jeg klare det ikke mere.

brevkassespørgsmål

jeg klare det ikke mere.

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 9 år 5 måneder siden

Hej. Jeg ved slet ikke hvor jeg skal state ! Jeg er så ked af det, men jeg ved ikke hvorfor. Når jeg er sammen med veninderne kan jeg ikke mærke det, men straks når jeg er alene på mit værelse græder og græder jeg. Jeg har haft det sådan her i omkring 2 måneder. jeg er ked af det uden grund, og det er en virkelig ubehagelig fornemmelse ! jeg har ikke lyst til at snakke med mine forældre om det, for jeg føler ikke de tager noget af det en skid seriøst. Jeg har godt nok nævnt det for min mor for et par dage siden. men det fik jeg intet ud af. Min storebror er 18 år gammel, han har lige været ved lægen uden mine forældre ved det, fordi han også hele tiden er ked af det indeni uden grund. Lægen har jo tavshedspligt og må derfor ikke fortælle det til mine forældre. Min bror fik at vide at han havde en depression der havde stået på i over et år. han har det der ligger lige under 'en svær depression'.. han har kun fortalt det til mig, ingen andre. han føler heller ikke han kan snakke med mine forældre om det. Jeg har talt med min bror om det hele. Han synes jeg skal sige det til min far. men min far forstår mig ikke. feks. idag har jeg ikke snakket, jeg har bare været for mig selv. mine forældre kan mærke jeg er anderledes, men jeg siger der ikke er noget. min far kom op på mit værelse og sagde jeg skal forklare min opførsel, eller smide den her opførsel helt væk. Jeg har taget tests på internettet for en uge siden som sagde jeg havde 'en lettere depression', nu tog jeg tests idag. og de siger at jeg har 'en moderat depression'. Jeg ved ikke om man kan stole på de test... Jeg kan ikke gå til lægen uden mine forældre ved det fordi jeg kun er 14 år gammel. og hvis jeg endelig gjorde det og de fandt ud af det, ville de blive vildt sure på mig ! Min brors kæreste har 'en svær deperession' og er på lykkepiller og går til psykolog. Jeg har snakket med min bror og min bedsteveninde om det. Min bedsteveninde støtter mig, og det er jeg glad for.. men det hjælper mig ikke.. Jeg vil have det væk nu!! jeg ved ikke hvad jeg skal gøre! det kunne være mine forældre tog mig seriøsere hvis de vidste det hele om min bror... men de må ikke vide det for ham. Jeg har brug for hjælp, for jeg er bange for hvad det er. mvh. amalie.

Svar: 

Kære Amalie,

Du fortæller at du er ked af det og græder og græder uden grund, og at du nu er bange for hvad det er. Jeg kan godt forstå at du bliver bekymret for dig selv, og at du gerne vil have det til at gå væk nu!

Det er rigtig godt at du skriver hertil, og at du er parat til at gøre noget for at få det godt igen! Jeg kender ikke de tests du har taget på nettet, men du kan ikke stole på at en test på nettet kan afgøre om du har en depression eller ej. Men i hvert fald er du ked af det hele tiden, og det skal der laves om på. Derfor bliver du nødt til at snakke med nogen om hvordan du har det, og der skal en læge til at afgøre om du måske kan have en depression.

Du skriver, at du ikke har lyst til at snakke med dine forældre, om hvordan du har det. Men jeg synes alligevel at det er det du skal prøve. Så vil en af dem også kunne hjælpe dig med at få en tid ved lægen, og måske tage med dig.

Du skriver at du allerede har nævnt det overfor din mor - og det synes jeg er rigtig flot. Kan du måske prøve at snakke med hende igen? Og så sige til hende at det er vigtigt at i får snakket ordenligt sammen. Eller du kan måske snakke med din far, ligesom din bror foreslår? Du skriver, at han har været oppe på dit værelse, og sige at du skal forklare din opførsel. Det viser at han har lagt mærke til at du har opført dig anderledes på det sidste - og han siger sikkert sådan, fordi han i virkeligheden er bekymret for dig, men ikke lige ved hvordan han skal få snakket med dig.

Hvis du synes, at det er svært at skulle sige til en af dem hvordan du har det, så kunne du måske vise dem dit brev hertil i stedet for? Det er et rigtig fint brev du har skrevet, og det er rigtig flot, sådan som du har sat ord på dine følelser.

Jeg tror også at en af grundende til at du er ked af det, er at du er bekymret for din bror, som har en depression. Og måske synes du, at det er rigtig hårdt at være den eneste i familien der ved det? Det er jo en svær hemmelighed at gå rundt med, især når du samtidig er bekymret for ham. Jeg tror at det allerbedste kunne være hvis både dig og din bror kunne snakke med jeres forældre om hvordan i har det! Det lyder til at i har nogle forældre som bekymrer sig om jer, og de vil sikkert gerne have mulighed for at hjælpe jer. Men de kan ikke hjælpe jer, hvis de ikke ved hvad det er der er galt. Jeg ved godt, at din bror ikke vil have at jeres forældre ved at han har en depression. Men måske kan du så fortælle ham, at det faktisk er svært for dig, at være den eneste i familien der ved det.

Hvis du har brug for at øve dig lidt i at snakke om det, eller måske for at snakke lidt mere om det hele, er du meget velkommen til at logge dig på vores chatrådgivning.

Jeg håber virkelig at du vil finde en at snakke med, så du snart kan få det bedre igen!

Mange tanker fra Helle.

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2017 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Insafe- & Daphne program