Kære Amalie,

Du fortæller at du er ked af det og græder og græder uden grund, og at du nu er bange for hvad det er. Jeg kan godt forstå at du bliver bekymret for dig selv, og at du gerne vil have det til at gå væk nu!

Det er rigtig godt at du skriver hertil, og at du er parat til at gøre noget for at få det godt igen! Jeg kender ikke de tests du har taget på nettet, men du kan ikke stole på at en test på nettet kan afgøre om du har en depression eller ej. Men i hvert fald er du ked af det hele tiden, og det skal der laves om på. Derfor bliver du nødt til at snakke med nogen om hvordan du har det, og der skal en læge til at afgøre om du måske kan have en depression.

Du skriver, at du ikke har lyst til at snakke med dine forældre, om hvordan du har det. Men jeg synes alligevel at det er det du skal prøve. Så vil en af dem også kunne hjælpe dig med at få en tid ved lægen, og måske tage med dig.

Du skriver at du allerede har nævnt det overfor din mor - og det synes jeg er rigtig flot. Kan du måske prøve at snakke med hende igen? Og så sige til hende at det er vigtigt at i får snakket ordenligt sammen. Eller du kan måske snakke med din far, ligesom din bror foreslår? Du skriver, at han har været oppe på dit værelse, og sige at du skal forklare din opførsel. Det viser at han har lagt mærke til at du har opført dig anderledes på det sidste - og han siger sikkert sådan, fordi han i virkeligheden er bekymret for dig, men ikke lige ved hvordan han skal få snakket med dig.

Hvis du synes, at det er svært at skulle sige til en af dem hvordan du har det, så kunne du måske vise dem dit brev hertil i stedet for? Det er et rigtig fint brev du har skrevet, og det er rigtig flot, sådan som du har sat ord på dine følelser.

Jeg tror også at en af grundende til at du er ked af det, er at du er bekymret for din bror, som har en depression. Og måske synes du, at det er rigtig hårdt at være den eneste i familien der ved det? Det er jo en svær hemmelighed at gå rundt med, især når du samtidig er bekymret for ham. Jeg tror at det allerbedste kunne være hvis både dig og din bror kunne snakke med jeres forældre om hvordan i har det! Det lyder til at i har nogle forældre som bekymrer sig om jer, og de vil sikkert gerne have mulighed for at hjælpe jer. Men de kan ikke hjælpe jer, hvis de ikke ved hvad det er der er galt. Jeg ved godt, at din bror ikke vil have at jeres forældre ved at han har en depression. Men måske kan du så fortælle ham, at det faktisk er svært for dig, at være den eneste i familien der ved det.

Hvis du har brug for at øve dig lidt i at snakke om det, eller måske for at snakke lidt mere om det hele, er du meget velkommen til at logge dig på vores chatrådgivning.

Jeg håber virkelig at du vil finde en at snakke med, så du snart kan få det bedre igen!

Mange tanker fra Helle.