, at de ting der sker i gruppen ikke er noget, du selv synes var normalt for noget tid siden.
Du kan også vælge at lave nogle regler for dig selv. Du kan for eksempel blive ved med at se dem, men aftale med dig selv at ligeså snart, der sker noget truende, så går du hjem og blandes ikke ind i det. Det kan være, hvis du ser en pistol, der kommer stoffer frem, der er slåskamp eller andet. Her kunne det være en íde at fortælle dine venner i gruppen det og forklare dem, at du ikke vil have noget med det at gøre. Det lyder til, at I alle er venner, så hvis de vil det bedste for dig, vil de også acceptere det. Du kan sige, at når der sker sådanne ting, så skal de regne med at du smutter. Du kan forklare, at det er fint nok, at de vælger at handle sådan, men det er bedst for dig, hvis du ikke er en del af det. Man kan som sagt ikke redde hele verdenen og må tænke på, hvad der er bedst for en selv. I forhold til dine veninder i skolen, synes jeg, at det er rigtig fint, at du har nogle gode veninder, der gerne vil støtte dig. Det er selvfølgelig ikke rart, at de skal gå og være bekymrede for dig. Hvis du har lyst, kan du fortælle dem, at du er glad for, at de er der for dig og at du er ked af, at det gør dem nervøse, at du er sammen med den anden gruppe. Du kan forsøge at berolige dem og forklare, at fordi du er venner med dem, er det ikke fordi, at du vil være ligesom dem, og at du vil passe på dig selv.
Jeg ved, at de ting jeg her har været inde på kan være rigtig svære og der er ikke én nem løsning. Jeg synes dog, at det lyder til, at du har rigtig mange fornuftige tanker omkring at undgå at miste kontrollen. Jeg kan forstå, at noget af det sværeste er, at alle ikke kan være venner og tilfredse. Det er et rigtig godt udgangspunkt at have tankerne det rette sted og jeg vil rose dig for at tage så meget hensyn til dine omgivelser. Det er dog også vigtigt at tænke på sig selv og handle efter det, der gavner sig selv bedst. Jeg håber, at du kunne bruge mit svar og ønsker dig held og lykke.
Med venlig hilsen Signe M.