Jeg kan ikke græde
brevkassespørgsmål
Jeg kan ikke græde
Hej Jeg har det som mange andre teenagers, jeg kan ikke græde. Men her er det at jeg kender grunden. Jeg er blevet udsat for en meget grov mobning. Først tog en gruppe i klassen mine venner(ca. 2. klasse) Jeg havde ingen at snakke med mere, da folk ikke ville snakke med mig i frygt for gruppen. Ca. i 3. klasse begyndte de at kalde mig for navne, når jeg græd brugte de det imod mig. Så begyndte de at bruge vold i mod mig, jeg blevet skubbet ind i tornehække hvis vi tabte i sport eller jeg kunne blive slået for sige noget i timerne. Ordene som nørd og tudeprinsesse blev meget normale. Jeg lukkede mig inde og når jeg græd gjorde jeg det i skjul. Jeg skammede mig så meget at jeg kunne til sidst stoppe når jeg hørte mine forældre kom hjem. Mine forældre vidste intet, når de var der, var de de eneste jeg kunne snakke med så jeg snakkede meget(og gør det stadig) Deres måde at løse det på var at rette mig, til sidst var jeg bange for tale så jeg begyndte at stamme(det gik heldigvis over). Mobningen fik sin top i 5. klasse da de ignorerede mig fuldstændig, der opdagede min mor og far det. Jeg skiftede skole, men for min nye klasse var jeg det sære pige som var god i skolen. Jeg hjalp dem med alt, når de var kede af det rådet jeg dem til at kæmpe videre, jeg gav dem redskabder til at bekæmpe problemer. Jeg hjalp folk i skolen. I 8. klasse gik det op for mig at de udnyttede mig og jeg tog på efterskole. Her er det at her er jeg accepteret, men det er som om at jeg er kold. jeg vil græde men kan ikke fordi jeg er bange for at det skal bruges i mod. Venner blive smidt, kæresten mistes, håbløs forelsket på ny. Jeg kan ikke græde noget af det ud. Hvad gør jeg?
Svar:
Kære dig
Hvor er det godt du skriver herind, jeg kan tydeligt mæke hvordan du har det, så det er flot du sætter dig ned og skriver dine ord, tanker og fustrationer ud.
Mobning er en grim ting, man føler sig alene, ensom og helt anderledes. Man lukker sig inde i sig selv, og som du skriver græder kun når man er alene.
Du skal bestemt ikke stå alene med alle disse følelser, du er ung og har livet foran dig og derfor skal du have hjælp så din fortid ikke ødelægger din fremtid. Det er rigtigt godt du snakker med dine forældre, de er jo de nærmeste til at hjælpe dig. Men hvis du alligevel ikke syntes det er nok, har du jo blandt andet mulighed for at skrive herinde på chatten. Der sidder nogle søde mennesker som er klar på at lytte og komme med gode råd.
Jeg kan fornemme at du er en meget stærk pige. Bare det at du kan hjælpe andre, og give dem redskaber til at løse forskellige ting, er for mig et menneske der har mange resourcer. Men jeg tror også du er en klog pige, for du er god til at mærke inden i, og reflektere over det der sker, nu mangler du så bare hjælp til at forstå dig selv, og hvorfor du ikke kan græde.
Nogle gange sker der det at vi får meget modstand. Vores psyke som har noget der hedder "forsvarsmekanismer" kan blive over stimuleret. Så sker der det, at vi kan komme til at føle os kolde og lukkede, og tingene påvirker os ikke så meget, og så græder vi ikke så let når vi bliver kede af det. Vi har bygget en mur omkring os selv. Jeg tror ikke du skal bekymre dig så meget om det lige nu, for jeg er sikker på, at når du får den rette hjælp, og begynder at mærke dig selv igen, og være tryg igen, så skal det nok komme helt af sig selv.
Samtidig tror jeg også det er vigtigt at have en god ven eller veninde man kan græde over for eller sammen med, så man ikke gør det overalt. For det at græde er meget personligt, vi bliver sårbare, og dem der er sammen med os skulle gerne kunne forstå hvorfor vi græder.
NY start:
Du skal begynde at bruge dine resourcer på dig selv. Du har mulighed for at opbygge dit selvværd og selvtillid så du kan gribe livet. Vores tanker er meget stærke, dvs. at vores psyke styrer vores krop. Så hvis du hele tiden går rundt og siger grimme ting til dig selv, ja så er det også det billede du får af dig selv. Her er det en ide at tænke på, at det de andre børn sagde ikke er sandt, og hver gang de tanker kommer op i dig, skal du stoppe op, og så vende tankerne til noget positivt om dig selv. På den måde kan du "indspille" en nyt positivt bånd eller billede af dig selv, og på den måde opbygge dit selvværd.
Du kan også hver gang du ser dig selv i spejlet, sige til dig selv "jeg elsker dig", og så tro på det. Du kan også få nogle du stoler på, til at skrive nogle positive ord om dig, laminer papiret, og læs det som det sidste inden du sover, og det første inden du står op.....tro mig det virker.
Det kunne også være en mulighed at du snakker med den trivselsperson eller kontaktperson du har på skolen, og så kan i sammen finde den mulighed der er bedst for dig. Hvis der er en skole psykolog du kan komme til at snakke med, kunne det også være en god hjælp at få.
De fleste kommuner har også gratis rådgivning til unge, så det var også en mulighed at ringe til dem.
Du er stærk og smuk og jeg er sikker på du klare dig igennem. Livet venter på den anden side.
Mange tanker fra Isabella
Relateret indhold
selvmordstanker plus deprasion
hej med jer jeg har så mange selvmordstanker ved ikke hvad jeg skal gøre jeg kan slet ikke mere
Rådgiver fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål
har svaret på dette spørgsmål
0
